Slukøret Lindstrøm: Jeg får mareridt i flere dage

Jesper Lindstrøm er ærgerlig over brændt hovedstødschance. Andreas Christensen takker ham.



Jesper Lindstrøm ærgrer sig voldsomt over, at han ikke fik udlignet til 2-2, da han sammen med Napoli tabte 1-3 ude til FC Barcelona tirsdag aften og røg ud af Champions League.

Efter 80 minutters spil fik han en fri hovedstødschance nær mål, men headede forbi på den store mulighed. Han græmmede sig først på banen, og han var lige så ærgerlig, da han efter kampen så sin mulighed igen

– Det var en stor chance. Desværre var den til mig og ikke til Victor Osimhen, som er bedre på hovedet end mig. Jeg skulle have ramt målet, og så skulle der laves en god redning, eller bolden skulle være røget i kassen.

– Jeg får ikke kun mareridt over den i nat, nok i et par dage. Jeg ville gerne have scoret mit første mål for Napoli, og hvilken kamp det kunne have været at gøre det i. Fodbold er nogen gange det fedeste i verden, og nogen gange er det det hårdeste, siger Jesper Lindstrøm til Viaplay.

Den danske offensivspiller har været marginalspiller for Napoli efter sommerens skifte fra Frankfurt. Både antallet af minutter og antallet afgørende aktioner er få. Han blev heller ikke valgt, da Kasper Hjulmand tirsdag udtog 26 spillere til årets første landsholdstrup.

Lindstrøm skal bruge de kommende måneder på at kæmpe sig ind i EM-varmen.

– Jeg skal hjem og træne hovedstød, siger Lindstrøm selvironisk.

– Ej, jeg skal bare hjem på træningsbanen og give den gas, så jeg kan spille kampe. Jeg vil gerne udvikle mig, for det er sjovest at spille kampene, siger han.

I Barcelona-lejren er Andreas Christensen glad for, at Lindstrøm brændte det store tilbud. Havde danskeren udlignet, og kampen var sluttet 2-2, ville den være gået i forlænget spilletid.

– Jeg må på en eller anden måde takke ham. Jeg vil gerne se ham få succes, men lige der var jeg mere lettet, siger Andreas Christensen til Viaplay.

Han spillede selv en time på Barcelonas defensive midtbane. I mere end halvdelen af den tid bar han rundt på et gult kort efter en grim stempling.

– Det var et fokuspunkt at slutte med 11 mand. Jeg kunne ikke lave de professionelle frispark mere, og det var hæmmende. Så det gule kort var nok grunden til min udskiftning, siger Christensen og glæder sig over avancementet:

– Vi har ikke været i kvartfinalen i fire sæsoner, så det betyder meget for klubben, at vi er der nu.

Der trækkes lod til kvartfinalerne på fredag.

/ritzau/





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Jubler over store FC København-nyheder

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Vil sprænge banken for Marcus Rashford



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Dansk angriber sat til salg

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

OB vil have tidligere Superliga-profil

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Ked af hemmeligt FCK-skifte

LIVE: AGF klarede presset!

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’

Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning

Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord