Hobro-profil: Jeg var FC Midtjyllands projekt

Hobros topscorer Mads Hvilsom glæder sig over sit gennembrud i Superligaen, men ser tilbage på sin for tidlige debut for FC Midtjylland som 16-årig med ærgrelse.



Da FC Midtjyllands daværende cheftræner Thomas Thomasberg skiftede Danny Olsen ud i kampen mod AC Horsens i april 2009, blev der sat Superliga-rekord. For da Mads Hvilsom kom på banen i det 90. minut, blev han den på det tidspunkt yngste spiller, der nogensinde havde optrådt i Superligaen.

Hvilsom var i 2009 kun 16 år gammel, og i første omgang blev det ikke til et gennembrud i FC Midtjylland-trøjen, hvor han tre år senere spillede sin sidste kamp – også mod Horsens – hvor han endda scorede sit første og sidste Superliga-mål for FC Midtjylland, da han sikrede klubben 2-2 i juli 2012.

Kort tid efter blev han udlejet til Hobro IK, hvor han har spillet lige siden og senest underskrevet en permanent aftale. Opholdet i den lille nordjyske klub har været en succes for Hvilsom, der nu har fået sit endelige Superliga-gennembrud fem år efter debutsæsonen for FC Midtjylland. Han glæder sig over succesen i Hobro, men ser også tilbage på tiden i FC Midtjylland med ærgrelse.

– Det er fantastisk, og det var det, jeg havde håbet på. Da jeg var i Superligaen første gang, var jeg kun 16 år, og dengang var jeg ikke klar til det. Det var FC Midtjyllands projekt og ide, at de skulle have den yngste spiller i Superligaen, og derfor fik jeg debut. Hvis jeg kunne gøre det hele om i dag, ville jeg ikke have spillet dengang, men i stedet have haft en naturlig udvikling. Det var FC Midtjyllands valg, men når jeg ser tilbage på det, var det ikke det rigtige. Efter jeg havde spillet nogle kampe som 16-17-årig, fik jeg jo først chancen i en enkelt kamp mod Horsens i 2012, inden jeg kom her til Hobro, siger Mads Hvilsom til tipsbladet.dk.

– Nu er jeg kommet på et hold, der er rykket op i Superligaen, og jeg er tættere på holdet end jeg var i FC Midtjylland. Det er virkelig dejligt, og jeg glæder mig over, at jeg kan være med, tilføjer Hvilsom, der har scoret tre mål i de første tre Superliga-kampe og været en afgørende spiller i Hobros sejre over OB og Brøndby.

Den nu 21-årige Mads Hvilsom ligger aktuelt på en andenplads på Superligaens topscorerliste, men han går ikke rundt med et stykke papir i baglommen med en målsætning om antal af scoringer.

– Jeg vil ikke sætte et antal mål på, men i de kampe vi har spillet, har det set godt ud. Hvem der scorer, betyder ikke så meget for mig, så derfor vil jeg ikke sætte antal scoringer på. Der er mange kampe, der bliver tætte, og derfor betyder det ikke så meget, hvem der står for målene og oplæggene. Det er holdet, vi kigger på, siger Mads Hvilsom, der til gengæld håber, at denne sæson bliver hans endelige gennembrud i dansk fodbold.

– Det håber jeg. Jeg havde en god sæson i 1. division sidste år, men havde så et formdyk i foråret. Jeg viser, at jeg er på rette vej, og jeg får vist mig frem på højeste niveau nu. Jeg håber, at det kan være et lille gennembrud, og at vi bliver oppe i Superligaen. Vi har i hvert fald vist, at det er fortjent, at vi er i Superligaen, og at vi kan begå os her, siger Mads Hvilsom.

Mads Hvilsom og Hobro står søndag over for en sand mandomsprøve, når FC København er modstanderen i Parken.

Det er de dog ikke bange for i Hobro, og torsdag udtalte Mads Hvilsom, at han tror på en Hobro-sejr i Parken





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Storroser 18-årig FCK-spiller

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Transferbombe på vej



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Meldes tæt på storklub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år

Sydafrika – Canada

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

FC København jagter Romane Amane

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

FCK-profil med hattrick i målfest



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Supercomputer: Her er VM-finalen