City rev United fra hinanden i målrigt opgør

Både Erling Haaland og Phil Foden lavede hattrick, da Manchester City smadrede Manchester United 6-3.



Målfænomenet Erling Haaland fortsætter med et lægge nye lag på sin drømmestart på tilværelsen i Manchester City.

Tre dage før FC København kommer til Etihad Stadium, bankede Manchester City på samme bane lokalrivalen Manchester United med 6-3. Haaland scorede tre af målene.

Også Phil Foden strålede med et hattrick. To af englænderens scoringer blev assisteret af en ustyrlig Haaland.

Haaland lavede mod United sit tredje hattrick i Premier League. Han har som den første spiller i Premier Leagues historie scoret hattrick i tre hjemmekampe i streg, skriver statistikfirmaet OptaJoe på Twitter.

Den 22-årige nordmand står nu noteret for 14 mål i sine første otte kampe i den bedste engelske række. I alle turneringer har han lavet 17 mål i bare 11 optrædener.

Med sejren ligger City nummer to med 20 point. Det er et mindre end førerholdet, Arsenal.

Christian Eriksen spillede hele kampen for Manchester United og lavede en flot assist til brasilianske Antonys lige så flotte reducering i starten af anden halvleg.

Men da var kampen afgjort, og Antonys træffer var blot på pynt på en eftermiddag, som totalt tilhørte hjemmeholdet.

Phil Foden åbnede ballet efter otte minutter, da han satte venstreskøjten på Bernardo Silvas flade indlæg.

Haaland bragte inden for få minutter City på 2-0 og 3-0 efter godt en halv times spil, og begge gange var den belgiske kreatør Kevin De Bruyne assistmager.

Først med hovedet efter et hjørnespark, og siden satte han glidende en fod på De Bruynes syleskarpe fremlægning i feltet.

4-0 kom lige før pausen. Haaland førte an i en kontra og serverede bolden fladt til Foden, der nemt scorede sit andet mål.

United fik et glimt af håb med sin reducering, men City ødelagde det efter en ny kontra, som Haaland omsatte til 5-1 efter oplæg af Sergio Gomez.

Efter 73 minutter fuldendte Foden på kanten af offside sit hattrick efter Haalands oplæg.

Indskiftede Anthony Martial fik to gange i slutfasen reduceret og begrænset skaden for United, som kom ned på jorden efter fire ligasejre i træk. Eriksen og holdkammeraterne ligger nummer seks med 12 point.

Senere søndag var Rasmus Nissen Kristensen med i de første 68 minutter, da Leeds kæmpede sig til 0-0 mod Aston Villa trods næsten en halvleg i undertal efter en udvisning af colombianeren Luis Sinisterra.

Det resultat efterlader Leeds som nummer 12 med ni point. Aston Villa er 14’er med otte point.

/ritzau/







Xavi__ LIVE

TransferLIVE: Xavi er ny landstræner for Holland

Afsløring: FC København enig om Thapelo Maseko

TV 2-eksperter: De vinder Superligaen

Manchester United forbereder ‘chokbud’

FC København tæt på Abubaker Walusimbi

Tøfting: Glem det, AGF!

Michael Carrick med klart signal til Chido Obi



LIVE

Superliga-LIVE: Skidt nyt for FCM

‘Ukollegialt FCM – I er for rige til det!’

Kalder ham fantastisk: ‘Et virkelig godt køb’

Afsløring: FC Fredericia køber Alexander Lyng

Stor dansk transfer? ‘Han var exceptionel’

Farzam: Det kommer som et chok for mig



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: Brøndby tæt på udlejning af Ousmane Sow

Afsløring: Bombe – Bruun Larsen koster kun 30 mio.

Har hjemve: Tidligere FCK-talent rejst til Danmark

FC København banker Debrecen

AGF-direktør: ‘Vi har indberettet det til UEFA’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Toulouse-bud på Jørgensen – har plan B

Afsløring: Lyngby lejer Munashe Garananga

Stig Tøfting revser AGF

Bekræfter: I dialog med Superliga-klubber

Jagtet af FCK – kultklub bød 71 millioner kroner

LIVE: FCK vinder 5-1 – videre i Conference League

LIVE: AGF taber stort i Azerbaijan

Afsløring: Brøndby i dialog om svensk stortalent

‘CV’ har ét krav til nye transfers

Forfærdeligt nyt om Nicolai Vallys

‘AGF har niveau til Conference League – ikke mere’

AGF-fan: Nu er bolden hos ‘CV’

Afsløring: Valgeir Lunddal skifter til Viborg

Thomas Kristensen solgt i kæmpehandel