Kvistgaarden med opråb: Stor respekt til “KEP”!

Mathias Kvistgaarden har intet imod FC København-spillernes jubel søndag.



BRØNDBY (Tipsbladet): Siden derbyet mellem FC København og Brøndby IF i midten af april har der været meget fokus på, hvordan spillerne må juble i de her opgør.

Mathias Kvistgaardens jubel i Parken, hvor han kyssede Brøndby-logoet foran FC København-fans, fik for eksempel Diant Ramaj til at tage fat i Brøndby-stjernen dengang. 

Så da Jordan Larsson bragte “løverne” foran på Brøndby Stadion søndag, var det bemærkelsesværdigt, at han jublede på en meget lignende måde: Et kys til FCK-logoet, mens han kiggede mod nogle Brøndby-fans. 

Og det har Mathias Kvistgaarden absolut intet problem med. Det slår han fast, da Tipsbladet spørger ind til jubelscenen efter søndagens derby. 

– Jeg har sagt det så mange gange nu, og jeg kommer ikke til at stå og svine ham til her: Det er en del af de her kampe, siger Kvistgaarden til den fremmødte presse og tilføjer: 

– Jeg synes bare, at det er synd, at man skal kalde det usportsligt, når vi gør det. Det synes jeg, at nogle eksperter skal tage op.

– Jeg ved, der er mange fans heromkring, der siger, at “KEP” (Viaplays ekspert Kenneth Emil Petersen, red.) ikke er særlig stor Brøndby-fan, men det, han går ud og siger efter derbyet derinde, har jeg så stor respekt for. For han siger, at det er sådan, det er i de her kampe. 

– Så må de eksperter, der ikke kan klare det og bliver krænkede på klubbernes vegne – selvom de ikke er en del af klubberne – må lade være med at snakke om de her kampe. 

– I Parken med mig var Diant Ramaj også “ny” i derbysammenhæng. Det her er jo hans andet derby. Så han har ikke set, hvad der er sket førhen, så for ham er det måske bare provokerende, fordi det var første gang, han så det. 

‘Langt fra at være over grænsen’, sagde “KEP”

Efter derbyet i april, hvor det endte i stor tumult efter Patrick Pentz’ jubel mod Sektion 12, sagde “KEP” blandt andet til Viaplay:

– Jeg har intet problem med, at Patrick Pentz gør det her. Han blev i 90 minutter bombarderet med øl, papkrus, det ene og det andet og er blevet svinet til. At han efter så vigtig og flot en sejr vender sig om og giver lidt igen, det har jeg intet problem med.  

– Det der er langt fra at være over grænsen i min optik. Om han så havde gjort det fem gange, havde jeg ikke synes, det havde været over grænsen. Han skal have lov at juble, og han skal have lov til at gøre det på den her måde.  

Også Rasmus Lauritsen kalder desuden FC København-spillernes jubelscener søndag i orden. 

– Det er fair nok. Jeg synes også, det var fair nok, da vi jublede over vores scoringer. Der er ikke mulighed for at juble ud til egne fans (da udebanefans ikke er tilladt i derbyerne i dette forår, red.), så den del skal der være plads til, siger han. 

FC København vandt som bekendt 3-0 og fastholder førstepladsen i Superligaen. Brøndby er ni point efter på tredjepladsen. 





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Storroser 18-årig FCK-spiller

Transferbombe på vej

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Meldes tæt på storklub



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

De vil have Gaaei – her er prisen

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

FC København jagter Romane Amane

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Sydafrika – Canada

Markant ændring i Silkeborg



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’