LYNGBY STADION (Tipsbladet): Med en derbysejr på 1-0 over FC Nordsjælland fik Lyngby Boldklub søndag kæmpet sig op på den rigtige side af nedrykningsstregen i den sidste spillerunde af grundspillet.
Det var dog ikke uden en vis portion held, at sejren kom i land, og det var Lyngbys Magnus Jensen heller ikke bleg for at erkende, da forsvarsspilleren efter slutfløjtet talte med Tipsbladet og den øvrige skrevne presse.
– Jeg synes ikke, at det er vores bedste kamp, og vi møder også et godt hold, som har nogle gode løsninger på noget af det, vi er mindre gode til. Så det blev lidt en lang kamp, men så er det fandme flot, at vi får hævet tre point ud af en kamp, hvor vi ikke spiller verdens bedste kamp, lød det her fra Magnus Jensen.
I hentede 10 point i hele efteråret. Nu har I hentet otte point i de seneste fire kampe, havde I turdet tro på det?
– Ja, det tror jeg faktisk. Jeg synes, at vi går ind til de fleste kampe og tænker, at vi kan vinde. Det er den fornemmelse, vi har, og det er den fornemmelse, vi har bygget op over lang tid, så jeg er ikke specielt overrasket, lød det her fra Magnus Jensen, der ikke ville fokusere så meget på det faktum, at Lyngby nu er over stregen.
Inden kampstart havde Lyngbys fans en lille hilsen til gæsterne fra Farum, da de foldede et banner ud med teksten ‘Nordsjælland vil altid være kongeblå’. For Magnus Jensen og holdkammeraterne var det også ekstra rart at hente en derbysejr.
– Det er fedt, mand. Det er så fucking fedt. Der er sindssygt god stemning herude, og der er virkelig mange, der fortjener sådan en sejr her. Det er længe siden, vi har vundet over dem, så det var bare fucking fedt. Nordsjælland er kongeblå, lød det fra Magnus Jensen, der ikke ville lægge skjul på, at sejren var mere end bare de tre point.
– Ja, det er det. Det er sådan en kamp, hvor vi har sat kryds i kalenderen, og når man så hiver tre point i en kamp, hvor vi har kæmpet rigtigt hårdt i de sidste 20 minutter og hvor vi står rigtigt godt imod, så er det en forløsning.
I anden halvleg var der en episode, hvor FC Nordsjælland fik annulleret efter et mål på grund af offside. I TV 2’s kommentering af kampen blev der peget på, at linjerne måske var blevet trukket forkert, og i et interview med TV 2 pegede FC Nordsjælland-træner Jens Fønsskov Olsen på, at de tegnede streger ‘ligner noget, børnene lavede, da de var små’. Magnus Jensen havde ikke selv set billederne og havde ikke så meget at sige om, hvorvidt stregerne var trukket rigtigt eller ej.
– Hvis det er det, man vil brokke sig over, så er det fint nok, lød det kortfattet fra forsvarsprofilen om den situation.
Mens Magnus Jensen igen var et af sit holds bedste, var det i søndagens kamp Jannich Storch, der måske var allermest afgørende, da Lyngby-keeperen undervejs i opgøret mod FC Nordsjælland hev en håndfuld imponerende redninger frem.
– Han er vanvittig. Det må man bare sige. Hold kæft en god målmand. Man er aldrig i tvivl om man skal lave et frispark eller et straffespark, for man ved bare, at han tager den, når de kommer forbi. Det er en sindssyg sikkerhed at have, lød det afslutningsvist fra Magnus Jensen om holdkammeraten.
Lyngby ligger nu nummer 10 i Superligaen, ét point foran Sønderjyske og fem point foran Vejle, der søndag slog AGF.
LIVE
TransferLIVE: 105 millioner for dansk stortalent
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby køber Hyseni i rekordtransfer
TIPSBLADET SPECIAL
FCK jagter stjerne: Han er en magtfaktor
STORT INTERVIEW
Spilleroprør i OB? ‘Den krydrede udlægning’
TOPNYHED
Her er FC Københavns vej i Europa
MEDIE
Transfer på vej: AGF vil score millioner
AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’
LIVE
Superliga-LIVE: Får indflydelse på transfers
TOPNYHED
Her er FC Nordsjællands vej i Europa
‘Zorniger har været grænsende til illoyal’
TRANSFER
Tæt på Brøndby-transfer: Nu sprudler han
TOPNYHED
Her er FC Midtjyllands vej i Europa
INTERVIEW
Er de også færdige i OB?
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
MEDIE
Tottenham-flop i stor transfer
‘Vi har ikke hørt noget fra FC København’
NYHEDER
Tidligere Zorniger-spiller undrer sig over fyring
TOPNYHED
AGF i Europa: De venter i næste runde
Her er FCK’s næste modstander i Europa
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Ekstremt dyr stjerne meldes enig med Liverpool
TRANSFER
Efter Hyseni-bud: Sønderjyske henter ny spiller
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe! Zorniger fyret – Thomasberg ind
FC Midtjylland er ude
FANKLUBBEN
Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland
NYHEDER
OB-boss: Derfor fyrer vi Alexander Zorniger
Ny BIF-stjerne? Trækker overskrifter i udlandet
NYHEDER
Vildt Superliga-rygte afvises
AVIS
De vil have Jelert
Her kan du se FC Midtjylland mod Besiktas
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København jagter Henrik Falchener
John Stones tager sydpå
INTERVIEW
Ny FC København-stjerne imponerer