• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:

Hollandske Joshua John har taget Superligaen med storm, så i de unge dage op til Jesper Grønkjær og har Nani som forbillede.

Af Thomas Pyndt

Bragt i Tipsbladet 24. august

En af fordelene ved FC Nordsjællands nye kunstgræsbane står tydelig, når man kigger forbi til træning en solbeskinnet mandag, for det er slut med at vandre over til træningsbanerne. Nu foregår træning inde på stadion, i de rammer hvor der spilles kamp, og hvor man kan belaste græsset lige så meget, man vil, for det tager jo ikke skade. Og det går ned i rækkerne, for både U/19 og U/17-holdene spiller også kampe herinde nu, så de bedste af de unge folk kender rammen, når de engang rykker op i Superligaen.

Det er nu ikke fordi, at truppen driver rovdrift på kunstgræsset i dag. To målmandstrænere øver detaljer med Jesper Hansen ved en baglinje, og så er resten af truppen fra gårsdagens tur delt op i to gange otte mand. Hver gruppe spiller fire mod fire i frimærket, den lille firkant ved siden af målfeltet, indrammet af bag- og sidelinje. Der er ikke meget plads, men så må man flytte bolden hurtigt og bevæge den og sig selv i de skarpe vinkler, som FC Nordsjælland så godt kan lide at gøre – og har gjort med stor succes.

Og man kan også godt se, at det er en stil, der passer fint til mesterholdets nyerhvervede hollænder Joshua John, selv om tempoet er nedsat i den rekordvarme sol, selv om hurtigheden er hans fremmeste force, og selv om han dagen før for første gang har forladt en Superliga-kamp uden at komme på scoringstavlen, så han nu står på fem mål i tre kampe. For teknikken har han også med sig fra sin langvarige fodbolduddannelse i Holland, og det er en af grundene til, at skiftet fra en bænk i Twente til en kant i Farum er gået så smertefrit, selv om systemet er lidt anderledes.

”Jeg spillede ungdomsfodbold i Ajax fra jeg var 10 til jeg var 15, og der er fodbolden meget som her. Det handler om boldbesiddelse, og så lærer man også at blive en god tekniker. Det skal man være for at kunne holde bolden inden for egne rækker, så modstanderne bliver trætte, og man kan score flere mål. Det var vigtigt på ungdomsholdene i Ajax, og det er det samme her, så det passer mig godt.”

”Stilen er dog lidt anderledes. I Holland plejede jeg at spille helt ude i siden og have mange en-mod-en dueller, men nu vil træneren have mig til at løbe bag forsvaret. Det har vi trænet en del, og når holdet bevæger sig og spiller så godt, som de gør, så betyder det også, at jeg er kommet meget alene med målmanden. Jeg har allerede scoret flere mål på tre kampe, end jeg har gjort på en hel sæson i Holland. Det er en skøn fornemmelse, og efter kampen mod Silkeborg ringede min far til mig og sagde ”du har da aldrig scoret fire mål i en kamp før,” så jeg forklarede ham, at det var en god holdpræstation, for jeg fik masser af gode bolde at løbe på,” siger Superliga-topscoreren, der for få uger siden var ukendt i Danmark, men nu allerede har gjort så meget indtryk, at AGF i søndags lagde taktik efter hans hurtighed.

Danmark var også ukendt område for den 23-årige Joshua John, der aldrig havde været i landet, før han landede i Kastrup for at skrive under på den et-årige lejeaftale med købsoption for FC Nordsjælland.

”Jeg havde kun hørt om FC Copenhagen og Brøndby. Jeg kendte ikke noget til den bedste række, men vi spillede jo mod FCN i pre-season, og jeg var både overrasket og imponeret over det niveau, de spillede på, for de spillede rigtig godt. Og to uger senere hørte jeg så, at de ville have mig på lån. Jeg snakkede med Twente-træneren [Steve McClaren], og han sagde, at det ville være bedst for mig at tage på lån, for jeg ville få flere minutter på et førstehold et andet sted. Jeg havde jo et par spillere foran mig i Twente. Der var Nacer Chadli, som havde været på vej til Fulham, men stadig var der og havde spillet godt i to år, og så havde de købt en anden spiller, Dusan Tardic, til seks millioner euro, der også spillede kant, så det tegnede svært at komme ind på holdet på bekostning af dem.”

”Kasper [Hjulmand] ringede til mig og sagde, at en spiller her var på vej til Tyskland, og at jeg var den samme slags spiller med masser af fart, så hvis jeg kom her, ville jeg blive en bedre spiller, for FC Nordsjælland spiller lige som i Holland og vil gerne være et lille Barcelona.”

”Jeg skulle træffe en hurtig beslutning, men jeg ringede til min familie og spurgte dem først, og de sagde, at hvis jeg havde en god fornemmelse, skulle jeg tage afsted, for man kan kun spille fodbold til man er 33 år gammel, så det er hurtigt forbi.”

