FC Midtjylland vinder skandalekamp

Superligaens playoffkamp blev afbrudt to gange på grund af kanonslag, da FC Midtjylland vandt 1-0 over Viborg.



Trods en skuffende sæson skal FC Midtjylland igen ud at spille i Europa.

Det står klart, efter at mandskabet fredag slog Viborg FF på udebane med 1-0 i Superligaens playoffkamp om en plads i Conference League mellem nummer fire og syv.

Aral Simsir stod for kampens eneste scoring, og selv om det var et flot mål, vil kampen nok blive husket mest for, at den blev afbrudt på grund af skandaløse scener.

Der blev nemlig kastet kanonslag mod FCM’s målmand Jonas Lössl flere gange i løbet af opgøret.

Første gang blev Lössl behandlet på banen og var i stand til at fortsætte. Anden gang blev kampen afbrudt, og spillerne blev sendt i omklædningsrummet med et minut tilbage af overtiden.

Under afbrydelsen udbrød der tumult på Viborgs fanafsnit, hvorfra kanonslagene blev kastet.

I selve opgøret var FCM i store vanskeligheder i første halvleg, men vågnede op efter pausen, og derfor var det ikke ufortjent, at holdet endte med at vinde kampen.

Sejren sender midtjyderne i anden kvalifikationsrunde i Conference League, der starter i slutningen af juli.

Viborg kom bedst fra land og var dominerende i den første halve time af kampen.

Værterne var endda ved at få en drømmestart, da angriberen Renato Junior ramte stolpen efter få minutter.

FCM fandt dog fodfæste, og kort før pausen var midtbanespilleren Oliver Sørensen meget tæt på at gøre det til 1-0 efter en omstillingschance.

Fem minutter efter pausen var gæsterne igen ved at score, men offensivspilleren Aral Simsir høvlede bolden langt over mål fra en fri position.

I det 66. minut gjorde dansk-tyrkeren skaden god igen, da han efter en flot solotur krøllede bolden ind i det lange hjørne til 1-0 for midtjyderne.

Kort efter blev kampen midlertidigt afbrudt, efter at et kanonslag ramte banen tæt på FCM-keeper Jonas Lössl, der efterfølgende tog sig til benet.

Efter en omgang behandling fløjtede dommeren opgøret i gang igen, og Viborg fik travlt med at jagte en udligning.

I overtiden af kampen blev der kastet med kanonslag igen, og spillerne blev straks sendt i omklædningsrummet i en periode, inden det sidste minut blev afviklet.

/ritzau/





LIVE

TransferLIVE: FCM har budt på Magnus Jensen

Young Boys snupper Berner-lokalderby

Eriksen spottet – nu er der nyt

Lindstrøm-transfer på trapperne: Vild lønnedgang

‘Zorniger har været grænsende til illoyal’

Afsløring: Mikael Dorsin lander nyt topjob

Klar besked om AGF

AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’



LIVE

Superliga-LIVE: Åbner for Brøndby-afsked

FC Nordsjælland – Randers FC

FC Midtjylland – AC Horsens

FCK jagter stjerne: Han er en magtfaktor

Transfer på vej: AGF vil score millioner



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

AGF i kontakt om norsk angriber 

Silkeborg IF – FC København

Afsløring: Her er Rosenborgs købspris på Chiakha

Troels Bech deler uheldig Thomasberg-anekdote

Afsløring: Rekordsalget Hyseni på plads i Brøndby



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

“Infantino er den forkerte til at lede FIFA”

Derfor kan Brøndby-profil misse Viborg-brag

Ordet “bestikkelse” blev brugt

Thomasberg overrasket ved OB-pressemøde

Tæt på Brøndby-transfer: Nu sprudler han

Her er FCK’s næste modstander i Europa

Afsløring: Brøndby-bud – nærmer sig Olti Hyseni

‘Jeg kan se Olti på den højeste hylde’

Afsløring: Sønderjyske henter engelsk assistent

Lyngby BK – AGF

Rekordtransfer sender penge til Danmarksserie-klub

‘En trøstepræmie af en turnering’



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

Afsløring: Bombe! Zorniger fyret – Thomasberg ind

Målkongen Chiakha i centrum for millionindsamling