Her er Superligaens 5 bedste def. midtbanespillere

Tipsbladet kårer her Superligaens fem bedste defensive midtbanespillere.



Superligaen og de danske klubber er gået på juleferie, og det er altid et godt tidspunkt til at gøre status. 

Derfor har vi på Tipsbladet sat os for at kigge på Superligaens bedste. 

I denne artikelserie kårer vi således de fem bedste spillere på 10 positioner – målmand, højre back, venstre back, midtstopper, defensiv midtbanespiller, central midtbanespiller, offensiv midtbanespiller, højre kant, venstre kant og angriber – samt de fem bedste spillere uagtet position, U21-spillere, trænere, sportsdirektører og stadioner.

Sådan har vi lavet disse lister

Hver især har vi på Tipsbladets redaktion afgivet stemmer til en række forskellige kategorier – lige fra bedste målmand og bedste højre back til bedste sportsdirektør. 

Her har hver person tildelt fem point til den bedste i kategorien, fire til den næstbedste, tre til den tredjebedste, to til den fjerdebedste og et point til den femtebedste. 

De point er talt sammen og den med flest point er endt på førstepladsen, den med næstflest er endt på andenpladsen og så videre. Ved stemmelighed er højeste placering tiebreaker.   

Vi starter på midtbanen med den defensive midtbane. Her er det værd at nævne, at vi efter bedste evne har inddelt midtbanespillerne i tre kategorier – defensive, centrale og offensive midtbanespillere. 

Her er de 5 bedste defensive midtbanespillere i Superligaen

5. William Clem, FC København

Bedste placering: Nummer 2
Værste placering: Ude af top 5
Sæsonstatistikker: 24 kampe, nul mål og nul assister

U21-landsholdsspilleren har rundet 100 kampe for FC København, men han har ikke for alvor slået sig fast som starter for “Løverne”. Ja, faktisk har han mest været brugt som starter i Europa i denne sæson. William Clem er dog stadig kun 21 år, og med Lukas Leragers afgang er der måske mere spilletid i sigte for den pasningssikre midtbanespiller.  

4. Mark Brink, FC Nordsjælland

Bedste placering: Nummer 2
Værste placering: Ude af top 5
Sæsonstatistikker: 20, nul mål og nul assister

Mark Brink er en af Superligaens mest pasningsstærke spillere med en succesrate på over 91 procent på sine afleveringer, og i de seneste år har han været en stor profil på kunstgræsen i først Silkeborg og nu i Farum. Han bliver måske overstrålet af midtbanekollegerne i Nordsjælland, men han er stadig en dygtig defensiv midtbanespiller. 

3. John Björkengren, Randers FC

Bedste placering: Nummer 1
Værste placering: Ude af top 5
Sæsonstastistikker: 19 kampe, nul mål og nul assister

Randers er blevet en midtbanefabrik. I de seneste år har kronjyderne udklækket Lasse Berg Johnsen og Mads Enggård, og nu er 27-årige John Björkengren en fremragende spiller for Randers. Han kan det hele: Han er løbestærk, duelstærk og fin med bolden. Svenskeren kunne meget vel blive et af Randers’ næste flotte salg. 

2. Pedro Bravo, FC Midtjylland

Bedste placering: Nummer 1
Værste placering: Nummer 5
Sæsonstatistikker: 30 kampe, nul mål og nul assister

21-årige Pedro Bravo kom til FC Midtjylland for et beskedent beløb sidste sommer, og han ligner allerede et scoop. I foråret fik han sit gennembrud, og selvom han ikke har været fast mand i efteråret, er der ingen tvivl om, at han besidder et stort potentiale. Colombianeren har alle de fysiske forudsætninger for at være en glimrende 6’er, og han skal blot lægge lidt på med bolden. 

Optakt til Viborg FF - AGF

1. Nicolai Poulsen, AGF

Bedste placering: Nummer 1
Værste placering: Ude af top 5
Sæsonstatistikker: 19 kampe, 1 mål og 3 assister

Nicolai Poulsen har ry som en hård hund i Superligaen, og nej, han er på ingen måde bleg for at gøre det beskidte arbejde. Men den mangeårige Superliga-profil giver også noget offensivt til AGF. Alene i denne sæson har han lavet et mål og tre assister, mens han har skabt 13 chancer ifølge Superligaens egne tal. Han er mere end bare en skraldemand på århusianernes midtbane.

Boblerne

Disse spillere fik også stemmer, men missede cuttet: Stijn Spierings (Brøndby IF), Daniel Wass (Brøndby IF), Tobias Sommer (Sønderjyske) og Jeppe Grønning (Viborg FF) 

Hvem er den bedste defensive midtbanespiller i Superligaen?

  • Nicolai Poulsen
  • Pedro Bravo
  • John Björkengren
  • Mark Brink
  • En femte…
  • Nicolai Poulsen
  • Pedro Bravo
  • John Björkengren
  • Mark Brink
  • En femte…

0 Votes





TransferLIVE: Alexander Lind var aldrig i tvivl




Optakt til mandagens træningskamp mellem Norge og Sverige LIVE

VM-LIVE: Så meget tjener Norge på VM-succes

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen

Real Madrid køber stjerne – vil sælge ham dyrt

De er enige med Mathias Jensen

Supercomputer: Her er VM-finalen

Brager sammen med FCK: Hvilken forskel gør det?

Delaney: ‘Han har niveauet til FC København’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Afslører: FCK ringede aldrig

Vildt! Everton-stopper kan ende i Superligaen

I dialog om dansk bomber

Thomas Nørgaard: Han skal væk fra Brøndby



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Forbereder bud på 970 mio.

Irriteret Jürgen Klopp skrider fra interview

Ny bejler til dansk guldfugl

Så mange millioner kræver Sønderjyske for profil

FC København-stjerner ikke klar til sæsonstart



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Kryptisk: Er det der, de kender hinanden fra?

‘Jeg begik en kæmpe fejl med Rasmus Højlund’

Afsløring: OB-profil tæt på sensationsklub

VM-spiller får fem karantænedage

Afsløring: FC København sælger Theo Sander

Her er Brasiliens vej til VM-finalen

Han vil til Tottenham – koster 688 millioner

FC Barcelona køber VM-angriber

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Medie afslører vild AC-klausul i Barcelona

– Det sagde Mortensen til mig, da han skiftede

Nyt job til Cooper? Han kan snart være fortid



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Færdig i Real Madrid – han kan skifte helt gratis

SL-profil til Brøndby? Her er Nørgaards svar