Når man tager et kig på statistikken over, hvem der har kreeret flest målchancer i Superligaen i denne sæson, er navne som Simon Hedlund, Anders Dreyer, Evander og Pep Biel med helt i toppen. De får dog alle baghjul af én spiller – tilmed en venstre back fra en oprykker.
Viborg FF’s Christian Sørensen er i denne sæson noteret for 43 chanceskabende afleveringer, og det er med afstand flest af alle. Simon Hedlund er på andenpladsen med 30.
Det gode blik for medspillerne har foreløbig kastet fire assists af sig, og hovedpersonen selv er godt klar over, at han lige nu topper den omtalte liste.
– Det er en rar statistik at føre. Den måde, jeg spiller på, medfører, at jeg rigtig gerne vil med frem og være med til at diktere offensiven med min venstre fod. At jeg skulle ligge så markant nummer ét, havde jeg ikke regnet med. Overhovedet ikke faktisk. Men det giver blod på tanden, og mit personlige mål er, at jeg skal være blandt de spillere med flest assists, når sæsonen er forbi, siger Christian Sørensen til tipsbladet.dk og tilføjer:
– Det er gået rigtig fint, som man siger her i Jylland. Der er ingen tvivl om, at det er gået rigtig godt i den her sæson, og det er også gået bedre, end jeg havde forventet. Jeg har jo ikke været venstre back i særlig lang tid.
Christian Sørensen kom til Viborg FF i sommeren 2019, og efter kun et par kampe blev han omskolet fra midtbanespiller til venstre back. Alexander Fischer døjede med en skade, og i hans fravær blev Christian Sørensen sat til at vikariere. Han har spillet der lige siden.
– Og det har virkelig sat gang i min karriere, fastslår den 29-årige Viborg-spiller.
Han medgiver, at han havde sine betænkeligheder i starten.
– Offensivt vidste jeg godt, at jeg kunne være med. Det var defensivt, jeg var mest bekymret for, men det er jo gået rigtig fint. Det er gået bedre, end jeg havde turdet håbe på, og som hold har vi også leveret.
– Mine mange år som offensivspiller har givet mig nogle erfaringer, som jeg kan tage med som venstre back. Jeg ved, hvordan kantspillerne løber og bevæger sig i feltet. Så har jeg skullet lære nogle ting rent defensivt, men jeg synes også, at det er gået fint. I virkeligheden spiller jeg mest venstre back-positionen som en venstre midtbane, og det passer til den måde, vi spiller på i Viborg. Jeg er ikke en back, der skal vurderes på det defensive, men det basale skal selvfølgelig være på plads, siger han.
Ramt af depression
Christian Sørensen debuterede i Superligaen for 10 år siden. Det var for barndomsklubben OB, hvor han dog aldrig fik et gennemburd. Senere gik turen til Silkeborg IF og FC Fredericia. At han skulle blive en markant spiller i Danmarks bedste fodboldrække stod ikke skrevet i stjernerne.
– Hvis du havde spurgt mig for tre år siden, da jeg var i Fredericia, om jeg troede, jeg nogensinde ville blive en starter i Superligaen, så havde jeg aldrig troet på det. Jeg har fået mit gennembrud sent, og det er måske i virkeligheden også først nu, jeg er klar til det, siger Christian Sørensen.
Forklaringen på Viborg-spillerens succes skal i høj grad findes uden for banen. For fem måneder siden blev han far, og familien har en tryg base i Jylland. Sådan har det ikke altid været.
Da det så sortest ud, kæmpede Christian Sørensen med en depression.
– Jeg har mere styr på mit bagland nu, end jeg havde tidligere, og jeg hviler meget mere i mig selv. Jeg har fået en rigtig god familie, og de ting betyder noget for mig som fodboldspiller. Jeg har været nogle svære ting igennem med blandt andet en depression for nogle år siden. På det tidspunkt så alt sort ud, men det har jeg fået bearbejdet, og jeg er et rigtig godt sted nu – både i livet og på fodboldbanen, siger han og fortsætter:
– Du kan sagtens kalde mig en late bloomer, men mennesker er forskellige. Nogle har brug for at udvikle sig som fodboldspiller, før de kan udvikle sig som menneske. For mig har det været lige omvendt.
– Tidligere var jeg ikke villig til at arbejde lige så hårdt for det, som jeg er i dag. Jeg var også alt for nem at slå ud rent mentalt. Jeg var helt i kulkælderen, hvis jeg ikke var udtaget til en kamp, eller hvis jeg skulle starte på bænken. Jeg var i det hele taget meget letpåvirkelig, og det er jeg slet ikke i dag. Jeg har brugt den modgang, jeg har mødt, på en rigtig måde.
Han gør i dag en dyd ud af at stoppe op og nyde momentet.
– Jeg nyder virkelig, hvor jeg er i dag, og jeg er også god til at klappe mig selv på skulderen. Det er der heldigvis også mange andre, der er gode til. Jeg er stolt over, hvor jeg er i dag, men jeg ved også, at jeg har mere i mig, og at jeg kan rykke mig endnu mere, lyder det fra Viborg-profilen.
Christian Sørensen og holdkammeraterne møder FC København i Parken på søndag.
LIVE
VM-LIVE: Norge skifter det hele og fransk parade
EKSKLUSIVT
Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
NYHEDER
Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
Medier i chok: ‘Er han historiens dårligste?’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
EKSKLUSIVT
‘Vi har et spændende transfervindue foran os’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer
EKSKLUSIVT
“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer
MEDIE
FC København-boss i fremskredne forhandlinger
EKSKLUSIVT
Bech: ‘Derfor er porten sparket op’
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
NYHEDER
Neestrup og co. henter stjerne
NYHEDER
Stjerne opfordrer til mere dommerbrok ved VM
AVIS
Dansker skifter til tysk traditionsklub
EKSKLUSIVT
Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’
OPTAKT
Kap Verde – Saudi-Arabien
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen
MEDIE
De er enige med Mathias Jensen
OPTAKT
Egypten – Iran
Stor bet: Norsk profil misser Frankrig-brag
NYHEDER
FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’
INTERVIEW
Delaney: ‘Han har niveauet til FC København’
OPTAKT
DR Congo – Uzbekistan
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud
OPTAKT