Holdkammerater lovpriser Højlund efter hattrick

Christian Nørgaard mener, at hattrickhelten Rasmus Højlund er en stor gevinst både på og uden for banen.



Rasmus Højlund var her, der og allevegne, da Danmark torsdag vandt 3-1 over Finland i Parken i EM-kvalifikationen.

Fodboldkometen scorede alle tre mål og var involveret i stort set alt i det danske angreb. Landsholdskammeraten Christian Nørgaard jubler over Højlunds enorme bidrag på banen.

– Han har en stor tilstedeværelse i boksen, og han kunne sagtens have scoret flere mål. Han har virkelig taget teten og kan bruges på forskellige måder, alt efter hvilken modstander vi møder, siger Nørgaard.

Det er ikke kun på banen, at Højlund, der kun har spillet tre A-landskampe, gør sig bemærket. Nørgaard fortæller, at angriberen er trådt ind på landsholdet med stort mod og en god attitude.

– Han sætter sig ikke bare ovre i hjørnet som en ny ung spiller. Han deltager og er engageret i samtalerne omkring bordet, og det siger virkelig meget om hans karakter. Han virker ældre, end han egentlig er, og det er en stor gevinst, siger Nørgaard.

Alexander Bah lagde op til Højlunds første mål efter 20 minutters spil. Højrebacken fortæller, at han helst vil undgå at snakke alt for meget med hattrickhelten.

– Jeg tror ikke, at jeg skal omgås med Rasmus de næste par timer. I forvejen kom han kæphøj ind i landsholdslejren, så vi skal finde ud af, hvordan vi kan pille ham lidt ned. Han er en sindssygt god fyr, og det er fuldt fortjent. Jeg under ham virkelig den succes, siger Bah.

Alexander Bah er på ingen måde overrasket over, at Højlund formåede at blive kampens spiller med en altoverskyggende præstation.

– Jeg kan mærke, at han har den sult, som rigtig gode angribere har. Det er svært at beskrive, men han er en angriber med attitude og en sult efter at score mål. Det kan man mærke både til træning og i kamp. Han går ubekymret til tingene, siger Bah.

Kampen mod Finland var Højlunds tredje landskamp, men det var hans første kamp fra start. Samtidig var målene de første fra hans side på landsholdet.

Højlund har stadig svært ved at tro på det, der skete på banen.

– Mit hoved kørte rundt inde på banen. Det er helt surrealistisk, men hvis man tror på sine egne evner, så kan alting ske, siger han.

Landstræner Kasper Hjulmand har fortalt Højlund, at han skal huske at nyde øjeblikket, men angriberen kigger allerede frem mod næste kamp på søndag, hvor landsholdet møder Kasakhstan.

– Man skal aldrig tage de her oplevelser for givet. Det var megafedt at få tilliden fra Hjulmand og spille hele kampen. Jeg kigger allerede fremad, men jeg tager selvtilliden, den gode følelse og sejren med, siger Højlund.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Storroser 18-årig FCK-spiller

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Transferbombe på vej



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Meldes tæt på storklub

Spår vild Rasmus Højlund-sæson



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år

Monstertransfer: Her er hans kongeløn



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

De vil have Gaaei – her er prisen

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Supercomputer: Her er VM-finalen

FC København jagter Romane Amane

FCK-profil med hattrick i målfest

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Markant ændring i Silkeborg



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Sydafrika – Canada

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’