Har han overhovedet en rolle at spille i Brøndby?

Superligaen er snart tilbage, og det er tid til at se nærmere på de 12 hold. Her er det Brøndby IF.



Tipsbladet ser frem mod sæsonstarten i Superligaen og har fokus på hvert af de 12 hold. Vi gennemgår styrker og svagheder og ser nærmere på, hvordan klubberne står forud for sæsonstarten.

Denne gang Brøndby IF:

Transfers:

Ind:
Mats Köhlert (SC Heerenveen)
Justin Che (Patro Eisden, retur fra leje)
Kotaro Uchino (University of Tsukuba)
Emmanuel Yeboah (Vejle, retur fra leje)
Sho Fukuda (Shonan Bellmare)

Ud:
Yuito Suzuki (SC Freiburg)
Mathias Kvistgaarden (Norwich)
Mileta Rajovic (Watford, retur fra leje)
Mateusz Kowalczyk (GKS Katowice)
Ludwig Vraa (Grazer AK)
Jacob Rasmussen (RB Salzburg)
Gustav Nøhr (Lecce)
Carl Björk (B.93, leje)

Træningskampe:

Hvidovre IF – Brøndby IF 1-1
Brøndby IF – Vejle Boldklub 2-1
LASK Linz – Brøndby IF 0-1
Hertha Berlin – Brøndby 0-1

Bud på idealopstilling (3-4-3):

Patrick Pentz – Sean Klaiber, Frederik Alves Ibsen, Jordi Vanlerberghe – Sebastian Sebulonsen, Daniel Wass, Noah Nartey, Mats Köhlert – Nicolai Vallys, Filip Bundgaard, Clement Bischoff

Status:

Det har været en hæsblæsende sommer på Vestegnen. Stjernerne Yuito Suzuki, Mathias Kvistgaarden og Jacob Rasmussen er fortid på Vestegnen. Ind er kommet et par nye spændende profiler. 

Den travle transfersommer kommer, efter at Brøndby i et par år har holdt på profilerne i jagten på et mesterskab. Det er ikke kommet, og med førnævnte spilleres afgang er der nu nogle store sko, der skal udfyldes i truppen. Men der er også spillere, der står på spring til større roller, såsom Filip Bundgaard og Clement Bischoff, mens der også er kommet nye spillere til. Det betyder også, at Frederik Birk for alvor får mulighed for at skabe et Brøndby-hold i sit billede.  

Styrker:

Der er stadig mangler på holdet, men forsvaret og midtbanen er trods alt stadig godt besat med en perlerække af profiler og god dybde. Der skal stadig en venstrebenet stopper ind som afløser for Jacob Rasmussen, og her nævnes Calvin Brackelmann som et hedt emne. Hvis han kommer, ser de to kæder rigtig stærke ud

Svagheder:

Kun to hold – FC København og FC Midtjylland – scorede flere mål end Brøndby i Superligaen i fjor, så det kan virke lidt ironisk at pege på offensiven som en svaghed. Men Frederik Birk og co. har altså mistet to af deres tre mest scorende spillere i sidste sæson i form af Yuito Suzuki og Mileta Rajovic, mens topscorer Mathias Kvistgaarden også er væk.

Det er 34 ud af 58 mål, der forsvinder og skal erstattes. Igen: Det er store sko, som Kotaro Uchino, Sho Fukuda, Filip Bundgaard og så videre skal udfylde.   

Han bliver vigtig:

Flere markante offensive profiler er smuttet, som nævnt ovenfor, og der er sådan set ingen garanti for, at Nicolai Vallys også er i Brøndby hele denne sæson. Men hvis han er, bliver han en meget vigtig mand for offensiven.

Han havde en svær sæson i fjor, men når han rammer sit topniveau, er der få spillere i Superligaen, der er bedre end ham, og så kan den 28-årige offensivspiller bidrage med en masse mål og assister. Og det har Brøndby brug for. 

Hold øje med:

Der er en række spillere, man kunne pege på her, og både Clement Bischoff og Filip Bundgaard fortjener at blive nævnt, men vi går med Jacob Ambæk.

Den 17-årige angriber har brilleret på ungdomsplan og snusede til Superliga-fodbold i foråret, og der kan sagtens opstå en åbning for ham i efteråret. Så må tiden vise, om han griber chancen.  

Spørgsmålstegnet:

Har Stijn Spierings overhovedet en rolle i Brøndby, eller er han snart færdig i klubben? Det var langt fra nogen god debutsæson, Stijn Spierings havde, efter at han kom til Brøndby fra RC Lens med et fornemt cv. 

I januar kom Benjamin Tahirovic også til fra Ajax, mens Noah Nartey etablerede sig i foråret, så derfor er konkurrencen om midtbanepladserne benhård. Spierings har fået spilletid i preseason, men han skal virkelig vise sig flot frem for at have en rolle på det her Brøndby-mandskab.  

Premiere:

Brøndby IF – Silkeborg IF, søndag den 20. juli klokken 20.00.





VM-LIVE: Kæmpe mulighed for FCK’er?




LIVE

TransferLIVE: Officielt: Han er ny Man. City-chef

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

Chelsea med voldsom melding: ‘Vi føler os svigtet’

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

FC København-farvel rykker nærmere

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Kryptisk transfermelding

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Brasilien – Japan

Tæt på kæmpetransfer

Storroser 18-årig FCK-spiller

Hård dom over Kvistgaarden

Holland – Marokko

Spændende melding

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Usikker på Chido Obi-transfer

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Tyskland – Paraguay

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp