Kritik af SL-klubber: FCK laver en klokkeklar fejl

Flere fagfolk mener, at både FC Københavns Mohamed Daramy og SønderjyskE’s Anders K. Jacobsen skulle være blevet udskiftet straks i forbindelse med deres hovedskader i den seneste spillerunde.



Der var kun gået fire minutter af Superliga-braget mellem FC København og FC Midtjylland, da københavnernes Mohamed Daramy faldt i en duel og modtog et spark i hovedet.

Den unge angriber blev efterfølgende clearet til at spille videre, og så fulgte nogle opsigtsvækkende minutter.

Et kvarter efter episoden lagde Daramy sig ned på banen, og igen blev han testet og clearet til at spille videre. Da han nogle minutter senere lagde sig ned endnu engang, blev han så efterfølgende udskiftet.

Og den håndtering af situationen stiller Ronni Lykke Bødker fra Commotio Danmark, en vidensportal om hjernerystelser, sig kritisk over for.

Bødker har selvsagt ikke befundet sig nede på sidelinjen i forbindelse med situationen, men han undrer sig over den behandling, han så på tv-billederne.

– Bedømt på tv-billederne ser det ud til, at man af en eller anden årsag vælger at prøve at undersøge, om han kan følge en finger med øjnene. Det burde man kunne i langt de fleste tilfælde, selvom man skulle have en hjernerystelse. Så det virker lidt underligt at bruge den del.

– Så er det kommet frem, at Daramy selv har sagt, at han kunne spille videre. Der, synes jeg, laver FC København en klokkeklar fejl, fordi spilleren skal aldrig selv have lov til at tage den beslutning eller være med i den beslutning. Der skal de i hvert fald forbedre sig i vores optik, siger Ronni Lykke Bødker til tipsbladet.dk. 

Tidligere på søndagen var der også en anden sag, som Ronni Lykke Bødker bed mærke i. Anders K. Jacobsen fra SønderyskE fik et hårdt udspark lige i hovedet. Han scorede i situationen, men var tydeligt ikke på toppen lige efter, hvor han også havde blodnæse. Angriberen spillede dog videre et par minutter, inden han blev udskiftet med et sløret syn.

– Jeg tænker også, at når Anders K. Jacobsen bliver skiftet, fordi han har sløret syn, otte minutter efter han har fået en bold lige i hovedet, så har han sandsynligvis heller ikke haft verdens bedste syn lige efter sammenstødet. Det skulle man måske have reageret på, siger Bødker.

Det skal bemærkes, at ingen af de to spillere fik hjernerystelser, men ifølge Ronni Lykke Bødker bør klubber generelt være mere følsomme over for spillernes tilstand i situationer med hovedskader i kampe. Adrenalin kan nemlig skjule mange af symptomerne.

Der er samtidig ikke en helt objektiv metode til at se en hjernerystelse, så derfor skal man være ekstra opmærksom på spillerens ord.

– Det er en vurdering af den situation, man står i, men – og det handler ikke FCK eller SønderjyskE specifikt – vi skal være bedre til at sige, “Okay, han har slået hovedet, så skal han ud.” Hvis der er bare den mindste tvivl, bør man pille spilleren ud med det samme.

– Der behøver ikke at være noget galt, og det kan man også relativt hurtigt finde ud af. Så hvis de opfører sig helt normalt, er de oftere klar igen. Men man bliver stadig nødt til at holde øje med, hvad de siger og svarer. Der er nogle spørgsmål, der skal stilles, og der kan man høre mange ting om spillerens tilstand. Jeg nægter at tro på, at der ikke har været noget til at starte med i de svar, de respektive spillere er kommet med, siger Ronni Lykke Bødker.

– De skulle være udskiftet
Hos Dansk Center for Hjernerystelse er holdningen ligeledes, at både Mohamed Daramy og Anders K. Jacobsen skulle være blevet udskiftet, straks efter at de havde modtaget slag mod hovedet.

