‘Jeg er ikke så glad, som jeg burde være’

OB-træner Søren Krogh kan lørdag glæde sig over, at oprykningen til Superligaen er i hus.



ODENSE (Tipsbladet): Han var manden, der rykkede ned med OB. Nu er han også manden, der har sikret fynboerne oprykning til Superligaen.

Søren Krogh har oplevet lidt af hvert i løbet af sin relativt spæde trænerkarriere.

Lørdag kom oprykningen i hus takket være 1-1 hjemme mod Hvidovre, og det bør jo alt andet end lige efterlade OB’s cheftræner med et stort smil på læben. Sådan er det bare ikke, da Tipsbladet møder ham efter slutfløjt.

Dertil var præstationen mod Hvidovre simpelthen for ringe.

– Jeg er ikke så glad, som jeg burde være. Præstationen fylder noget – måske også mere, end den bør. Jeg ville have ønsket, vi var mere fri i kampen. Og så ville jeg godt nok have ønsket, vi havde vundet foran vores fantastiske fans. Jeg skal nok blive rigtig, rigtig glad på et tidspunkt lidt senere. Men det er jeg ikke lige nu, siger Søren Krogh til Tipsbladet.

Er du en lettet mand i dag?

– Lettelsen skal også nok komme. Der er meget på spil for øen, for byen, for spillerne og for mig personligt. Det har været en flot sæson med momenter af virkelig godt spil, og så har der været noget bøvlethed i det. Det vidste vi godt på forhånd, for der er gode hold i 1. division.

– Noget af det, jeg tænker på, mens jeg står her, er det arbejde, vi lavede i sommer, hvor vi fik skåret truppen ned til dem, som virkelig har lyst til at være her og være ét med striberne. De er her nu, og det er et kæmpe plus for os, at der er så stor en lyst til at gøre det godt for OB. Derfor er der også en masse håb forbundet med det her.

I har på en måde været 1. divisions FC København – hvordan har det været at håndtere det pres, du har været under?

– Jeg synes, det er en meget god sammenligning, du laver. Jeg vil ikke komme med en alt for dyb analyse nu, men jeg kan bare sige, at jeg virkelig er glad for, at jeg har fået muligheden for at bringe det her hold op i Superligaen, efter at jeg var med til at rykke ned. Jeg har lært meget af det. Det er lige før, jeg vil sige, at jeg har fået adskillige års erfaring ud af det seneste halvandet års tid.

– Jeg spillede med kniven for struben hele nedrykningsspillet i sidste sæson, og i denne sæson har jeg spillet med kniven for struben, fordi vi har været så store favoritter. Det skal jeg nok lige tænke dybere over, før jeg kan give et rigtig godt svar.

– Der har godt nok været pres på, men ville jeg være det foruden? Nej! Det er fedt, at der er pres på, og at jeg kan gøre noget ved det.

I har vist jer at være et godt 1. divisionshold – er I også et godt Superliga-hold, som du står her lige nu og iagttager din trup?

– Jeg synes, vi har kvalitet nok til at håndtere Superliga-kampe med den her trup, men der er noget identitet, der ændrer sig, når vi træder ind i Superligaen. Vi er FCK her i 1. division, men det vil vi bestemt ikke være i Superligaen.

Har der været noget positivt ved at spille i 1. division?

– Jeg vil igen gå tilbage til ret kort tid efter vores nedrykning. Den måde, vi fik samlet spillerne på, var en rigtig god start for os. Det var kulturarbejde ganske enkelt, og det har skabt det her stærke hold. Samtidig mærker jeg, at der er et spirrende sammenhold, som er ved at genopstå i forhold til vores fans.

Så er det en klub med en ren tavle, der kommer tilbage til Superligaen, eller er der stadig noget bagage med fra fortiden?

– Nej, det synes jeg ikke, der er. Troels Bech har været skarp i de processer, der har været, og han har været tydelig omkring, hvad det vil sige at spille for OB. Vi har fået en meget fast ramme, som vi skal bygge videre på.

Hvad bliver det for et OB-hold, man gerne skal se i Superligaen?

– Der skal være en bølge sammen med vores fans. Det skal være svært at komme til Odense, og vi skal turde spille åbent. Vi skal turde gøre noget, som er ud over normalen.

Hvor meget glæder du dig til, at den igen hedder Parken, Brøndby Stadion osv.?

– Rigtig meget – på alles vegne. Lad os komme tilbage og nyde den opmærksomhed, der bliver omkring os. Det har været et lærerigt år, og OB står stærkere end længe, slutter Søren Krogh.

OB har tabt tre ligakampe i denne sæson.







LIVE

TransferLIVE: FCK bekræfter – nu er han solgt

Morten Hjulmand pillet ud af træning

FCK må sænke ambitionerne – kan ende i katastrofe

Afsløring: Lyngby hapser ung assistkonge fra FCK

Klar for FC København

Stjernetræner observerer Jesper Lindstrøm



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Tidl. SL-profil er vendt hjem: ‘Folk stortudede’

Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’

FCN-boss bekræfter samtaler med Real Madrid

‘Horsens var et helvede’

Aston Villa slår transferrekord for VM-stjerne

Hjulmand vækker opsigt til første træning



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’

Bizart: FCM-profil skadet derhjemme

Trods nedrykning – West Ham-stjerne bliver

Nicolai Vallys i rørende Brøndby-afsked

Smadrer transferrekord



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Rygtet til FCK – nu vil Manchester United have ham

Thomas Frank: De vinder VM

Dansk dommer gik kort-amok – udviste tre spillere

Transferchok på Amager: Er det 1. april?

Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’

FCM-profiler skadet inden Superliga-start

Begejstret for Jacob Neestrup

Forventer rekord i Superliga-klub

Frankrig – England

‘Så er der ingen grund til at eje Brøndby IF’



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Djukic’ mentor er væk: ‘Jeg holder meget af ham”

Han er hovednavn til VM-afslutningsceremoni

Afsløring: Hillerød Fodbold henter Magnus Munck

Kim Milton: ‘Det har ødelagt fodbold’