Glæd jer, Brøndby: ‘Han er et bæst!’

Journalist roser den japanske angriber, der meldes meget tæt på Brøndby IF.



Hvem er Sho Fukuda

Det spurgte mange Brøndby-fans nok sig selv om mandag aften. Her kom det frem i flere medier, at den 24-årige japanske angriber skifter fra Shonan Bellmare i hjemlandet til Vestegnen. 

Som Tipsbladet allerede har beskrevet via tal fra statistikfirmaet Opta, er der tale om en af de mest målfarlige unge spillere i Japan. Opta sammenligner endda Sho Fukudas statistiske profil med den hollandske stjerne Cody Gakpo fra Liverpool

Og journalist Dan Orlowitz, der har et indgående kendskab til japansk fodbold, mener også, at Brøndby-fans godt kan glæde sig til at se Sho Fukuda i aktion. 

– Han er hårdtarbejdende og et bæst i feltet, der ikke er bange for at tage bolden selv og væve sig igennem forsvarsspillere. Aggressiv og pågående. Hans afslutningskvalitet kan variere, men når han øjnet en afslutning, tager han den, fortæller Dan Orlowitz til Tipsbladet. 

Hans beskrivelse bakkes op af en anden journalist, nemlig Ryo Nakagawara som følger Fukuda tæt.

– Hans største styrke er hans arbejdsiver, både med bolden, hvor han kan løbe dybt og drive den frem, men også uden bold, hvor han ikke er bange for at presse, genpresse og være skarp i omstillingerne, siger han til Tipsbladet og fortsætter:

– Han er ret lille, men kompenserer for det ved at være meget intens. Han er ikke god i luften, og man bør ikke sende lange bolde op mod ham. I stedet skal man spille ham dybt, fastlår han.

Hvad så med svaghederne? Orlowitz er inde på, at afslutningskvaliteten kan variere, og det er også her, at Nakagawara har sat nogle minusser.

– Han er ikke fantastisk i pasningsspillet, hverken tilbage i banen eller på den sidste tredjedel. Men han kan fint indgå i kombinationerne, for han er god til at bevæge sig, også efter han har afleveret bolden.

– Han er heller ikke den bedste afslutter. På den anden side kommer han ofte i ret gode positioner via egne driblinger, fordi han er så hurtig, siger Nakagawara.

Brøndby siger som bekendt farvel til Yuito Suzuki denne sommer, hvor han skifter til SC Freiburg, men selvom de begge er japaneren og er offensivspillere, er det to forskellige spillertyper. 

– Fans bør ikke forvente en en-til-en-erstatning her, lyder dommen, fra Orlowitz.

Fremragende uddannelser

Sho Fukuda kommer desuden fra en rigtig fodboldfamilie. Hans storebror, den 26-årige kantspiller Yuya Fukuda, er også professionel fodboldspiller og har spillet de seneste år for Gamba Osaka i den bedste japanske række. 

Begge er også dimittender fra Higashi Fukuoka High School, der har et af ​​de mest prestigefyldte fodboldprogrammer i landet.

Trods den fornemme skoling er det primært siden skiftet til Shonan Bellmare i 2023, at Sho Fukuda for alvor er blevet bemærket. 

– Jeg vil ikke sige, at han anses for at være et af de største talenter, men han har bestemt været på folks radarer siden hans skifte til Shonan Bellmare og hans virkelig imponerende sæson i 2024. 

– Det er en af de spillere, hvor, hvis han virkelig lykkes, så vil mange talentspejdere stå i kø for at sige, at de altid havde en anelse om, at det ville ende sådan, melder Dan Orlowitz. 

Hvordan har fansene reageret på hans forestående skifte? 

– Bellmare-fans er ærgerlige over at se ham skifte, men de er også glade for at se ham få chancen for at gå op, fortæller han og tilføjer: 

– Selvom de ikke har store forventninger til en stor transfersum. 

Tipsbladet har fortalt, at Sho Fukuda i løbet af foråret har været til prøvetræning i Brøndby, og at Brøndby ser ud til at snuppe ham for næsen af spanske klubber. 

Bliver Sho Fukuda en succes i Brøndby?

  • Ja
  • Nej
  • Ja
  • Nej

0 Votes

I Shonan Bellmare har den 24-årige angriber scoret 14 mål og lagt op til seks i 65 kampe. 







LIVE

TransferLIVE: Vil hente Bodø/Glimt-dansker

Mads Junker: Derfor stoppede jeg på TV 2

Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub

Laudrup i svime: ‘Han kan blive en kultfigur’

Vildt! På vej til Danmark – så dyr er Diant Ramaj

Afsløring: Diant Ramaj skifter til FCK i weekenden

Vaklende FC Midtjylland spiller sig videre

Viborg FF – AGF



LIVE

Superliga-LIVE: Kan få lyndebut

Jubler over muligt Brøndby-exit: ‘Stort!’

Brøndby-spiller skal til lægetjek fredag

Afslører: Skifter til Danmark efter denne kamp

TV 2-eksperter: De vinder Superligaen



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: B.93 henter Kristian Pedersen

FC København vil hente tidligere stjerne

Køb ham, FCK!

Michael Carrick med klart signal til Chido Obi

Dansker i rekordtransfer

Medie: Topklub tæt på Dominik Kotarski

Afsløring: FC Nordsjælland sælger ungt talent

Manchester United forbereder ‘chokbud’

Afsløring: Toulouse-bud på Jørgensen – har plan B

Dansk træner i storklub: ‘Det er fantastisk’

Tullberg jubler over tiltag: ‘Vi har været ramt’

FC Nordsjælland smadrer Valur

Tøfting: Glem det, AGF!

Jagtet af FCK – kultklub bød 71 millioner kroner

Tre storklubber jagter Bruno Fernandes

Superliga-skifte? Flere klubber forhører sig

Klar tale fra Thomas Nørgaard: Der er for mange



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Brøndby tæt på udlejning af Ousmane Sow

Farzam om FCK-truppen: Det er umuligt