Det siger Hana Malá Rytter, der er daglig leder i organisationen og har en ph.d. i neuropsykologi, til tipsbladet.dk.

– Det anbefalede er, at spilleren ikke vender tilbage, før man har afkræftet, at der er tale om hjernerystelse. Det kan være svært at vurdere, for det går jo hurtigt, og man har ikke altid overblik over situationen, og derfor er det vigtigt, at man ikke lader spilleren fortsætte, hvis der bare er en formodning om eller begrundet mistanke om hjernerystelse.

– Jeg vil mene, at man i de her situationer ikke skulle have ladet spillerne fortsætte. De skulle være udskiftet med det samme, fordi der var direkte impact mod hovedet, hvor der var tydeligvis påvirket efterfølgende, siger Hana Malá Rytter.

Hun påpeger endvidere, at man ofte bør lade tvivlen komme spillerens helbred til gode og tage ham ud, hvis der er forekommet et ordentligt slag.

– Jeg ville synes, at uanset om de har vurderet spilleren klar eller ej, bør man tage atleten ud, når der er en situation, hvor der bare kan have være en hjernerystelse på spil. Det er også nogle superunge spillere, så det er bedst at spille den sikkert på atletens vegne. Det kan være rigtig svært i situationen, for måske har atleten selv lyst til at fortsætte i kampen, siger Hana Malá Rytter.

FCK: Vi følger procedurerne
Tipsbladet.dk har forholdt kritikken for både FC København og SønderjyskE. 

– Vi følger alle de gældende procedurer, der er på området. Mohamed blev tjekket af læge og medicinske fagfolk og havde ikke og har ikke hjernerystelse, lyder det fra FC Københavns kommunikationschef, Jes Mortensen, i et skriftligt svar.

FC København oplyste efter kampen, at Daramy havde en bule i baghovedet og fik hovedpine, og at det var derfor, han blev udskiftet efter godt 20 minutters spil. De meddelte også, at han bestod en test for hjernerystelse. 

Hos SønderjyskE vil man ikke kommentere sagen.

– Jeg anerkender interessen for situationen, som endte i en spektakulær scoring, men vi diskuterer aldrig skader i medierne, og det gør vi heller ikke i dette tilfælde. Helt generelt evaluerer vi altid internt på vores skader og skadesbehandlinger, ligesom vi gør på alle andre områder i klubben. Vi kan dog oplyse, at Anders K. Jacobsen er tilbage på træningsbanen igen, skriver SønderjyskE’s pressechef, Jacob Ravn. 

Ekstra udskiftning og uafhængige læger
Fodboldens lovgivere, International Football Association Board (IFAB), har meldt sig klar til at afprøve et tiltag med fri udskiftning ved hovedskader. Her vil et hold få en “gratis” udskiftning, hvis der er begrundet mistanke om hjernerystelse.

Den regel gælder ikke i Superligaen, men skal blandt andet afprøves ved det kommende U21-EM, der starter i næste uge. Og regelændringen møder opbakning.

– Det er en fantastisk idé. Der er nogle udfordringer med det, men som udgangspunkt er det et forsøg på at imødekomme nogle af de her problematikker. Så må man evaluere på det efter et stykke tid og finde ud af, om det bruges, som det skal, eller misbrugt, og om det faktisk virker. Det er jo ikke et forebyggende tiltag, men det er måske det bedste tiltag, man kan lave i fodbold, siger Ronni Lykke Bødker.

Også Hana Malá Rytter fra Dansk Center for Hjernerystelse mener, at det umiddelbart er en god idé.

Et andet forslag til at komme hovedskader og hjernerystelser til livs er, at man kan indføre uafhængige læger til kampene. Det har de blandt andet gjort i amerikanske NFL, hvor man også vil hovedskader til livs. Den idé bakker Commotio Danmarks Ronni Lykke Bødker op om, selvom han erkender, at der nok er noget økonomi, der spiller ind i forbindelse med det.

