Jubler over godkendelse

Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, er generelt godt tilfreds med Datatilsynets afgørelse af ansøgningen om brug af ansigtsgenkendelse.

Den gælder dog kun klubber i Superligaen og ikke de to øverste rækker som håbet.

– Vi er ærgerlige over, at vi ikke fik tilladelsen for 1. division med i samme ombæring, men det vigtigste er, at vi kan komme i gang med arbejdet i Superligaen.

– Det er vi glade for, siger Thomsen og slår fast, at eksempelvis nedrykkere fra Superligaen får mulighed for individuelt at søge om brug af ansigtsgenkendelse i 1. division, hvis man ønsker det.

Superligaklubbernes tilladelse er først formelt blevet offentligt nu, men den blev givet allerede i juli. Derfor er det indledende arbejde med opsætning af teknologien også sat i gang på de fleste stadioner.

Der er dog samtaler med stadionejerne – mange steder kommunen – og andre administrative opgaver at skulle igennem, inden alle er med.

Det er mest realistisk

Derfor er starten af forårssæsonen 2026 mest realistisk som starttidspunkt for den kollektive brug af ansigtsgenkendelse. Og politikerne på Christiansborg skal hjælpe til, hvis man skal fyre på alle kedler fra start.

– Det er supervigtigt, at vi har fået tilladelse til brug af ansigtsgenkendelse, men det er samtidigt helt afgørende, at lovpakken bliver vedtaget i løbet af efteråret som forventet.

– Hvis den bliver det, og praksis kommer på plads, kan vi have den fulde effekt fra starten af forårssæsonen, siger Claus Thomsen.

Han henviser til en lovpakke, der indeholder flere muligheder for både Divisionsforeningen og politiet.

Ifølge den vil klubberne eksempelvis i højere grad end nu have mulighed for at udveksle information om karantæneramte personer og billedmateriale. Og politiet vil få nemmere ved at registrere ballademagere i det nationale register samt give strakskarantæner i tilfælde af uro dagen før en kamp.

Thomsen håber desuden at være nået et skridt videre i samarbejdet med politiet omkring indgangspartierne, hvor spændingerne kan blive store, hvis en gruppe af karantæneramte bliver afvist.

Datatilsynet afviste brugen af systemet i 1. division, da det “ikke er nødvendigt af hensyn til væsentlige samfundsinteresser”.

Eventuelle skeptikere behøver dog ikke frygte, at de uforvarende havner i et register, understreger Thomsen.

– Medmindre man har gjort noget, man ikke skulle, er der ingen registrering af folk. Systemet aflæser dine biometriske data, når du nærmer dig indgangen og tjekker dem op mod de folk, der har karantæne. Når man er igennem indgangen, bliver data slettet.

Ansigtsgenkendelse er allerede i brug hos FC København og Brøndby, der har separate tilladelser. Det samme gælder landskampe på de to holds hjemmebaner.

/ritzau/