FodboldtrøjeFredag: Træk i fodboldtrøjen mod børnekræft

Vær med til at støtte en god sag i kampen mod cancer, der rammer børn – mød op i fodboldtrøje på dit arbejde i morgen fredag



Hvert år rammes 200 danske familier af børnekræft – og desværre dør hvert syvende af de børn.

I de seneste uger har Danmark samlet ind til Børnercancerfonden og deres arbejde for kræftramte børn og deres familier – med hjælp fra fodboldfællesskabet.

Med en række ambassadører i spidsen har kampagnen FodboldtrøjeFredag for første gang været præsenteret i Danmark. En indsamling, der kulminerer fredag den 9. oktober, hvor hele Danmark forhåbentligt møder på arbejde iført farvestrålende fodboldtrøjer.

Tv-personlighederne Anders Breinholt og, Petra Nagel, YouTuber Rasmus Brohave og tidligere landsholdsspiller Kim Vilfort er blot nogle af de danskere, der går forrest i fodboldtrøjen, når Danmark samler ind under overskriften FodboldtrøjeFredag. 

Målet er at få danskerne til at støtte Børnecancerfonden på MobilePay 201717 og derefter tage på arbejde fredag den 9. oktober iført deres yndlingsfodboldtrøje, hvorefter de deler et billede af herligheden under hashtagget #FodboldtrøjeFredag.

– Jeg håber, at danskerne, uanset hvilket hold de holder med, vil se FodboldtrøjeFredag som en mulighed for at støtte Børnecancerfonden og samtidig deltage i en national begivenhed, der har fodbolden i centrum og kan vise os, at selvom vi er ærkerivaler, kan vi samles om kampen mod børnekræft.

Jeg håber særligt, at der sidder en masse Brøndby-fans derude, som vil tage deres kolleger og venner under armen og bakke op om FodboldtrøjeFredag, fortæller Kim Vilfort, der selv har haft børnekræft tæt inde på livet. Han mistede en datter kort efter, han og det øvrige danske landshold vandt EM i ’92.

En sag alle kan samles om
Ideen til FodboldtrøjeFredag opstod sidste år, da spilchef i Danske Spil, Jens Nielsen, foreslog, at man skulle lave en dansk version af den engelske FootballshirtFriday. Og det var der opbakning til på den sportsglade arbejdsplads:

– Mange af vores medarbejdere nærer stor kærlighed til sport, og vi synes, at det var oplagt at bruge vores fælles interesse til at skabe en sjov dag, hvor vi samtidig kunne støtte et godt formål. Derfor trak vi alle i favorittrøjen og indsamlede penge til Børnecancerfonden.

I år vil vi gerne have hele Danmark med og bruge vores fællesskab om fodbold til at skabe opmærksomhed og rejse midler til at støtte forskning i børnekræft, der er en vigtig sag,” siger kommunikationsdirektør i Danske Spil, Stine Hove Marsling, som håber, at Fodboldtrøjefredag kan blive en årlig tilbagevendende begivenhed.

Derfor er håbet også bred opbakning, når hele Danmark får mulighed for at trække i trøjen.

Danske Spil, der fik ideen til at bringe #FodboldtrøjeFredag til Danmark, støtter kampagnen, så hele det indsamlede beløb kan gå ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde med forskning i børnekræft og hjælp til ramte familier.

Om du er fodboldfan eller ej, så har du fra i dag og frem til den 9. oktober mulighed for at gøre en forskel for kræftramte børn og deres familier. Du kan trække i lige præcis den fodboldtrøje, du har lyst til, og støtte med et valgfrit beløb via MobilePay på 201717.  

Du kan også melde dig under fanerne på team Anders Breinholt, team Rasmus Brohave eller team en af de andre ambassadører, der konkurrerer indbyrdes om, hvem der kan samle flest penge ind. 

Ambassadører for Fodboldtrøjefredag: 
• Anders Breinholt: 111776
• Anders Hemmingsen: 888838
• Charlotte Bøving: 224949
• Christian Degn: 325858
• Claus Meyer: 616616
• Heidi Frederikke Sigdal: 121107
• Henrik Larsen: 202602
• Jes Dorph-Petersen: 822020
• Julie Ølgaard: 730702
• Kim Vilfort: 232520
• Lars Jacobsen: 180056
• Lisbeth Østergaard: 888059
• Peter Gade: 370771
• Petra Nagel: 888986
• Rasmus Brohave: 606052
• Sandie Westh: 228898
• Sara Maria Franch-Mærkedahl: 512444

Om FodboldtrøjeFredag og Børnecancerfonden
Det er andet år, Danske Spil støtter afviklingen af FodboldtrøjeFredag til fordel for Børnecancerfonden, men det er første gang, at hele Danmark involveres. Alle indsamlede midler går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde med forskning i børnekræft og hjælp til ramte familier.

Det kan lade sig gøre, fordi Danske Spil støtter indsamlingen. 

Overlæge Henrik Hertz stiftede Børnecancerfonden i 1995 for at sikre et nødvendigt fokus på børn med kræft. Dengang fik børn samme behandling som voksne, og forskning i børnekræft var et særsyn.

Børnecancerfonden har uddelt mere end 295 mio. kr. til forskning mod børnekræft. Denne forskning har været med til at øge børns chance for at overleve en kræftdiagnose med 25 procent siden 1995. Ingen anden privat organisation har bidraget mere til denne udvikling end Børnecancerfonden. 

Fonden er en privat organisation, der er helt afhængig af donationer udefra – og der er fortsat stort behov for støtten. 






Superliga-LIVE: Otte spillere er ude for AGF




LIVE

TransferLIVE: Andreas Maxsø til Brøndby?

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Varmt transfer-emne: Brøndby bekræfter interesse

Transferkaos i FCK: Han må bide sig selv i tungen

Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning

Ingen klausul i FC København-aftale

Eriksen spottet – nu er der nyt

Farzam om FCK: Problemet sidder i toppen



LIVE

Superliga-LIVE: Otte spillere er ude for AGF

Lyngby BK – AGF

Lindstrøm-transfer på trapperne: Vild lønnedgang

FC Midtjylland – AC Horsens

AGF i kontakt om norsk angriber 



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Klar besked om AGF

Silkeborg IF – FC København

FC Nordsjælland – Randers FC

Alexander Zorniger sætter ny fyringsrekord

‘Det ville være en katastrofe af rang’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Mikael Dorsin lander nyt topjob

Thomasberg overrasket ved OB-pressemøde

Ordet “bestikkelse” blev brugt

FCK jagter stjerne: Han er en magtfaktor

Ekspert: Det kan ødelægge kæmpe FCM-transfer!

Troels Bech deler uheldig Thomasberg-anekdote

Derfor kan Brøndby-profil misse Viborg-brag

Infantino dropper udskældt FIFA-plan

Transfer på vej: AGF vil score millioner

Blev jagtet af Brøndby – tager til Bundesligaen

DBU-formand: Tilliden til Infantino er væk

Afsløring: Her er Rosenborgs købspris på Chiakha



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’

Sporting ringede – Helenius tog i biografen