Her er VB’s drømmehold af udenlandske spillere

SERIE: Tipsbladet finder de bedste 11 udlændinge i 16 af dansk fodbolds største klubber. I dag er vi på besøg i Nørreskoven i Vejle, hvor det for tiden vrimler med internationale spillere.



Med fem danske mesterskaber og seks pokaltitler er Vejle Boldklub en af danmarkshistoriens mest succesfulde klubber, men den seneste titel blev vundet i 1984, dengang man fortrinsvis spillede med danske spillere.

De største spillere i klubhistorien er dermed ikke udlændinge – til gengæld er der mange af dem lige nu.

Tipsbladet sætter denne vinter fokus på de 12 Superliga-klubber og fire af de største 1. divisionsklubber og de bedste udlændinge, de har rådet over i Superliga-æraen.

Vi har udtaget 11 udlændinge, der udgør klubbens bedste udenlandske spillere i historien, og i denne artikel er det Vejle Boldklub, vi tager under kærlig behandling.

Her er Vejle Boldklubs drømmehold af udenlandske Superliga-spillere – kriterierne for udvælgelsen finder du i bunden af denne artikel.

Vejle_-_lineup

Begrundelsen for holdet
Ethvert hold skal have en stærk, central stamme, og det har dette mandskab også: Således er Alexander Brunst, Denis Kolinger, Saeid Ezatolahi og Dejvi Glavevski de eneste spillere på mandskabet, der aldrig har prøvet at rykke ned med den jyske klub. For nogle af spillernes vedkommende kan det dog ændre sig allerede i denne sæson…

Vejle Boldklub er kendt for at bruge mange udenlandske spillere. I denne sæson har klubben benyttet 19 af dem i Superligaen (og dertil er ikke medregnet Arbnor Mucolli og Lundrim Hetemi, der er albanske statsborgere, men som er fra Fredericia), men de bedste Superliga-resultater opnåede klubben tilbage i halvfemserne, og dengang var der ikke mange udlændinge på holdet.

De senere år har været præget af nedrykningskamp og stor udskiftning, så det er ikke et stjernemandskab, den vejlensiske klub kan stille, men der er dog et par pladser med meget dygtige spillere.

Alexander Brunst får pladsen i målet. Denne kunne også været gået til Sten Grytebust, der har gjort det godt som lejesvend dette efterår, men ham har OB kapret i denne leg, så han er udelukket.

I forsvaret finder vi VB-udlændingen med flest Superliga-kampe: Kent Scholz (far til Alexander Scholz) spillede præcis 100 kampe i den bedste danske række og var med til at vinde sølv i 1997. En rolig og sikker forsvarsspiller, der er første mand på dette holdkort, fordi han havde højt niveau, spillede mange kampe og opnåede flotte resultater.

Mange udenlandske højrebacker har der ikke været, så derfor går pladsen til et pudsigt bekendtskab fra sæsonen 2006/07. Ákos Takács var tidligere ungarsk landsholdsspiller og døv på det ene øre, og så viste han et forrygende topniveau, men kun i få kampe. Ove Christensen endte med at sætte ham af holdet.

Stærke Saeid Ezatolahi og ivrige Ylber Ramadani skal nok holde skik på midtbanen, og så får Jesper Ljung i manglen af bedre pladsen som 10’er. Han var med til at blive nummer seks i 1999, men VB rykkede ned året efter, hvorefter den teknisk dygtige svensker rejste til hjemlandet. Bonusinfo: Han var en klassespiller og et fremragende indkøb i computerspillet Championship Manager 2, men det kunne altså ikke forhindre en VB-nedrykning ude i virkeligheden i år 2000.

Allan Sousa havde i sin første tid i Danmark store problemer med disciplinen, men i dag er han den vel nok vigtigste spiller på Vejle-holdet, og med 21 Superliga-scoringer er han klubbens suverænt mest produktive Superliga-udlænding. Som makker i angrebet får han to publikumsyndlinge: Dejvi Glavevski, som var med til at vinde sølv i 1997, og Issey Nakajima-Farran, der i 2006/07 dannede en farlig angrebsduo med Ulrik Balling.

Kriterierne for drømmeholdene er som følger:

* Spilleren skal være født i udlandet.
* Vi har ikke nødvendigvis skelet til, hvem der har spillet mest eller scoret flest mål, men hvem der – ifølge os – har haft den største betydning for klubberne. Vores valg skal der naturligvis kunne argumenteres (godt) for.
* En spiller kan kun optræde på ét hold.
* Opstillingerne er valgfrie og sat med det formål at få det bedst mulige hold.

Vejle Boldklub
Superliga-sæsoner: 13
Bedste Superliga-placering: 2 (1997)
Placering lige nu: Nummer 12 i Superligaen





LIVE

Superliga-LIVE: Kan få AGF-debut

Floppede i FCK – nægter at forlade storklub

Fredericia og AaB vinder i 1. division

Optakt: OB – FC København

– Sker det ikke, er der stor krise i AGF

Afslører: Dansk interesse i Brøndby-spiller

‘NK’ ramt af stress midt i drømmeophold



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Hylder Superligaklub: ‘De er kyniske’

Dommerekspert tordner: “Uværdigt Superliga-niveau”

Medie sår tvivl om BIF-komets vilde FCK-afsløring

– Jeg håber ikke, Victor får varige mén

AGF – Silkeborg IF



LIVE

Transfer-LIVE: SL-klub offentliggør ny spiller

Franculino får kongeløn i Trabzonspor

Ny Superliga-spiller føler sig dårligt behandlet

Medie: Gabriel Pereira tæt på skifte

Liverpool-boss stopper

Ud af det blå: Her er Bendtners nye job

Sønderjyske – AC Horsens

José Mourinho forstår ingenting: ‘Helt ærligt..’

De er den store vinder i transfervinduet



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

Her er FCK’s, AGF’s og FCN’s trupper til Europa

Superliga-tag-selv-bord: Profiler er gratis

Vanvittig pris på Franculino

De er den store taber i transfervinduet

Bruun Larsen stråler midt i transfervirak

Her er FCM’s trup til Europa – angriber fraværende

Hylder FCK-stjerne: ‘Han er jo luksus’

‘NK’ afslører løn i topklub: ‘Strømmede ind’

Afsløring: Osorio på plads – FCM slår DK-rekord

Hvidovre holder trit med Vejle i toppen

Prikkede BIF-træner på skulderen: Ønskede skifte