“Gøglershow” venter David Nielsen: 174 tilskuere

Der venter David Nielsen noget af en opgave, når han tiltræder som cheftræner i græske AE Kifisias.



David Nielsen bliver snart præsenteret som ny cheftræner i den græske bundklub AE Kifisias. Over for Tipsbladet har klubben allerede bekræftet, at man ansætter David Nielsen frem til sommer. 

Og hvad venter der så David Nielsen i forstaden til Athen?

Der venter, hvad der af Tipsbladets græske pressekilder bliver beskrevet som noget, der bedst kan beskrives et "trykkoger" eller et "gøglershow" med stor forskel på forventningerne og så en virkelighed med meget ydmyge rammer og en svær dagligdag i en stærk fodboldrække.

AE Kifisias er på sidstepladsen i Grækenland og har blot vundet en enkelt kamp i denne sæson. Klubben er oprykkere i landets bedste række, og Kifisias normale hjemmebane er i så ringe stand, at den ikke er blevet godkendt til den øverste liga i Grækenland. Derfor har Kifisias i denne sæson spillet på flere forskellige hjemmebaner, som klubben har lånt, og det har ført til nogle mærkværdige tilskuertal.

Mod Atromitos var der 187 tilskuere, mod Volos NP dukkede der 190 op, og mod OFI Kreta den 22. oktober blev bunden nået med et tilskuertal på 174. Forklaringen er, at opgørene blev spillet i byen Lamia, som ligger 250 kilometer fra Athen, hvilket langt fra er ideelt logistisk.

En totalt ukendt klub
Klubben styres med hård hånd af præsidenten Christos Pritsas, der forsynede Kifisias med ikke færre end 18 nye spillere forud for denne sæson. Den mest kendte er uden tvivl den tidligere Manchester United-spiller Morgan Schneiderlin. 

Ifølge Tipsbladets kilder stiller præsidenten enorme krav til spillertruppen, selv om ingen andre i Grækenland har forventninger til AE Kifisias, der betegnes som en totalt ukendt klub for de fleste.

Én, der imidlertid kender klubben, er den græske journalist Vasilias Balatsos, der dækker Kifisias for avisen Gazzetta. Han mener, at præsidenten er bedre end sit rygte.

– Han er ikke bange for at investere i holdet, og jeg synes, han virker som en god ejer. Han overtog klubben i 2018, og dengang var der tale om en ren amatørklub, som spillede i fjerde division. Nu er Kifisias en professionel klub, som er rykket op tre gange på fire år. Det er imponerende, siger Balatsos til Tipsbladet.

Han fastslår imidlertid, at der venter David Nielsen et stort stykke arbejde.

– Hans eneste opgave bliver at sikre klubben overlevelse. De har haft det svært i denne sæson, og det skal David være bevidst om, lyder det fra journalisten.

Vasilias Balatsos er til gengæld overbevist om, at David Nielsen nok skal få en god hyre i Grækenland – sådan lyder det også fra flere af Tipsbladets øvrige kilder, som ikke ønsker deres navn frem.

– Det er ikke nogen rig klub, men de skylder ikke nogen noget. Jeg ved ikke, hvor meget David Nielsen kommer til at tjene, men den seneste træner havde en årsløn på 120.000 euro (900.0000 kroner, red.). Jeg vil tro, at David også vil få i det leje, fastslår Balatsos.

Det græske skattetryk er betydeligt mildere end det danske, hvilket altså gør, at lønningerne er en del sjovere efter skat i Middelhavslandet end i Danmark.

David Nielsen har været klubløs i halvandet år siden afskeden i AGF og er i perioden såvel som den sidste tid i AGF flere gange blevet sat i forbindelse med andre danske klubber og klubber i udlandet.





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Jens Stage-transfer meldes kollapset

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Jubler over store FC København-nyheder



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Dansk angriber sat til salg



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Kontant dom over Elyounoussi

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

En sort plet på hans eftermæle

Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden

FCM-transfer i fare

Afsløring: FC København afviser millionbud

Henter Mads Junker

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Her kan du se AGF mod Sabah FK

Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe 

‘Et af de største danske resultater’