Har ny FCK-boss storby-selvtillid?

Roland Nilsson er FCK’s nye træner, men kan han løfte den store byrde, som Ståle Solbakken har taget på sine skuldre ved at være klubbens natulige ansigt udadtil?

Tipsbladet har undersøgt sagen og forsøgt at finde svar på, om der skal ændres i strategien i fremtiden.

(NB: Artiklen er skrevet umiddelbart inden Roland Nilsson blev officielt præsenteret som ny FCK-træner)

Bragt i Tipsbladet 29. marts 2011

Hvem er det største navn i Superligaen?
Umiddelbart ville man tænke topscorere, mestre og landsholdsspillere, men spørgsmålet er, om det største navn i virkeligheden ikke står på sidelinien i FC København. For Ståle Solbakken har været så mange år i klubben, vundet så mange mesterskaber og fyldt så meget i medierne med sine kontante udmeldinger, at det er svært at tænke på FC København uden også at høre en høj, norsk stemme i baghovedet.

Og det er egentlig ikke så underligt. Nok bliver fodboldstjernerne større og større, men samtidig tegner succestrænerne også deres klubber i højere og skarpere grad. Alex Ferguson og Manchester United, Arsene Wenger og Arsenal, Jose Mourinho og Porto, Chelsea, Inter og Real Madrid, Josep Guardiola og Barcelona. De er klubbens ansigt udadtil, og nu er spørgsmålet så, hvad FC København vil gøre, når deres ansigt bliver ændret.

Sidste gang betød det ikke så meget. Der var fokus på, om Solbakken kunne løfte det sportslige efter Hans Backe, for ansigtet og brandet i klubben var Flemming Østergaard. Men nu er Don Ø ikke længere en del af Parken Sport & Entertainment, og uanset hvor dygtig en sportsdirektør Carsten V. Jensen er, så har han ikke den samme gennemslagskraft i medierne som Niels-Christian Holmstrøm.

Så på den led er der også en opgave at løfte for den mand, der afløser Ståle Solbakken, og som efter alt at dømme hedder Roland Nilsson og aktuelt er i Malmö FF. Der er i hvert fald pressebulletiner, der taler om forhandlinger mellem Malmö FF og FC København omkring en frigivelsessum for den 47-årige svensker, der først har kontraktudløb til nytår, mens FCK efter alt at dømme har behovet til sommer, når Solbakkens kontrakt udløber, og han foreløbig har takket nej til at lægge seks måneder ekstra oven på den.

»Alle storklubber, som man må kalde FCK i nordisk regi, skal kommunikere med mange interessenter. Der er fans og medier, og der er også sponsorer, hvor cheftræneren er med til at tegne klubben og gøre den til et godt brand, som Ståle Solbakken har gjort for FCK. Her tæller tv også, mens antallet af programmer med fodboldsnak er steget, så alt samtidig analyseres og gennemtygges. Så der er selvfølgelig en kommunikationsopgave, men det vigtigste er, hvordan man håndterer presset, hvis det ikke går som forventet.«

»Her er cheftræneren et skjold for spillerne, samtidig med at han tegner kulturen i forhold til, hvad der kan siges til pressen. Han er, sammen med sportsdirektørens arbejde med at sammensætte en balanceret trup, med til at sikre, at der ikke er en utilfredshed i truppen, der bliver offentlig. Den utilfredshed skaber ingen værdi, som man oplevede det i Brøndby. Tværtimod styrker det sammenholdet, hvis holdet står sammen, og det har FCK været dygtige til.«

»Men man skal selvfølgelig også udstråle selvtillid. Jeg ville have svært ved at se det underspillede jyske, som man oplever det hos Ove Christensen, i FC København. Der skal være noget storby-selvtillid over træneren, men kan man håndtere presset og være skjoldet i FC København, så kommer selvtilliden af sig selv, tror jeg,« siger Joachim Sperling, kommunikationsrådgiver og forfatter til bogen »Spillet uden for banen.«

Og hvor står Roland Nilsson så henne i det billede, som kommunikationsrådgiveren tegner? Han har masser af international rutine fra landsholdet og årene i England, han kan skaffe succes (svensk mester 2010), håndtere pres (Helsingborg-spiller som træner for ærkerivalen lidt længere mod syd) og få unge spillere frem, mens han også er kendt for en engageret mandskabsbehandling og en taktisk spilopfattelse, der passer fint med filosofien i FCK, men hvordan med at være det offentlige ansigt udadtil i evig kontakt med pressen og de mange læsere og seere, de repræsenterer?

Læs mere på næste side

En skinger og skaldet nordmand med humor
Der tegner sig et lidt forskellige billede alt efter, hvor man spørger.
Vi starter hos Marcus Leifby oppe på Aftonbladet i Stockholm, der dækker Allsvenskan generelt.

