To uafgjorte kampe og et skuffende nederlag til Silkeborg IF på eget græs.
Det vil være synd at sige, at FC Midtjylland er kommet flyvende ud af starthullerne til den nye sæson, og man skal heller ikke lede længe på de sociale medier for at finde fans, der er utilfredse med holdets cheftræner, Bo Henriksen.
For Jakob Nørgaard, der er fan af FC Midtjylland og dækker holdet i podcasten Sort Snak, har det været overraskende, hvor hurtigt cheftræneren er kommet i modvind ovenpå sommerferien. Men han har også et bud på, hvorfor det forholder sig sådan.
– Jeg tror, at der er to ting i det. Nogle bliver jo medrevet og råber højt inde på Twitter eksempelvis, og nogle stiller spørgsmålet, om han er den rigtige træner, og jeg tror ikke, at man skal underkende, at den samtale foregår. Men jeg tror også, at der ligger noget latent i, hvordan spillestilen og udtrykket har været i det sidste år, siger Jakob Nørgaard og fortsætter:
– Måske har der været en forhåbning om, at sommerpausen ville give tid til at ændre på nogle ting… Og jo, vi spiller da fint og skaber chancer, men der er mange, der også italesætter, at udtrykket ikke er det, som vi gerne vil have. Måske skal de bare have noget mere tid, men jeg tror, at det er det, som har overrasket.
– Nu har vi fået to uafgjorte og et nederlag på tre kampe, og det er ikke det, Midtjylland kan være tilfredse med. Havde vi vundet over Randers eller Larnaca, så havde vi nok ikke haft den her snak. Der skal bare samtidig ikke meget til, hvis folk ikke synes, at det er spændende fodbold, og folk ikke kan se idéen med det.
Et ord, der går igen i kritikken, er “ideløst”. Det vedrører “Ulvenes” spillestil, hvor i hvert fald nogle fans savner et klarere udtryk fra Henriksens mandskab.
– Jeg ved ikke, om det er ideløst. Der er nok mange, som synes, at man ikke kan se, hvad idéen er. Jeg var selv kritisk efter Silkeborg-kampen, men samtidig ser man sommetider flotte mønstre og gode angreb – som Gustav Isaksens mål mod Randers. Men der kræves meget af individualisterne, og det er nok det, der er mest alarmerende, for hvad er det egentlig selve holdet gerne vil?
– Jeg synes jo ikke, at man har set deres Plan B i forhold til et formationsskifte eller lignende. Vi hos Sort Snak snakkede selv med Bo i et interview, hvor han sagde, at mange ikke opdager, at Joel Andersson bliver en midtbanespiller i opspillet. Og det kan være, at jeg ikke får øje på det, og jeg er nok heller ikke den største taktiske nørd, men det, jeg kan undre mig over, er, hvornår vi skal begynde at se, at der også er en anden måde at spille på end med fem forsvarsspillere, to midtbanespillere og tre kanter. Det bliver lidt endimensionelt for mig, siger Jakob Nørgaard.
I FC Midtjylland er målet at vinde titler og spille med i Champions League og Europa League. Bo Henriksen har allerede vundet pokaltitlen i sin tid på Heden, og hos FCM-fanen der er også fortsat tro på, at han kan hente mesterskabet til klubben.
– Jeg tror ikke, at nogen har fuldstændig afskrevet ham, og jeg tror også, at han kan blive en succes. Noget af det, som Bo er rigtig god til, er at få spillere til at præstere. Jeg tror, at hvis man får et godt transfervindue og finder nogle af de brikker, der mangler, så kan fansene være med på båden. Det kræver, at vi får prikket den ind, og at vi får styr på defensiven. Så ja, jeg tror godt, at Bo kan være med til at vinde mesterskabet, siger Jakob Nørgaard og tilføjer:
– Men jeg tror også, at der skal ske noget andet end lige nu, fordi det er for endimensionelt. Det er også et spørgsmål om, om hans planer passer sammen med spillerne, han har. Og så er der to store spørgsmål: Hvad skal der ske Evander, og hvad skal der ske med angriberposten.
Tirsdag aften spiller FC Midtjylland sæsonens hidtil vigtigste kamp mod AEK Larnaca, hvor man skal forsøge at spille sig videre i Champions League-kvalifikationen. En sejr vil sikre avancement – og et betydeligt millionbeløb, fordi man i så fald som minimum vil være sikker på en plads i Europa Leagues gruppespil.
Et nederlag derimod vil blot puste yderligere til kritikken af Bo Henriksens mandskab.
– Det er jo en form for eksamen. Vi skulle jo have vundet på hjemmebane og kørt dem ud på røv og albuer, synes jeg. Det håber jeg, at de er i stand til nede i Cypern. Mange fans vil nok miste tilliden til træneren, hvis ikke det lykkes at gå videre, men omvendt spørger du mig om tre uger, og vi så har vundet en håndfuld kampe, kan det være en anden snak. Det er meget et øjebliksbillede. Det, der er træls for mig, er, at vi har snakket meget om det her, også i sidste sæson.
Hvis man skal spørge skarpt, mener du så, at Bo Henriksen skal udskiftes, hvis man taber til Larnaca?
– Nej, jeg mener ikke, at han skal fyres. De underliggende data har været fine, pånær anden halvleg af Silkeborg-kampen, men jeg forventer, at Bo Henriksen begynder at vise, at han kan sætte holdet op, så de kan spille med flere dimensioner og ikke bare overlade det til dygtige og dyre individualister, lyder det fra Jakob Nørgaard.
FC Midtjylland og AEK Larnaca mødes på det cypriotiske holds hjemmebane allerede klokken 17.30 dansk tid.
Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her
Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.
LIVE
VM-LIVE: Præsident slagter landstræner
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
TRANSFER
Spændende melding
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
TOPNYHED
Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
OPTAKT
Holland – Marokko
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
OPTAKT
Tyskland – Paraguay
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
MEDIE
Transferbombe på vej
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
OPTAKT
Sydafrika – Canada
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
EKSKLUSIVT
