“Guld-Harald” og Sander ville lave professionel dansk fodbold

Harald Nielsens død markeres vidt og bredt, og mange af minderne går på Nielsens historie på fodboldbanen.

Men i 2008 genkaldte Tipsbladet historien om, hvordan Helge Sander og Harald Nielsen 30 år tidligere var langt med arbejdet om at skabe en professionel liga i Danmark – inden DBU overhalede indenom. 

Læs eller genlæs historien her – bragt i Tipsbladet april 2008
For 30 år siden – næsten præcis på datoen – modtog de første spillere på dansk grund penge for at spille fodbold. Det skete den 26. februar – dagen efter at DBU havde vedtaget at indføre kontraktfodbold i Danmark – i en kamp, hvor Herning Fremads spillere modtog 1000 kroner hver for 2-1 sejren over gæsterne fra HIK.

Men forud var gået en ung mands kamp, som i sidste ende endda mislykkes. Det hele startede ét år før – i 1977. DBU havde for andet år i træk beslutningen om at indføre kontraktfodbold på programmet, da det traditionelle repræsentantsskabmøde løb af stablen. Tiden var inde til, at man også i Danmark skulle have muligheden for at indføre professionelle forhold, og alle forventede, at forslaget ville blive vedtaget. Men ligesom året forinden stemte for få folk for, og amatørerne forsatte i førersædet.

Nyheden spredte sig over landet og i Herning nåede den også en ung Helge Sander, der på det tidspunkt var ansat som underdirektør i Herning-Hallerne og fungerede som arrangører af seksdagesløbenes indtog på heden.

»Jeg lyttede til Radiosporten med Gunnar »Nu« Hansen, der kunne berette at forslaget om kontraktfodbold var blevet nedstemt. Jeg synes, det var urimeligt og satte mig straks ned med en idé om at tage konceptet, som jeg havde brugt i seksdagesløbene og føre det over på fodbolden. Der skulle være et moderselskab, der styrede det hele, og så 10 datterselskaber, som havde hvert sit hold og var geografisk spredt ud over landet. Jeg var meget opsat og kom vist ikke i seng før ved fem-tiden,« husker Helge Sander, der dagen efter tog kontakt til en revisor og en advokat, som skulle hjælpe ham videre med idéen.

Spegepølsemad og kærnemælk hos Harald Nielsen
Helge Sander havde dengang som 27-årig mere eller mindre opgivet sin egen karriere. Talentet for passionen fodbold var ikke så stort som politiker- og kræmmergenet. Skulle hensigterne om en professionel dansk fodboldliga lanceres krævede det derfor et stort navn indenfor branchen, som kunne være med til at sælge idéen.

“Jeg fandt Harald Nielsen i telefonbogen, ringede ham op og fortalte om projektet. Han var meget interesseret og sagde, jeg skulle kigge fordi næste gang, jeg var i København. Jeg svarede, at det var jeg, når det passede ham. Og så drog jeg til Gentofte, hvor han bød på en spegepølsemad og et glas kærnemælk, hvorefter vi snakkede i timevis,« fortæller Sander, der med sin nye makker arbejdede videre og blandt andet gik i gang med at kontakte byer, som kunne være interesserede i at have et hold i ligaen.

Men ret hurtigt skete der noget, som ødelagde hele projektet. En avis fik således nys om de to driftige herrers idé og skrev om planerne, inden Sander og Nielsen selv fik muligheden for at offentliggøre det. Så fik DBU pludseligt travlt, og i løbet af kort tid havde forbundet søsat deres egne planer og endda skaffet en hovedsponsor, Carlsberg, som lagde to millioner, og dermed måtte duoen indse, at de var udkonkurreret.

»Det var da skuffende. Jeg havde sagt min stilling op for at arbejde med projektet, og efter meget modvind havde vi med tiden fået både spillere, klubber og pressen med os. Nu er det efterhånden længe siden, så jeg kan da godt afsløre, at vi havde fundet syv af de ti klubber, som skulle være med, og blandt andet havde JBS i Herning givet tilsagn. Så hvis det var det lykkes, havde det heddet JBS Midtjylland i stedet for FC Midtjylland,« fortæller Helge Sander.

Ti spildte år
Men til trods for at det ikke blev Sanders egne planer, der i sidste ende blev realiseret, kunne han i det mindste glæde sig over at have været igangsætter af processen.

Kontraktfodbolden kom, og da det endeligt blev besluttet i februar 2008, var Helge Sander da også den første, der betalte spillere for deres bedrifter på banen. Herning Fremad havde ansat den unge Sander som direktør for klubbens professionelle afdeling, og som en af sine gerninger arrangerede han den føromtalte kamp mellem Herning og HIK, som på en regnfuld og blæsende dag blev startskuddet på proffodbolden, som vi kender den i dag. Selve kampen nåede også overskrifterne.

»Efter Herning havde vundet 2-1, gav jeg hver spiller på holdet en tusindkroneseddel ude på banen. Efterfølgende fik jeg den så tilbage i omklædningsrummet, så vi kunne få dem bogført og betalt skat, hvorefter de ville blive indsat på deres konto. Det skulle jo gå rigtigt til. Men en journalist fra Ekstra Bladet så situationen og slog det stort op, som om jeg snød spillerne. »Uærlige Sander« var overskriften vist dagen efter,« husker Sander, der efter et år som fodbolddirektør i stedet blev ansat i den nyoprettede Divisionsforening i tre år, inden han ironisk nok tilbragte fem år hos bøddelen Carlsberg.

Sideløbende med sin karriere i erhvervslivet passede Sander sin politiske karriere i først Herning Byråd, hvor han senere også bestred borgmesterposten i en årrække, samt efterhånden mere end 20 år i Folketinget og siden 2001 posten som Videnskabsminister.
Men spørgsmålet er hvordan verdenen havde set ud, hvis Sander og Nielsen dengang havde lykkes.

»Det er jo svært at sige, men efterhånden ligner det jo, det vi havde i tankerne. Også med den geografiske fordeling. Men var jeg blevet spurgt for 20 år siden, havde jeg svaret, at der jo ikke var sket noget. For det gjorde der ikke de første 10 år. Det var en alt for langsom og kostbar proces, hvor man i starten ikke formåede at samle resurserne. De første år var der jo 39 klubber, som prøvede at drive kontraktfodbold, og det var for meget, hvilket også viste sig senere. Var vi lykkes, var proffodbolden i hvert fald kommet helt anderledes fra start, og vi havde ikke haft de ti spildte år.«

TRE MILEPÆLE I DANSK ELITEFODBOLD
1978: Det første kamp med betalt fodbold i Danmark spilles i Herning. Efterfølgende får 39 ud af 48 divisionsklubber licens til at drive kontraktfodbold, men de følgende år er præget at økonomisk ustabilitet, da tilskuere- og sponsorindtægterne er spredt ud over for mange klubber.

1985: Efter Brøndby IF i 1985 vinder deres første danske mesterskab, går man skridtet videre og ansætter 14 spillere på fuldtidsprofessionelle kontrakter. Dermed bliver klubben den første i Danmark til at satse på en trup, der udelukkende koncentrer sig om fodbold.

1991: DBU vedtager et forslag om at ændre Danmarksturneringens struktur. Fremover skal der blot være ti hold i den bedste række, og turnering skal afgøres ved et indledende grundspil og afsluttende slutspil. Den første version af Superligaen søsættes.