”Og det føltes rigtigt. Jeg havde set dem spille, de blev mestre sidste år og skal spille Champions League nu. Og samtidig havde jeg en god snak med træneren, så det var en nem beslutning. Jeg glædede mig til at komme her,” fortæller Joshua John lavmælt og uden de store armbevægelser, man måske kunne forvente fra en topscorer.

Opvæksten i Ajax med udsigt til Grønkjær

Men han er en stille og rolig fyr, der har været vant til at arbejde hårdt og rejse langt for at komme frem i fodboldverdenen. Og det første skridt tog han allerede som 10-årig fra sin lokale klub SV Koedijk.

”Min far spillede baseball, så sport var en del af familien, men der var nu ikke nogen, der spillede fodbold. Men jeg var hele tiden ude, hver dag med mine venner efter skole. Jeg legede med bolden hele tiden, og så en dag blev jeg udtaget til at spille på et udvalgt hold i Alkmaar, der skulle spille mod et hold fra Ajax’ akademi. Bagefter spurgte de, om jeg havde lyst til at komme ned til Amsterdam til prøvetræning en uges tid. Og efter den sagde de, at jeg kunne være med næste år, hvis jeg ville. Det ville jeg gerne.”

”Det var en stor drøm for mig, for alle drømte om Ajax på det tidspunkt, de havde det bedste akademi og blev mestre hvert år. Det tog kun 25 minutter at køre derned fra Alkmaar, og min far kørte mig frem og tilbage hver dag, indtil jeg blev 12 og jeg kunne komme med en Ajax-bus. Jeg spillede i Ajax i næsten fem år, og jeg lærte en masse. Det var en rigtig god skole. Jeg spillede med Gregory van der Wiel, der er på landsholdet nu, mens halvdelen af min årgang spiller på førstehold rundt omkring.”

”Ideen i akademiet er, at man skal kunne spille flere positioner på banen, så jeg begyndte som frontangriber, før jeg blev rykket ned på midtbanen, men da jeg så blev 15, skiftede jeg til Waalwijk og kom ud på kanten. Jeg skiftede, fordi Ajax sagde, at jeg ikke var god nok til at være angriber i forhold til alle de spillere, der hele tiden kom til klubben, så jeg rejste videre og blev wing i Waalwijk. Problemet var bare, at det lå tre timer fra Alkmaar, så jeg skulle bo med en familie, og der kunne jeg ikke være mig selv, så jeg rykkede tilbage til Alkmaar, mødte min agent, og han foreslog så, at jeg skulle tage til Sparta i Rotterdam.”

”Det var kun en time væk, så jeg kunne blive boende, og jeg ville komme til at spille. Det var en af de bedste ting, jeg kunne have gjort, for efter et år var jeg med i førsteholdstruppen og fik kampe som indskifter, 10 minutter her og der, og året efter spillede jeg hver kamp. Det gik ret hurtigt,” fortæller Joshua John om de formende år i den hollandske ungdomsfodbold.

Han spillede i øvrigt aldrig på hold med nogen danske talenter, men han lagde mærke til de danske spillere alligevel.

”Ja, da jeg var i Ajax, spillede Jesper Grønkjær på førsteholdet, og han var en fantastisk fodboldspiller. Jeg mødte ham nu aldrig, førsteholdet trænede et stykke vej fra os, men så så jeg ham på tv. Og så var der Rommedahl i PSV, der også gjorde det godt på det tidspunkt,” husker den unge kant med blik for ligesindede spillere på banen.

Drømmen om Manchester United og et møde med Nani

Kantspillere dukker også op, da snakken i hotellobbyen på Farum Park falder på den Champions League, der venter lige om hjørnet, og som Joshua Jong smiler skævt ved tanken om. For han har lidt svært ved at tro sit held.

I starten af juli spillede han fra start for Twente, da hollænderne spillede den første kvalifikationskamp om en plads i Europa League. Han scorede et af de seks mål mod Santa Coloma fra Andorra og lagde også op til et par stykker mere i sin europæiske debut, og fire dage senere gjaldt det så træningskampen mod FC Nordsjælland, der et par uger senere blev den nye arbejdsgiver. Så mens de gamle holdkammerater i Twente kæmper videre for Europa League [efter Santa Coloma blev finske Inter Turko og tjekkiske Mladen Boleslav slået ud, før det nu gælder tyrkiske Bursaspor som sidste hurdle før gruppespillet], så er Joshua John klar til det største.

”Ja, det er lidt ”crazy.” I Twente kæmper de om gruppespillet i Europa League, og her er vi, klar til Champions League uden at skulle spille nogle kvalifikationskampe. Det er stort. Den største klubturnering i Europa. Det bliver en stor oplevelse for mig, og jeg glæder mig.”

