Dansk dommerchef har lært af EM: VAR er styrket

Den danske dommerformand ser VAR som styrket oven på sommerens slutrunde og har store forventninger til den nye sæson.



VAR. Video Assistant Referee.

Det var et af de allermest omdiskuterede emner i Superligaen og flere andre europæiske fodboldligaer i løbet af 2020/21-sæsonen.

Til gengæld var det sjældent et emne under sommerens store EM-slutrunde. Her var det oftest alt andet end en VAR-kendelserne, der blev diskuteret af fans og eksperter efter de forskellige kampene.

Det har den danske dommerformand Michael Johansen også bidt mærke i. Han mener, at det danske VAR-team har kunnet lære en masse af EM, og at videodommersystemet generelt er kommet styrket ud af turneringen.

– En af årsagerne er, at dommerne på banen har været rigtig dygtige og har kørt et højt internationalt niveau. VAR har formået at stoppe op meget få gange og kun blande sig på det absolut nødvendige – det, som vi kalder “clear and obvious”. Det har gjort, at vi stort set ikke har set VAR igennem turneringen, men alligevel har følt trygheden ved, at hvis der skulle gå noget helt galt, er det derude.

– Dommerpræstationerne på banen kombineret med den høje internationale linje har også styrket VAR, der har haft en høj faglig afvikling. Det har gjort, at vi vurderer, at VAR er styrket ovenpå slutrunden, siger Michael Johansen til tipsbladet.dk.

Så hvad har man kunnet lære af benyttelsen af VAR ved slutrunden? Ja, først og fremmest at videodommersystemet hører hjemme i fodbold, når det afvikles på en ordentlig måde, mener den danske dommerformand.

– Vi ved jo, hvad der sker ude i VAR-vognen, når kampen kører, og det er det samme i Superligaen og ved slutrunden. Men det er de bedste dommere og VAR-dommere, der er til slutrunden, og deres samarbejde skal fungere, før vi får den her oplevelse. Hvis samarbejdet ikke fungerer, oplever vi væsentlige forsinkelser, hvor vi bare står og venter, uden at der nødvendigvis har været noget. Det har vi ikke set noget af. Det er et klart udtryk for, at når man sætter de bedste VAR-dommere ind, får man et koncept, der kører efter hensigten og ånden.

– Der har ikke været store pauser. Tværtimod synes jeg, at vi har oplevet euforisk stemning og masser af jubelscener, hvor vi ikke har stået og været i tvivl, om VAR ville skride ind. Det kræver, at team-samarbejdet fungerer, lyder det fra Michael Johansen.

VAR’s store dilemma
UEFA råder selvsagt over flere ressourcer i forbindelse med afviklingen af VAR, end de gør i Superligaen, og til EM var det toppen af poppen af europæiske dommere og VAR-dommere. Samtidig havde de to videodommerhold til hver kamp – et til at tjekke offside, et til at tjekke selve situationen.

Forskellene stopper også der, for der er nemlig ikke forskel på, hvordan VAR blev benyttet ved slutrunden, og hvordan det efter planen skal benyttes i Superligaen.

– Ud fra en principiel betragtning kommer vi ikke til at gøre tingene anderledes, end man ser til slutrunden. Vi kører ud fra de samme retningslinjer, som de gør. Ud fra den betragtning, at VAR skal blande sig mindst muligt, når det er “clear and obvious”, og at vi skal have hurtig afvikling. Ud fra de ting er der ingen forskel. I modsætning til Premier League, hvor VAR-dommerne kan dømme over hovedet på dommeren og dømme straffespark. Der kører vi helt med UEFA og følger deres retningslinjer, siger Michael Johansen.

Netop ønsket om mindst mulig VAR-indblanding kan imidlertid skabe enkelte dilemmaer.

Det så man eksempelvis i Danmarks semifinale mod England, hvor Raheem Sterling fik et meget omdiskuteret straffespark. Her skred VAR ikke ind, og ifølge opgørets videodommer, Pol van Boekel, var det nemt at støtte op om dommerenes beslutning, fordi der var kontakt.

Michael Johansen vil ikke kommentere på den konkrete kendelse, men forklarer:

– På et principielt plan kommer VAR i et dilemma, når en dommer dømmer det, som vi kalder for tynde straffespark. Med den ene hånd skal vi sige, at vi kører en høj linje og ikke vil blande os. Med den anden hånd kan vi sige, at vi gerne vil blande os, selvom dommeren ikke har gjort noget forkert, fordi det lovmæssigt kan retfærdiggøres, selvom det er billigt.

