Kroon om Randers-kamp: Jeg var virkelig dårlig

FC Midtjyllands Simon Kroon var alt andet end tilfreds med, hvad han leverede i søndagens kamp mod Randers FC.



En hel hær af SønderjyskE-spillere stemplede ind i FC Midtjylland i vinterpausen, og i blandt var svenske Simon Kroon, der nu er en del af et kæmpe kantdepartement i den midtjyske Superliga-klub. Kroon skal kæmpe med blandt andre Rilwan Hassan, Jonas Borring, Bozhidar Kraev og Gustav Wikheim om spilletiden.

Søndag fik Simon Kroon chancen fra start, da FC Midtjylland mødte Randers FC, og selv om ulvene vandt 2-1, var svenskeren langt fra tilfreds med sin egen præstation.

– Jeg synes, jeg har haft en virkelig god opstart, har trænet godt og spillet nogle gode kampe – ikke så meget den mod Randers FC. Jeg var virkelig dårlig i går. Første halvleg var noget rigtig pis. Jeg kom lidt for langt ind i banen, og jeg manglede lidt noget power og energi. Sådan er det engang imellem, siger Simon Kroon til tipsbladet.dk,

Den 24-årige kantspiller trives fint med den hårde konkurrence i FC Midtjylland, selv om det ofte har medført en bænkplads af cheftræner Jess Thorup.

– Det er godt med konkurrence, og det er med til at gøre én bedre. Man er ikke tilfreds de gange, man ikke spiller, men sådan er det i fodbold. Jeg spillede slet ikke nok i foråret, men jeg var også lidt ramt af skader, da jeg kom til klubben, og jeg skulle lige finde mig til rette i en anderledes spillestil, siger Kroon og uddyber:

– SønderjyskE er meget fight og power, men det er ikke sådan en spiller, jeg er. Derfor var det heller ikke sådan en rolle, jeg havde i SønderjyskE – jeg var mere offensiv. I FC Midtjylland er det mere sådan, at vi alle skal gå i genpres og vinde duellerne, og der skal jeg forbedre mig, for det er jeg ikke god til. Men det er blevet lidt bedre. 

Simon Kroon har i denne sæson været på banen i alle tre Superliga-kampe for FC Midtjylland, og det står i kontrast til foråret, hvor han blot fik 52 minutter under bæltet i Superligaen. Det har dog ikke fået svenskeren til at overveje sin FCM-fremtid.

– Jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville blive i FC Midtjylland. Jeg er kun lige kommet, så det var slet ikke i mine tanker. Jeg var ikke i min bedste form, da jeg kom, og de andre var i en god fase, så jeg haltede lidt bagefter. Nu sigter jeg efter at spille fast, lyder det fra den tidligere SønderjyskE-spiller.

På den korte bane sigter Simon Kroon efter at være med til at spille FC Midtjylland i Europa League-gruppespillet. Det kræver en sejr på torsdag over de polske pokalvindere fra Arka Gdynia, der vandt det første opgør i Polen med 3-2.

– Det vil betyde sindssygt meget at komme videre. Det er kampene i Europa, der er de sjove, så den er vigtig for os. Det kunne være sjovt at spille nogle af de store kampe, som jeg også gjorde i Malmö, slutter Simon Kroon.

Svenskeren har kontrakt med FC Midtjylland frem til sommeren 2020.





LIVE

VM-LIVE: Tuchel med mange ændringer

Meldes tæt på storklub

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Transferbombe på vej

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

De vil have Gaaei – her er prisen

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Graulund chokeret: Ingen havde set det komme

På vej til storklub?



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

FC København jagter Romane Amane

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Markant ændring i Silkeborg

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

Uafgjort kan forsone historiske VM-fjender

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

FCK-profil med hattrick i målfest

Supercomputer: Her er VM-finalen

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Panama – England

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

Casper Højer er færdig i tyrkisk klub