Awer Mabil blev hentet ind som en mulig afløser for Pione Sisto i FCM, og på papiret er der da også nogle sjove sammenfald mellem de to. Sisto er dansker med rødder i Sydsudan og født i Uganda i 1995. Awer Mabil er australier med rødder i Sydsudan og født i Kenya i 1995.
Inde på banen har der imidlertid været langt fra Pione Sisto til Awer Mabil, og i de tre år, der han har været på kontrakt i FCM, har australieren spillet flere kampe for Esbjerg fB og Paços de Ferreira end for ulvene. I sæsonen 2016/2017 var Mabil udlejet til Esbjerg, mens han tilbragte hele sidste sæson i Portugal.
Han er imidlertid tilbage i klubben efter sidste sæsons lejeophold.
– Jeg har stadig to år tilbage af min kontrakt, så jeg er kommet for at lade det være op til klubben at beslutte, hvad de vil have fra mig. Så må jeg se, hvad der sker derfra. I øjeblikket vil jeg blive og kæmpe og gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe holdet. Men selvfølgelig skal klubben være tydelig om min rolle, så vi alle kan blive enige, siger Awer Mabil til tipsbladet.dk og fastslår, der ikke har været dialog med FCM om fremtiden:
– Ikke endnu. Vi har bare forsøgt at forberede os og blive klar til sæsonens første kamp. Det er det vigtigste lige nu, og når tiden er inde, taler vi med om fremtiden.
Awer Mabil var fast mand i Esbjerg, og han var fast mand i Paços de Ferreira i den forgangne sæson. Fast mand skal man også helst være, når man som Mabil nærmer sig de 23 år.
– Det er vigtigt for mig, for de sidste to år har jeg spillet meget. Det første år i Esbjerg kom jeg ind omkring A-landsholdet, så det er vigtigt for mig at være i den kategori. Da jeg var i Portugal og spillede meget, var jeg med landsholdet, og jeg var inde i billedet til VM indtil sidste øjeblik, så det er vigtigt for mig at spille. Men det er også vigtigt for klubben at komme op med en plan, som passer både dem og mig, for jeg vil gerne hjælpe holdet, og samtidig vil jeg gerne være på banen. Det bliver det interessante; jeg ser frem til, hvordan det går, for jeg har spillet meget de to seneste år, og det vil jeg blive ved med, siger han.
Fremtiden med FC Midtjylland er som nævnt uafklaret, men kantspilleren fastslår, at han i hvert fald ikke har udsigt til at blive arbejdsløs lige foreløbig.
– Der er nogle muligheder, men som sagt lader jeg det være op til klubben, for jeg er en del af klubben, og de har muligheden for at træffe den beslutning. Det er derfor, jeg er kommet tilbage og nu venter på, at de træffer den beslutning, i stedet for at jeg siger: “Her er mine tilbud, jeg vil…”
– De skal have muligheden for at se mig og træffe en beslutning ud fra det, i stedet for, at jeg kommer og siger dit og dat. De får chancen, fordi jeg gerne vil hjælpe den her klub, og jeg vil virkelig gerne kæmpe for den, men hvis det ikke er tilfældet, har jeg ikke tænkt mig at græde over det. Jeg fortsætter bare, fordi sådan er fodbold, siger Mabil, der ikke ønsker at udpensle sine bejlere:
– Jeg har mange muligheder, men jeg siger ikke mere. Måske hvis du kommer om to uger, og klubben har truffet sin beslutning, så kan jeg måske sige noget, men lige nu forsøger jeg bare at fokusere på kampen på lørdag, så holdet kan begynde sæsonen godt.
Han fastslår, at han foretrækker et permanent skifte over en ny lejeaftale.
– Situationen er midt imellem, for jeg har to år tilbage, og jeg er træt af at gå på lån efter lån, så det er der, klubben skal træffe sin beslutning. Hvis jeg tager på lån ét år mere, har jeg kun ét år tilbage, så klubben er nødt til at træffe sin beslutning om det. Jeg er tilfreds med, hvad end den beslutter, og jeg ville selvfølgelig elske at hjælpe holdet og kæmpe for klubben. Det har jeg sagt fra dag ét. Men nogle gange går tingene ikke sådan, og sådan er fodbold, og det er jeg ved at forstå.
– Jeg vil bare spille. Hvis beslutningen er, at jeg ikke kommer til at spille, så må de nå til den beslutning, at jeg skal finde et andet sted, lyder det fra FCM-kanten.
Godt ophold i Portugal
Awer Mabil spillede 30 kampe for Paços de Ferreira i den forgangne sæson, og det kastede tre mål af sig. Australieren fik også hevet et direkte rødt kort til samlingen, og nogle vil huske, at det også var tilfældet, da han debuterede for Esbjerg fB.
Det røde kort, som førte to karantænedage med sig, gjorde ham ikke populær, men alt i alt havde Awer Mabil et fint ophold i Portugal.
– Jeg synes, det var meget givende for mig. Jeg spillede meget og blev faktisk anerkendt som en af sæsonens åbenbaringer de første seks måneder. Der var lidt udfordringer i klubben, der havde tre trænere på én sæson, så det var lidt svært for mig at tilpasse mig til, men jeg har lært at drage fordel af det og tilpasse mig hver træners stil og forsøge at noget positivt ud af det.
– Sæsonen var rigtig god for mig, og det var et stort læringsår, siger Awer Mabil.
Hvordan det?
– Mere mentalt, hvor man forbereder sig. Jeg spillede mod nogle store hold, der er fire-fem store hold, og når man spiller mod dem, lærer man, hvordan man forbereder sig, og hvad man kan arbejde på. Jeg har forsøgt at lære af de bedste og forsøge at bruge det i mit spil, så jeg kan hjælpe mit hold.
FC Midtjylland hentede Awer Mabil i Adelaide United for tre år siden, og ifølge australske medier var det for et beløb i omegnen af 6,5 millioner kroner, hvilket var transferrekord i australsk fodbold.
LIVE
VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
MEDIE
Transferbombe på vej
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
OPTAKT
Sydafrika – Canada
NYHEDER
Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
EKSKLUSIVT
Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’
Supercomputer: Her er VM-finalen
TOPNYHED
FCK-profil med hattrick i målfest
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
EKSKLUSIVT
‘Vi har et spændende transfervindue foran os’
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
EKSKLUSIVT
Bech: ‘Derfor er porten sparket op’
NYHEDER
Dansk klub henter Jonathan Hutters
AVIS
Dansker skifter til tysk traditionsklub
MEDIE
