Lars Friis afviser opsigelse efter CL-blamage

Lars Friis mener, at hans spillere begik for mange dumme fejl, da Sparta Prag fik prygl med 0-6 af Atletico.



Den pressede danske fodboldtræner Lars Friis er irriteret over måden, hans Sparta Prag tirsdag blev ydmyget på i Champions League.

I hjemmekampen mod Atlético Madrid begik hans spillere alt for mange unødvendige og kostbare boldtab i 0-6-nederlaget.

Men trods resultatet og præstationen har han absolut ingen intentioner om at trække sig som cheftræner i den tjekkiske mesterklub.

Det siger den danske træner på et pressemøde efter kampen.

– Spørger du, om jeg vil sige op? Nej, det vil jeg ikke. Det er ikke en del af min kultur, det kunne jeg ikke finde på. Jeg giver mig 100 procent hver eneste dag.

– Så længe klubben kan se, at jeg driver holdet den rigtige vej, så er jeg her 100 procent. Jeg vil gøre alt, og min største udfordring lige nu er, at vi skal vende det, vi er igennem lige nu, siger Lars Friis efter fem kampe i træk uden sejr.

Tjekkiske medier har i de seneste uger beskrevet, hvordan Friis er i fare for at miste sit job, som han blev forfremmet til efter salget af landsmanden Brian Priske i sommer.

Tirsdagens blamage hjælper næppe på opbakningen til den danske fodboldtræner. Friis påpeger, at spillerne er medskyldige i tirsdagens dårlige resultat.

– Vi er allesammen ansvarlige for det dårlige resultat. Vi lavede fejl i vores opspil, så vi blev straffet på kontraangreb. Det skal vi have løst, siger Lars Friis.

Han pointerer, at holdet tirsdag var i menneskehænder.

– Atlético Madrid er et verdensklassehold med verdensklassespillere, som er bygget til at spille i Champions League. Vi fik os en lektion.

– Vi lavede mange fejl, som man ikke har råd til at lave på det her niveau. Vi tabte bolden, når vi prøvede at kombinere os igennem. Vi burde være vågnet op, siger Lars Friis.

Selv om sejren længe var sikret, valgte Atletico-spillerne aldrig at slippe foden fra speederen. Heller ikke i slutfasen, hvor der blev sat trumf på med målene til 5-0 og 6-0.

Det glæder Atletico-træner Diego Simeone sig over, selv om storsejren måske koster en trænerkollega jobbet.

– Vi spillede kampen, præcis som vi havde håbet, og vi skabte tilstrækkeligt med chancer. Mine spillere forstod, hvad jeg ville have, og vi spillede endnu bedre i første halvleg, end vi gjorde i anden halvleg.

– Vi ville score så mange mål som muligt. I det nye turneringsformat kan alle mål få betydning, siger Simeone.

Atlético Madrid har kurs mod turneringens knockoutfase, mens Sparta Prag formentlig skal bruge mindst to sejre i de sidste tre gruppekampe for også at gå videre.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Spændende melding

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Storroser 18-årig FCK-spiller

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Brasilien – Japan

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Transferbombe på vej

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

De forbereder et bud på Roony Bardghji

De vil have Gaaei – her er prisen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Sydafrika – Canada

Meldes tæt på storklub



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

FC København jagter Romane Amane

Markant ændring i Silkeborg

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen