Grundspillets hold i Superligaen 25/26

Danmarks fremmeste fodboldturnering går ind i sin afgørende fase ovenpå søndagens sidste grundspilsrunde. Tipsbladet har i den anledning samlet de bedste fra grundspillet.



Efter en historisk og hæsblæsende afslutning på Superligaens grundspil i søndags er det nu tid til at gøre regnskabet op og se på, hvem der har leveret bedst over de første 22 runder.

Silkeborg, FC København og Brøndby har mildest talt underpræsteret, mens der til gengæld har været markante opture hos hold som Viborg, Sønderjyske samt de to titelkandidater fra Aarhus og Herning.

Tipsbladet har samlet det hele og præsenterer her grundspillets hold, sat i en klassisk 4-3-3-formation.

Målmand: Elias Ólafsson, FC Midtjylland

Elias Ólafsson har holdt buret rent syv gange, hvilket ikke er flest, men han har virkelig grebet muligheden for at blive et absolut bæst af en målmand i dette grundspil. Han har reddet Midtjylland gang på gang, specielt med tanke på den netop overståede kamp i søndags, hvor den islandske mur havde flere kampafgørende indgreb. Der har været store diskussioner på redaktionen, om det skulle være islændingen eller Superliga-veteranen og vinderen af det Gyldne Bur, Jesper Hansen, der bestemt også har vist sig flot frem for AGF i dette grundspil, som skulle stå på grundspillets hold, men i sidste ende fik Ólafsson pladsen.

Højre back: Rasmus Carstensen, AGF

Han sagde farvel til grundspillet med manér med to mål mod Vejle og har generelt leveret et grundspil, der har fået spørgsmålene til at hagle ned over 1. FC Kölns transferpolitik. Det skal siges, at Carstensen i foråret ikke har vist sig frem fra sin bedste side hele foråret. Svenske Felix Beijmo kunne også have fået pladsen, men den hjemvendte Carstensen har spillet noget af sit bedste fodbold i AGF-trøjen. Spørgsmålet er nu, om CV kan gøre skiftet permanent.

Midtforsvarer: Magnus Jensen, Sønderjyske

Der findes næppe et bedre symbol på Sønderjyskes apex mountain under Thomas Nørgaard end Magnus Jensen. Mange trak på smilebåndet over, at han tidligere var rykket ned med både AC Horsens og Lyngby, men i Haderslev har han været en nøglebrik. Jensen har været med til at samle et defensivt puslespil, der kan ende med klubbens andet stykke Superliga-metal.

Midterforsvarer: Mads Bech, FC Midtjylland

Mads Bech gennemførte søndag et bemærkelsesværdigt hurtigt comeback efter en knæskade, men det ændrer ikke på helhedsbilledet. Gennem hele grundspillet har ’Ulve’-anføreren været garant for stabilitet og lederskab i midtjydernes bagkæde og fremstår som en af ligaens bedste midterforsvarere.

Sydafrikaneren har bygget på og bygget på hele grundspillet og er måske et noget nært perfekt billede på AGF’s himmelflugt. Når nu han til stort chok ikke kan komme på det sydafrikanske landshold, så skal han være mere end velkommen på grundspillets hold med de fantastiske præstationer, han har leveret.

Midtbanespiller: Thomas Jørgensen, Viborg FF

Viborgs klareste lys i en flot sæson, der endte med en billet til mesterskabsspillet efter sejren over FC Nordsjælland i sidste runde – en kamp, hvor Jørgensen også noterede sig for en assist. stor spil, tre mål og syv assister i 21 kampe sikrer ham en fuldt fortjent plads.

Midtbanespiller: Philip Billing, FC Midtjylland

Hvis der var nogle, der var i tvivl om han var klar til at overtage Superligaen, inden han spillede sin første kamp i den sort-røde trøje, så gik det hurtigt med at klappe i med de tanker, for Billing har brændt diverse danske fodboldbaner af med magtfulde præstationer af stor klasse. Selvskrevet til dette hold.

Midtbanespiller: Kristian Arnstad, AGF

Den norske troldmand har brændt sig igennem for AGF i dette nu overståede grundspil. Specielt på det sidste er han begyndt at score efter behag, sætte diverse professionelle modstandere og generelt være en fryd for ethvert fodboldøje. Ni mål og tre assister taler sit eget sprog for dem, der skulle have glippet den 22-åriges AGF-10’ers kampe.

Højre kant: Tobias Bech, AGF

Efter et svært slutspil sidste sæson har Tobias Bech rejst sig imponerende. I dette grundspil har han været ekstremt vigtig for AGF’s offensiv – både med og uden bold. 10 mål og tre assister understreger hans betydning.

Angriber: Franculino, FC Midtjylland

Wow. Hvis holdkammeraterne har brændt banerne af, har Franculino sprængt dem i luften. 16 mål i 17 kampe placerer ham i en liga for sig blandt Superligaens angribere. Forhåbentlig bliver han hurtigt klar igen – for det kan meget vel være de sidste måneder, vi får glæde af ham i dansk fodbold.

Venstre kant: Aral Simsir, FC Midtjylland

13 assister og otte mål for den 23-årige kantspiller. Şimşir har for alvor taget skridtet op som Superliga-profil og har nydt godt af Mike Tullbergs tillid. Når han spiller på den her måde, er der meget, der tyder på, at han spiller sin sidste sæson i Danmark.

Træner: Thomas Nørgaard, Sønderjyske

Blandt de mange danske trænere, der har leveret stærkt arbejde i denne sæson, falder valget på Thomas Nørgaard. Han har forvandlet Sønderjyske fra nedrykningskandidater sidste år til reelle medaljekandidater i denne sæsons Superliga.

Arbejdet har været intet mindre end imponerende, og klubbens klare målsætning – overlevelse i Superligaen – er allerede indfriet. Nu mangler kun det sidste skridt: at hente blot Sønderjyskes andet sæt medaljer i klubbens Superliga-historie og tage dem med hjem til Haderslev.





LIVE

TransferLIVE: Superliga-klub henter Ismail Seydi

Morten Hjulmand pillet ud af træning

Klar for FC København

FCK må sænke ambitionerne – kan ende i katastrofe

Endnu en FCK-transfer? De vil have Gabriel Pereira

Rygtet til FCK – nu vil Manchester United have ham



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Nicolai Vallys i rørende Brøndby-afsked

‘Så er der ingen grund til at eje Brøndby IF’

Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’

FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’

‘Horsens var et helvede’

Dansk dommer gik kort-amok – udviste tre spillere



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Han bestemmer det hele

Hjulmand vækker opsigt til første træning

Transferchok på Amager: Er det 1. april?

Smadrer transferrekord

Afsløring: André Rømer skifter til ny klub



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

– Han har en “grim” side

Sender flere millionbud – Brøndby trækker sig

Forventer rekord i Superliga-klub

‘Sort uheld’ i Viborg

Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’

Djukic’ mentor er væk: ‘Jeg holder meget af ham”

Dansk klub har lagt hele strategien om

Ny FC København-profil? Her er hans store mangler

Superliga-klub henter David Helgi Aronsson

FCK-boss efter handel: ‘Det er unfair at antyde’



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Afsløring: Brumado skifter til Dinamo Zagreb

Irriteret over Rajovic-snak: I kan pege på mig

Bekræfter dialog: ‘Jeg ved ikke, hvor han er’

Thomas Frank: De vinder VM