»Som jeg har oplevet Roland Nilsson, så er han god til at forklare taktiske detaljer og den slags, men han er også en vældig alvorlig træner. Han er forsigtig med sine udtalelser, men det gælder generelt for trænerne i Allsvenskan. De er ikke så gode til at sælge varen. Men han er en agtet spiller i Sverige. Han har spillet langt over 100 landskampe og har et godt ry om sig. Han var højre back og han gjorde altid sit job, og det er måske også det, man kan finde i hans udtalelser som træner,« siger Leifby og noterer også, at manden, de bare kalder »Rolle« heller ikke har haft så mange trænerår i mediernes søgelys.

Lidt tættere på, hos Malmö-avisen Sydsvenskan, kender man også til de lidt forsigtige udtalelser.

»Før i tiden kunne du snakke med ham fem minutter, men når du så kiggede på dine notater bagefter, var det svært at finde noget konkret. Det har ændret sig. Han er blevet tydeligere i sin kommunikation og også mere åben. Også i den aktuelle situation med snakken om FC København. Selv om han ikke kan sige så meget, så har han ikke gemt sig, og han har taget det med et smil og godt humør,« fortæller Max Wiman, der har dækket Malmö FF i 33 år.

Så det tyder på en medievant, ganske åben og lidt forsigtig cheftræner i Malmö, der selvfølgelig også skal vænne sig til de nye rammer i FC København, hvis det vel at mærke bliver ham. Og skal man det med succes, skal man holde fast på den, man er, mener den snarlige forgænger.

»Det er vigtigt at kunne håndtere den offentlige interesse på både gode og dårlige dage, men det vigtigste for en cheftræner i FC København er altid at være sig selv. Hans Backe kunne ikke være Roy Hodgson, jeg kunne ikke være Hans Backe og den næste kan ikke være mig. Selvfølgelig skal man repræsentere klubben på en god måde, men det vigtigste er, at man skal være sig selv og ikke forsøge at lave for meget om på det,« siger Ståle Solbakken, mens sportsdirektør Carsten V. Jensen er på samme spor i overordnede termer, der traditionen tro ikke forholder sig til konkrete navne til det snart ledige cheftrænerjob.

»Ståle blev i sin tid primært valgt for sine evner som træner, og så var det selvfølgelig ikke noget minus med den personlighed, der fulgte med. Men nummer et er en tanke om, hvordan vi gerne vil fortsætte med at arbejde i det daglige, og den metodik blev indført lang tid før, Ståle kom til klubben. Det er prioriteten for klubben, og det kan man så gøre på forskellig vis i forhold til at være et ansigt udadtil.«

Læs mere på næste side

»Roy Hodgson havde sin iltre facon, hvor han bed af journalisterne. Hans Backe var mere blød, medgørelig og mild og samtidig også mere tilgængelig, mens Ståle har opbygget en åbenhed om det meste. Alle er forskellige og har udfyldt rollen forskelligt, samtidig med den sportslige fremgang, der har præget hele perioden. Så det er ikke noget, der er lagt i faste rammer. Hvis det var det, så skulle vi finde en skaldet og skinger nordmand med god humor og lære ham at træne fodbold. Det går jo ikke,« siger sportsdirektøren, der ikke selv har tænkt sig bevidst at træde længere frem i lyset fra tv-lamperne for at tegne klubprofilen.

»Jeg har nok talt i mindre overskrifter end Niels-Christian [Holmstrøm, forgængeren som sportsdirektør], men man kan jo også kun tegne billedet ud fra den person, man selv er, så jeg stiller mig gerne frem, men jeg stiller mig ikke mere frem, end der er efterspørgsel på.«

»Selvfølgelig er det væsentligt at have personer, der fylder i offentligheden, i forhold til at kommunikere de ideer og filosofier vi har og opretholde en konstruktiv dialog med vores omgivelser, men det kan gøres på mange måder, og der er ingen facitliste. Det er vigtigt, at vi opretholder selvforståelsen, men den går ikke tabt med en person,« siger Carsten V. Jensen.

Og så handler det jo også først og fremmest om resultater. Får den nye træner med det samme genåbnet døren til Champions League via sensommerens fire kvalifikationskampe, og får han med det samme pejlet kursen mod det vigtige mesterskab anno 2012, der giver direkte adgang til det sportsligt og økonomiske gruppespil i Champions League, så kommer tingene ad sig selv, mens den kommende cheftræner får tid til at vokse ind i jobbet. For Ståle Solbakken startede jo heller ikke sin tid i FCK med at gå i clinch med Pep Guardiola.

»På den måde tror jeg ikke, at Ståle fylder meget. Hans succes er også et resultat af, at der har været styr på de indre fodboldlinier, for kernen i koncernens DNA er fodbold, og fortsætter de fine resultater, har man glemt alt om Ståle Solbakken, når der er gået et halvt år. For det går hurtigt i fodbold. Det er jo ikke mere end tre år siden, at det var et folkekrav at fyre ham og se så nu,« siger Joachim Sperling.