IKAST (Tipsbladet): – Messi!
Franculinos tilnavn i FC Midtjylland hænger ved, da han bliver råbt an på vej ind til frokost.
Han er lidt træt, den ellers så ubekymrede unge mand, der søndag aften kan afgøre DM i en guldfinale mellem FCM og FCK.
“
Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan jeg skulle kunne blive nervøs.
Franculino, FC Midtjylland
Men han fortæller nu alligevel veloplagt, da han får muligheden for at folde sig ud på modersmålet portugisisk.
– Det er tre finaler, der venter forude. Og det bliver en stor kamp i København. Jeg tror, vi kommer til at nyde opgøret, både os og dem, siger Franculino til Tipsbladet.
Hjemmefra som barn
Franculino er vant til nye situationer.
Han flyttede hjemmefra for at bo hos sin onkel og spille fodbold i Benficas ungdomsafdeling, da han var en stor dreng.
Det er vel at mærke 4.500 kilometer væk fra hjemlandet Guinea-Bissau, vi her taler.

Så at rykke fra Lissabon og Benficas ungdomsafdeling til et FC Midtjylland fyldt med folk, der taler portugisisk og spansk, var ikke specielt voldsomt.
– Jeg var udmærket klar over, at det er sådan i livet, da jeg flyttede hertil. Det havde været en omvæltning for mig at flytte fra Guinea-Bissau til Portugal, det var også meget anderledes. Og det vænnede jeg mig til. Jeg vidste, det kunne blive svært at flytte til Danmark, men det viste sig faktisk at være ret let at vænne mig til livet her.
– For her er en masse brasilianere, der var flinke til at hjælpe mig, og Rodrigo [Prieto, mexicansk hjælpetræner] hjalp mig også meget. Der er i det hele taget mange fra Portugal, Spanien og Sydamerika her i klubben, både i truppen og blandt medarbejderne. Det gjorde en kæmpe forskel i forhold til at forstå, hvad der skete her, og hvordan tingene fungerede, siger Franculino.
– Der er mange gode folk her at tale med. For eksempel det æsel her, siger Franculino med en grimasse og et smil, da holdkammeraten Pedro Bravo stikker hovedet hen til Franculinos for at drille.
Ikke nervøs
Han gjorde første gang opmærksom på sig selv i FC Midtjylland med et hattrick i Conference League-kvalifikationen i august 2023.
Siden er Franculino blevet en profil i Superligaen og også en spiller, udenlandske klubber i den grad finder interessant for både scoringerne men også de bagvedliggende data.
Så Franculino er nu en af dem, cheftræner Thomas Thomasberg og klubben regner med, mens mange øjne følger den 20-årige fodboldspiller.
Og når han selv skal sige det, og når man spørger dem, han arbejder med i FC Midtjylland, rører det ham ikke det mindste.
– Jeg synes virkelig ikke, der er noget, der har været svært på banen. Det passer, det med, at fodbold er et universelt sprog, derinde forstår vi alle hinanden. Jeg laver egentlig ikke så meget uden for fodbold. Jeg er ikke så bekymret. Jeg er en glad type, der snakker med alle, siger Franculino.

– Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan jeg skulle kunne blive nervøs, for det er bare fodbold. Der er ingen, der dør. Hvis vi taber, er der ikke nogen, der dør. Selvfølgelig kan man blive sur, stresset og irriteret, men når det er tid til at spille, gælder det bare om at nyde det.
– Man skal altid nyde det, det er en fornøjelse at spille fodbold. Det skal vi glæde os over, så længe vi kan spille. Men der er ingen grund til at blive nervøs eller bange. Dagen før en kamp kan jeg dårligt nok vente på, at vi skal spille. Sådan har jeg det altid. Jeg vil bare på banen så snart som overhovedet muligt, siger Franculino.
Massiv transfer-interesse
Nogle af de helt store klubber i udlandet har spærret øjnene op og gjorde det allerede i første halvår, hvor FC Midtjylland havde kontrakt med Franculino.
Ja det skete endda allerede, da FC Midtjylland og vicesportschef Ove Pedersen havde spottet Franculino helt nede i tredje geled i Benfica, hvilket Franculino var alt for dygtig til i Ove P’s optik.
– Det er vist rigtigt nok, at der var andre klubber, der var interesserede. Men min agent fortalte dem, at jeg allerede havde en klub. Jeg ved ikke, hvilke lande, klubberne kom fra, men der var noget. Det var vist også en del af planen, at jeg skulle spille ungdomsfodbold først, hvis jeg havde valgt en af de andre klubber. Og det var jeg ikke interesseret i, jeg ville spille med det samme, siger Franculino.
Som Tipsbladet beskrev i efteråret, kan sidste sæsons tyske mester Bayer Leverkusen se et meget stort potentiale i Franculino.