”Da jeg hørte om det første gang, sagde jeg til mig selv, at så kunne det være, at vi måske kunne møde Manchester United. Det er selvfølgelig en stor turnering med de bedste spillere i verden, men jeg vil helst møde United. Det er mit favorithold, for de spiller også med kanter, og en af mine favoritspillere er Nani. Han er en god kant, og vi spiller samme plads, så ham har jeg set mange kampe med. Jeg kan godt lide at se, når han har bolden, han er hurtig og hurtig på fødderne, så det kunne være sjovt at prøve at spille mod ham. Og så også Ajax. Der har jeg jo selv spillet, og så kunne det også være sjovt at spille en kamp tilbage i Holland og vise, hvad jeg kan.”

”Men Champions League er en af mine drømme. Det er der mange, der aldrig oplever, så det glæder jeg mig til, og jeg håber, at holdet kan spille godt, og jeg kan yde mit. Det er jo en af holdets styrker, at vi spiller godt sammen, så det håber jeg, at vi kan, og måske endda overleve gruppespillet. Det kommer selvfølgelig an på modstanderen, men nummer tre i gruppen vil også være fint, for så kan vi fortsætte i Europa League. Det bliver spændende at se, hvilket niveau det er på, og hvordan man selv spiller i forhold til andre,” lyder det med endnu et stille smil fra Joshua John.

Når danskere snakker PERFEKT hollandsk

Det høje niveau er nu ikke ukendt for den unge hollænder, der har været en del af ungdomslandsholdene siden U/15-tiden, men missede den store kulmination og den første tur til Danmark for et par år siden. Efter en sikker gruppesejr i EM-kvalifikationen skulle U/21-mandskabet ud i to playoff-kampe mod Ukraine, og det gik ikke, selv om man var tæt på at redde det overraskende 1-3 nederlag hjemme i den første kamp ved at vinde 2-0 i Ukraine. Men det var lige præcis et mål for lidt for årgangen med spillere som Tim Krul, Ricky van Wolfsvinkel og Dos Bast.

”Jeg har spillet med Jong Oranje hele vejen op til U/21, men vi kom altså ikke med til det afsluttende EM, og det var slemt, for det ville vi alle sammen gerne have oplevet,” siger John, der mest kom ind fra bænken på ungdomslandsholdene.

I Sparta var han til gengæld fast mand, først med et par fulde sæsoner i den bedste række, hvor det blev til flere fine oplevelser.

”Ja, vi slog Ajax 4-0 hjemme engang, hvor jeg scorede et mål. Det var nok en af de bedste kampe i Spartas historie. Jeg har også været med til at spille uafgjort ude mod PSV. Så det har været godt at prøve. Vi havde et ungt hold, der spillede godt, men for halvandet år siden rykkede vi ned. Jeg blev så en sæson, før jeg skiftede til FC Twente. Der var andre klubber interesserede, men Twente er et stort hold, så jeg mente, at det var et godt skifte for mig, men det gik ikke, som jeg havde tænkt. Efter at have spillet fast i Sparta i mange sæsoner var det en ny situation for mig at sidde på bænken, og det var både hårdt og svært. Jeg havde brug for at spille, og det gør jeg nu, så jeg er glad for at være her. Jeg lærer meget, den danske liga er god og så får jeg masser af minutter på banen,” siger kantspilleren i hotellobbyen.

Hotel Farum Park har været hjem de første tre uger af det nye liv i Danmark, men han håber selvfølgelig snart at kunne komme videre. Han har foreløbig kigget på to lejligheder og to nye venter i ugen, der kommer, så det skulle snart falde på plads, og det glæder Joshua John sig til, for familie betyder meget. Således har han sin far, sin bror og sin søsters navn tatoveret på armen, mens sønnen står på skulderen, og ham glæder han sig til at se så snart som muligt.

”Min kæreste var her i nogle dage, og nu håber jeg snart, at både hun og min søn på 17 måneder kan komme herop og bo. For her er godt at være. Det er faktisk præcis som i Holland, synes jeg. Første gang jeg var inde i København, havde jeg det som om, at jeg var i Amsterdam, og min kæreste sagde det samme, da hun var her, og hun er født i Amsterdam. Bygningerne, folkene på gaden. Det ville være noget helt andet, hvis man spillede i Kasakstan,” siger Joshua John på det engelsk, han behersker på bedste vis.

Og så synes han også, at han kan genkende en del ord, når der bliver snakket dansk omkring ham, så at lære sproget er også en ambition, for han har tidligere oplevet, hvor tæt hollandsk og dansk ligger på hinanden. I fødebyen Alkmaar var han nemlig gode venner med Charlison Benschop, der var meget sammen med Simon Poulsen, og John var meget imponeret over, at den danske back talte helt perfekt hollandsk.

I FC Nordsjælland er det Patrick Mtliga, der står for oversættelserne, når der bliver giver instruktioner på dansk, for han har boet et årti i Holland, så den nye kant har ikke haft svært ved at føle sig hjemme.

”Ja, drengene på holdet passer på mig og sørger for, at jeg ikke bare sidder på hotelværelset, så jeg har det godt og lever et godt liv,” siger Joshua John.

Superliga

Mere Superliga

Fokus