Tidligere på dagen satte vi på Tipsbladet et hold af Randers FC’s bedste udlændinge gennem tiden, og her var Issah Ahmed blandt de udvalgte. Der var dog ikke meget til hans første træning, der tydede på, at han skulle blive en gevinst for klubben.
Søren Pedersen, daværende Randers-spiller og nuværende sportsdirektør, smågriner ved tanken om Ahmeds første tur på træningsbanen med de nye holdkammerater tilbage i 2006.
– Den har vi grinet ad mange gange. Vi trænede på kunstgræs i Århus, det var under Lars Olsen. Vi troede, det var løgn. Vi troede, han havde hentet en, der slet ikke kunne spille fodbold. Han var helt ved siden af sig selv og kunne slet ikke ramme bolden, husker Pedersen.
Issah Ahmed var ikke nogen storslået tekniker, men han var bomstærk og umulig at vinde en fysisk duel med. Efterhånden hævede han niveauet til træning, men måske skulle spændingsniveauet have haft et nøk ned.
– Issah var en kriger af guds nåde, og han trænede, som han spillede kamp, så det var med at få benskinner på, når han var med. Han gik til den. Han var ikke den bedste fodboldspiller, men en rigtig fighter. Det husker jeg ham for. Og så det med, at man altid skulle hoppe, når han kom flyvende, siger Søren Pedersen med et grin.
Han nåede at spille på hold med fire af de 11 spillere, Tipsbladet har udvalgt blandt Randers’ bedste udlændinge. Foruden Ahmed gjaldt det Tidiane Sané, Djiby Fall og Yura Movsisyan.
Hvor Ahmed var kropumulig til sin første træning, var Movsisyan den bedste fra dag ét.
– Han havde en vanvittig pakke, og det var tydeligt for alle, at han var for god til Superligaen. Det var tydeligt fra start af. Han havde power, fysik og en god afslutningsfærdighed, siger Pedersen.
De falske danskere
Sportsdirektøren har desuden hentet tre af de øvrige spillere på Tipsbladets udvalgte udlændingehold. Det drejer sig om Björn Kopplin, Simon Piesinger og Tosin Kehinde.
– Af dem, der er på dit hold, er Tosin en af dem med det størst talent, jeg har oplevet i Randers.
Er hans talent til at blive lige så god som Movsisyan?
– Det er det bestemt. Yura havde meget slutprodukt, og Tosin havde ikke spillet mange seniorkampe endnu, da han kom hertil. Potentialet hos Tosin er til at blive en bedre spiller end Yura. Det er to forskellige positioner og opgaver for et hold, men fodboldteknisk og underholdningsmæssigt ser jeg ham blive bedre.
Randers’ sportsdirektør fremhæver desuden en udlænding, som ikke er på Tipsbladets hold, men som særligt med sin rolle uden for banen er en nøglefigur i klubben.
– Marvin Egho er en rigtig god leder uden for banen og har god hånd om udlændingegruppen og sørger for, at de kommer til orde. På den måde er han også god for integrationen, siger Søren Pedersen.
Og den er vigtig, integrationen. For det er som regel sværere at hente udenlandske spillere end danske, mener Pedersen, så det gælder om at sørge for, at de falder godt til.
– Nogle skal bruge længere tid på at tilrette sig. Saba (Lobjanidze, red.) brugte lang tid og blev vanvittigt god efterfølgende. Lasse Berg Johnsen brugte ingen tid og var vanvittigt god med det samme, siger han.
– Når vi går truppen igennem, betegnes faktisk Björn Kopplin, Patrik Carlgren og Lasse som danskere. Det siger noget om, hvor gode de er til at integrere sig. Så på papiret har vi flere udlændinge, end vi kan mærke i truppen, at vi har.
Hele det udvalgte hold af Randers-udlændinge ser således ud. Læs mere om det og få begrundelsen for de enkelte spillere her.

LIVE
Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
LIGE NU
Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn
LIVE
TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
AVIS
Dansk angriber sat til salg
MEDIE
Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk
MEDIE
Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
EKSKLUSIVT
Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
TIPSBLADET SPECIAL
‘Et af de største danske resultater’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
LIVE: AGF klarede presset!
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
NYHEDER
AGF-stjerne ude af Champions League-trup
NYHEDER
FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
EKSKLUSIVT
Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE
NYHEDER