– Fuldstændig ligesom dommeren, der er neutral. Det havde også været mærkeligt, hvis FC København skulle stille dommeren til alle deres hjemmekampe. Det ville være underligt. Men vi stiller med lægen hver gang, selvom den læge faktisk kan få relativt stor betydning i forhold til skader, og om spillere må spille videre eller ej.

– Det kan også være, at alle hjemmebaneholdene skal sende en læge ud til en anden kamp – så eksempelvis Brøndbys læge er i Haderslev, og AaB’s er i Herning. Det er bare et eksempel, siger han.

For nylig skrev Rasmus Minor et indlæg i Tipsbladet med en klar opfordring til at tage hovedskader mere alvorligt. Læs den tidligere Superliga-spillers indlæg ved at trykke her. 





Afsløring: OB sælger Don Deedson Louicius til MLS



LIVE

TransferLIVE: Roony Bardghji siger farvel


Lössl om FCK-handler: Vildt spændende

Komet bliver Brøndbys store gennembrud!

Christian Nørgaard afviste storklub

Så lang kontrakt får Yussuf Poulsen i HSV

Forlod FCK: Jeg var utilpas

Alt om AGF: Har det været penge ud af vinduet?

Efter bud: Mathias Jørgensen meldt ‘ikke frisk’


EKSKLUSIVT

Afsløring: OB tjener kassen på Luca Kjerrumgaard


Barcelona deler billede af Roony

David Nielsen i svime: Han er en hård spiller

Drømmemelding – nu kan Brøndby glæde sig!

Theo Sander søger væk fra FC København



TOPNYHED

Ny Superliga-træner? Startede med Football Manager


Afslører: Derfor afviste jeg Viborg

Han får et Superliga-gennembrud for OB!

– Nørgaard er meget, meget undervurderet

Griner hele vejen til banken over Bruun Larsen

Vildt! Dansker får annulleret fire mål


EKSKLUSIVT

Transferguru: Så dyr er Morten Frendrup


Afviser Viborg

FCK vinder over HSV i vild fest

Han får et stort gennembrud i Randers FC!

Vil ikke lyve omkring FCK-transfers

Bombe: Har de brudt reglerne ved kæmpetransfer?

Wow: Så meget har Chelsea og PSG tjent på klub-VM

Tror på aftale med Pelle Mattsson



Brøndby-træner med opsigtsvækkende udtalelser

Afsløring: PSV lurer på Bøving – Nice stadig med

Udlændinge sender Superliga-talenter på bænken

Alt om Randers: Venter stort skifte?

Har FC København skudt papegøjen?


Claus-Steinlein Superligaen Benjamin-Schmedes Sune-Smith-Nielsen FCK FCM BIF Brøndby FC-Midtjylland FC-København TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2025


Kan ikke udelukke Morten Frendrup-handel

Neestrup: Det er røvhamrende irriterende

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Alt om SIF: Et talent af Robert Skov-kaliber

Fremhæver dansker efter kæmpe handel

Afsløring: Bombe – Vejle henter Wahid Faghir

Kovending: Afviser dansker-transfer



Solgt til Premier League – FCM har fundet afløser

Jesper Fredberg lander stort job

Les Bleuets tæmmer Leeuwinnen i Basel

Pioli vender hjem efter afstikker

Vil hente flere forstærkninger

Vejle teaser for kæmpetransfer

Jagter triumf – ramt af stort problem

Afsløring: FCN på træner-rov hos SL-konkurrenter

Fortsætter Tour de France med brækket ribben

Jagter Premier League-stjerne for 430 mio.

‘Jeg drømmer stort’

Mål i luften i Vestirland



Stor Györkeres-ballade: Sporting vil straffe ham

Ingen aftale om Rayan Bardghji til Barcelona

Han bliver det helt store gennembrud i Vejle!