– Dommeren har set det som et klart straffespark. Udfordringen er så, når man ser på tv, at det er tyndt. I sådanne situationer er udgangspunktet, at man holder fast i ønsket om at undgå meget VAR, så det må godtages, og så må man acceptere, at det diskuteres bagefter. Det skal vi jo finde en balance i, siger han.

Høje forventninger
Der vil formentlig også komme omdiskuterede kendelser i den nye sæson i Superligaen, der sparkes i gang klokken 19.00 fredag aften. 

Michael Johansen lægger heller ikke skjul på, at VAR stadig er så nyt, at der stadig vil forekomme nogle fejl. Men alt i alt regner dommerformanden med, at den nye sæson vil være noget bedre. 

– Vi har høje forventninger. Vi har kun en mission: At gøre det til et projekt, som alle synes er attraktivt. Fordi det første år vi har haft med VAR, skal vi være realistiske. Vi skal forvente en lavere fejlkvote, og de samme fejl må ikke ske i anden sæson. Vi skal forvente at se nogle hurtigere afviklinger. I den første sæson havde vi en del situationer, hvor vi stod lang tid og ventede. Nogle gange ventede vi to-tre-fire minutter på et måltjek, og det forventer jeg meget, meget lidt af. De her ting kan jeg forvente, fordi de sidste seks runder af sidste sæson kørte meget bedre på flere parametre, slutter Michael Johansen. 

Læs her vores optakt til fredagens kamp mellem FC Midtjylland og OB. 





FANKLUBBEN

‘Ingen tvivl om, at de rykker ud af Superligaen’

Mølby: Han skal starte i målet for Danmark

Utilfredse med særbehandling af Bodø/Glimt

Laudrup og Elkjær: ‘Tror ikke de klarer den’

Tæt på at sende millioner til FC København

Hvor er de resterende 51,1 millioner, AaB?

Dansker hylder Bodø/Glimt: ‘Det er helt vildt!’



Thomas Delaney FCK FC København Superligaen TOPNYHED

Skifte glæder Thomas Delaney

Højlund: ‘Så kunne vi ikke længere være venner’

Kæmpe udrensning på vej – vil beholde 9 spillere

Bekymring: Rasmus Højlund er syg

Chokscener: ‘Han har dræbt hans karriere’

Blev tilbudt ny FCK-kontrakt: Fokus på andre ting



INTERVIEW

Ekspert: ‘Det vil overgå FCKs katastrofesæson’

Nu taler David Nielsen ud om Horsens-exit

‘Han har været en stærk signing for AGF’

‘Albert ved godt, at tiden er ved at løbe ud’

Imponerer foran Brian Riemer: ‘Min største drøm’

Overraskelse: Han er favorit til Tottenham-job



EKSKLUSIVT

Kæmpe scoop: Superliga-vinder til dansk klub

Sammenligner 15-årig dansker med Laudrup

Skadeshelvede – nu melder Kent Nielsen ud

Kæmpe kærlighed – klar på Brøndby-comeback

Newcastle-træner fælder dom over William Osula

Ekspert: ‘Det er jo en forfærdelig historie’

Fremhæver stor Thomas Frank-fejl

FCK trækker pludselig overskrifter i Holland

Internetfænomen vil prøvetræne i Superliga-klub

Tullberg tror på overraskelsen

Pas på, FC Midtjylland: Han er pivfarlig!

‘Jeg kan ikke forestille mig, at PC er afvisende’

– Peter Christiansens omdømme blev kraftigt skadet



NYHEDER

Tøfting revser Superligaklub: ‘For nonchalant!’

Danskers værdi eksploderer: Han skal koste 100 mio

Fem bud på David Nielsens afløser

Høgh tæt på fodboldstop: ‘Jeg knækker fuldstændig’

Forklarer skifte fra FCK til FC Midtjylland

Afsløring: Brøndby i dialog med Søren Pedersen

Hylder dansk transfer – minder om Martin Laursen

Sænker prisen mod Midtjylland

Skidt dansker-nyt: ‘Skaber stor bekymring’

Hjemmestærke Celta kan slå danskerklub

Kasper Hjulmand og co. smider drømmeresultat

Store spillersalg sikrer AaB overskud

Neestrups svar: Hvem så?

Her kan du se Real Madrid mod Manchester City

Sportsminister udelukker Irans deltagelse ved VM

Hylder Osula: ‘Rigtig mange penge værd!’

Liverpool-skuffelse: Ekspert er bekymret

– Så kan jeg blive rigtig sur!

Tottenham-træner forsvarer udskiftning

Norske favoritdræbere marcherer videre

Iran sår endnu engang tvivl om VM

Tyrkere tager første stik mod Liverpool

Hjulmand i tvivl: Er det ‘lovligt’?