Føler sig hjemme i Danmark: Elsker flæskesteg

Han har spillet i Danmark i fem år og kunne sagtens forestille sig at blive boende i landet efter karrieren.



ÅRHUS (Tipsbladet): AGF's back Gift Links er langt hjemmefra.

Links er opvokset i det nordvestlige Sydafrika ved Rustenberg, verdens hovedstad for platin-udvikling, hjemsted for Englands VM-lejr i 2010 og stedet, hvor Danmarks landshold i selvsamme turnering røg ud af gruppespillet med et nederlag til Japan.

Han kom til Århus i 2019 fra det naturskønne og ekstremt konstrastfyldte Cape Town, hvor velhaverkvarterer ligger få minutters kørsel fra kæmpe townships fra apartheid-æraen.

Og nu bor og spiller Gift Links så fodbold i Superligaen for AGF i et Danmark, han føler sig særdeles godt hjemme i, hvilket han senest viste med et pragtmål mod FC Nordsjælland i pokal-semifinalen i fredags.

– Min familie ville helst ikke have, at jeg tog afsted, men de forstod det, da jeg forklarede, hvor stor en chance, det var for mig, siger Gift Links, der inden skiftet til AGF havde været et halvt års tid i egyptisk fodbold i 2018.

– Jeg skulle vænne mig til maden og til kulden. Vinteren er lige lidt for kold for mig sammenlignet med hjemme i Sydafrika, selvom det også kan blive koldt enkelte dage. Jeg er glad for det her, her er så flot, og Århus er en skøn by.

Den sydafrikanske back og wing har slået rødder i Danmark, og han har fået større kærlighed til klassiske danske retter, end mange danskere har.

– Jeg er blevet så glad for flæskesteg og for boller i karry. Min svigermor er god til at lave flæskesteg, og min kærestes bedstemor er virkelig god til boller i karry. Det er bare det bedste, siger Gift Links og griner højt.

240591

– Det er ikke så tit, jeg er nogen steder i byen, vi er mest hjemme. Men henne på Café Faust har de en pasta, jeg er virkelig glad for, så der kommer jeg ok tit. Og så tager jeg også på Open Kitchen med kammerater og får noget god mad og slapper af, siger Gift Links.

Der har undervejs i Links' tid i Århus været interesse fra andre klubber, og det sydafrikanske landshold ligger og rumsterer i baggrunden med mulighed for, at endnu et landstræner-skifte kan give Links muligheden.

Men det er ikke givet, Links vil videre.

– Jeg har jo en dansk kæreste, så hvem ved, det kan sagtens være, vi skal være i Danmark på sigt. Men der er jo god tid i min fodboldkarriere endnu, så vi får se. Men jeg er virkelig glad for at være her, siger Gift Links.

– Selvfølgelig har jeg som mange andre de tanker, det kunne være fedt at prøve en stor liga en dag. Men der er ingen storslået plan klar til sommer eller næste år. Jeg er simpelthen så glad for at være her, og hvis der sker noget, jamen så ser vi på det, siger Gift Links.

Århusianerne begynder slutspillet et enkelt point efter FC Nordsjælland og et godt stykke op til de tre medaljekandidater FC Midtjylland, Brøndby IF og FC København.





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Storroser 18-årig FCK-spiller

Transferbombe på vej

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Meldes tæt på storklub

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

De vil have Gaaei – her er prisen



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år

Sydafrika – Canada

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

FC København jagter Romane Amane

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

FCK-profil med hattrick i målfest

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Supercomputer: Her er VM-finalen



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Dansk klub henter Jonathan Hutters

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

Markant ændring i Silkeborg