Og det er de langt fra alene om, selv om trænere og ledere i FC Midtjylland håber at holde på forwarden en sæson til, med mindre tilbuddene bliver så voldsomme, at man er nødt til at sige ja.
– Tror du, de kender mig, spørger Franculino, da samtalen drejer ind på Leverkusen og de klubber, der følger den unge angrebsprofil.
– Men altså, jeg bliver ikke nervøs. Det bliver jeg bare ikke. Jeg har ikke prøvet at være nervøs endnu, og jeg ved aldrig, om det kommer til at ske. Jeg er altid rolig og nyder bare tingene fuldt ud, siger Franculino.
Den talentfulde forward ved ikke, hvad der konkret venter af transfer-interesse og muligheder til sommer.
– Jeg ved det ikke. Jeg arbejder hårdt her, og så ved jeg ikke, hvad fremtiden bringer. Lige nu er jeg fokuseret her og på, at vi skal forbedre en masse ting. Det er det, der fylder for mig, siger Franculino.
– Jeg vil forbedre mig, jeg har vundet mesterskabet her, og forhåbentlig gør vi det igen, om gud vil. Og det er det mesterskab, der er hele mit fokus på. Og når turneringen så er spillet færdig, tænker vi over, hvad der ellers sker. Men for nu er jeg helt fokuseret på det her, siger Franculino.
Drømmen om Barcelona
De der bemærkninger om ‘Messi’, som angrebskollegaen Adam Buksa var med til at sprede tidligere på foråret, er ikke helt grebet ud af det blå.
For Franculino er kæmpe Barcelona-fan, og går alt, som forwarden håber i karrieren, ender han en dag med at spille der eller i en af Europas andre storklubber.

– Min drøm for fremtiden er at spille fodbold, og på den måde er det allerede gået i opfyldelse, min store drøm, for det var at gøre præcis det, jeg gør nu. Men jeg vil stadig gerne spille for en af de bedste klubber i verden en dag og spille med om de største titler her i Europa, siger Franculino.
– Barcelona er min favoritklub. Jeg vil faktisk ikke kalde det en drøm på den måde, den store drøm var at spille professionel fodbold. Jeg vil rigtig gerne spille for FC Barcelona, og hvis det en dag sker, bliver jeg så utroligt glad. Og jeg arbejder benhårdt, jeg giver mit bedste hver eneste dag, siger Franculino.
Vil vinde DM igen
Men alt det er sekundært nu, i hvert fald for Franculino.
For han længes efter kampen i Parken mod FC København, hvor han scorede for et år siden i FCM’s vitale 2-1-sejr, der i sidste ende var nok til at vinde Superliga-guldet.
Og han tager gerne en hovedrolle, hvis det hjælper holdet til tre point.
– Det er en ny kamp, og vi skal være endnu bedre. Vi skal ud at vinde, og vi er klar over, at det bliver hårdt arbejde. Det er det eneste vigtige nu.
– Det fedeste ville være en sejr, og at jeg får scoret et mål eller lavet en assist. Det vil være virkelig fedt, for vi har ikke lyst til at tabe og så have en tur på tre-fire timer hjem, det vil være hårdt. Så vi skal give alt, vi har i os for at hive den sejr hjem, ligesom vi gjorde mod AGF sidste søndag, siger Franculino.
Hvor ville Franculino passe bedst ind?
0 Votes
Den 20-årige forward har scoret 33 turneringsmål for FC Midtjylland siden den frie transfer fra Benfica i sommeren 2023, heraf ni i Europa og to i pokalen.
Franculino nåede at spille Youth League med Benfica, før han i februar 2023 skrev under på en Bosman-transfer med FC Midtjylland.
Læs mere om det skifte og valget af FCM her.
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
Storklubber i kø for et af VM’s største talenter
TOPNYHED
– Jeg er dybt chokeret og forundret
TOPNYHED
Kæmpe hyldest: ‘Vi så en ny superstjerne’
Roser Superliga-klub: Godt set!
NYHEDER
‘Zanka’ melder ud om fremtiden
TOPNYHED
– Måske er det fordi jeg ikke er dansk
TIPSBLADET SPECIAL Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser
MEDIE
Tidligere Brøndby-træner i spil til kæmpe job
TOPNYHED
Blæst bagover af 18-årig
TOPNYHED
VM-overraskelse? ‘Et sindssygt spændende hold’
OPTAKT
Tyskland – Curacao
TIPSBLADET SPECIAL
Her er seks bud på Robert Skovs næste klub
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
EKSKLUSIVT
Jubel på Østerbro: Helt fantastisk!
NYHEDER
Stolt over dansk transfer
TOPNYHED
Brøndby melder duo færdig og teaser
MEDIE
AGF køber ham
TRANSFER
Brøndby- og AGF-emne: ‘Jeg skal videre nu’
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
TOPNYHED
Raser over VM-tiltag
MEDIE
Jagter tidligere FCK-stjerne
TOPNYHED
Seks spillere kan forlade FC Midtjylland
EKSKLUSIVT
Dansk træner fyret: ‘Åben for Danmark og udlandet’
OPTAKT
Holland – Japan
FANKLUBBEN
Den sejr var et plaster på et åbent FCK-benbrud
EKSKLUSIVT
Alt vendt på hovedet for Werge: Rykker på hotel
NYHEDER
Skotland henter første VM-sejr i 36 år
Transfer-bombe? ‘Vi gør alt, hvad vi kan’
EKSKLUSIVT
Nu kan tidligere Brøndby-stjerne hentes gratis
OPTAKT
Spanien – Kap Verde
TOPNYHED
Spottet i København
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
Ny Brøndby-stjerne? Stjæler overskrifterne
NYHEDER