Nicklas Helenius har fået en vild start i Silkeborg IF, som han skiftede til i januars transfervindue fra AGF.
Den 29-årige angriber har scoret syv mål i sine første fire kampe for 1. divisionsklubben, som han også repræsenterede i en enkelt sæson for en håndfuld år siden.
Nicklas Helenius virker til at være i absolut topform. Det er han bare ikke tilnærmelsesvis.
– Det har været overraskende for mig, at det er startet så godt. I midten af januar blev jeg ramt af en slem virus – ikke coronavirus – i hals- og lungeregionen, og det har hæmmet mig ret meget. Jeg føler slet ikke, at jeg er på toppen endnu, men det har måske også gjort, at jeg har spillet mere frit, selv om jeg kan godt mærke, at hovedet ofte vil noget, kroppen ikke helt kan, siger Helenius med en hæs stemme til tipsbladet.dk.
Fødderne kan i hvert fald score mål, og syv kasser er det altså blevet til i de første fire optrædener. Det gør Silkeborg-angriberen til den med afstand flittigste målscorer i 1. division i foråret.
– Jeg ved jo, at jeg har talent for at score mål, og jeg spiller for et hold, hvor jeg bliver sat rigtig godt i scene. Det er et fedt Silkeborg-hold at være angriber for. Jeg udviklede mig godt i AGF, og nu får jeg mulighed for at vise, hvad jeg kan, fordi jeg får spilletid, siger Helenius.
I AGF stod Nicklas Helenius i skyggen af Patrick Mortensen og tilbragte mange minutter på bænken. Det var én af grundene til, at han skiftede til Silkeborg IF, men han fortryder intet fra tiden i Aarhus.
– Der er ingen tvivl om, at jeg var sulten, da jeg kom til Silkeborg, og jeg ville gerne have spillet mere i AGF, men jeg har intet dårligt at sige om klubben eller min tid i Aarhus. Jeg er meget stolt over, at jeg var med til at vinde medaljer for første gang i mange, mange år. Selvfølgelig vil man gerne spille fast hver gang, men jeg føler slet ikke, at jeg gik i stå i AGF, siger Helenius.
Nu satser han på at slutte sæsonen med et brag, og kan han fortsætte de nuværende takter, er det lige før, han kan komme i spil til at blive topscorer i 1. division. Der er kun fem mål op til Viborg FF’s Sebastian Grønning.
– Jeg vil ikke sætte antal på, men jeg går selvfølgelig efter at score så mange mål som muligt. Mest af alt drømmer jeg om at få Silkeborg IF tilbage i Superligaen, hvor jeg føler, at klubben hører hjemme. Det kan jeg bidrage til ved at lave mål, men jeg kan ikke gøre det uden mine dygtige holdkammerater, så vi skal gøre det som en enhed, siger Helenius og tilføjer, at han tror, SIF kan rykke op i denne sæson:
– Jeg er optimistisk. Vi er tre gode hold, men hvis vi vinder alle de resterende kampe, rykker vi op. Det bliver svært, men vi har været gode til at fokusere på en kamp ad gangen, og det skal vi blive ved med.
Drømmer om ny tur til udlandet
Nicklas Helenius er et velkendt navn i dansk fodbold, hvor han foruden Silkeborg IF og AGF har tørnet ud for OB og AaB. 264 gange har angriberen optrådt i Superligaen.
Han har imidlertid også optrådt kortvarigt for Aston Villa i Premier League og for Paderborn i den tyske 2. Bundesliga, og hvis det står til angriberen, er han ikke færdig med at samle oplevelser uden for Danmarks grænser.
Det er selv om, at han har skrevet under på en aftale frem til sommeren 2024 med Silkeborg IF, og han snart fylder 30.
– Jeg har været i gamet så længe, at jeg ved, alt kan ske. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg drømmer om en sidste tur til udlandet, og det ved Silkeborg også godt. Om det sker, er der ingen, der ved, men det er et mål for mig, siger Helenius og tilføjer, at det sportslige vægter højest, hvis turen går til udlandet:
– Det skal ikke være noget eksotisk – jeg skal ikke til udlandet og kun have penge ud af det. Jeg har været i England og Tyskland, og det var fedt. Jeg blev desværre syg i England, men det var en fed tid i Tyskland hos Paderborn. Man er lidt mere anonym i udlandet, fordi ingen kender én, og det passede mig faktisk rigtig godt. Jeg vil gerne vise mit navn frem i udlandet, så jeg håber, det lader sig gøre en sidste gang.
Nicklas Helenius skal på jagt efter sit ottende sæsonmål, når Silkeborg IF møder Hobro IK lørdag eftermiddag.
LIVE
TransferLIVE: VM-stjerne tilbudt til Tottenham
MEDIE
Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl
MEDIE
Henter Mads Junker
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
NYHEDER
Mohamed Salah skriver under med denne klub
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
LIVE
Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
NYHEDER
VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA
NYHEDER
Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde
NYHEDER
Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
NYHEDER
Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning
NYHEDER
FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!
TRANSFER
I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
MEDIE
Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler
EKSKLUSIVT
