Månedens Hold i Superligaen – marts

Superligaen har færdiggjort grundspillet, og det er tid til at se nærmere på Månedens Hold. Her er Månedens Hold, som det ser ud for marts.



Der blev spillet tre runder i marts, og vi er klar til med årets første Månedens Hold i Superligaen, efter februar blot bød på to Superliga-runder.

Her er holdet – sat op i en 4-4-2:

Målmand: Kamil Grabara, FC København
Han har ikke lukket et eneste mål ind, og selv om han til tider har været godt dækket ind, har han også gjort det godt. Tre kampe uden at lukke mål ind giver en plads på Månedens Hold.

Højre back: Joel Andersson, FC Midtjylland
Han er ikke den mest flashy spiller i Superligaen, men han har mange kvaliteter. Han har som altid holdt et højt bundniveau og har også fået en ny og lang kontrakt, der binder ham til FCM de kommende år.

Central forsvarer: Denis Vavro, FC København
Han har været rigtig god, siden han kom tilbage til FCK. Både i februar, men også i marts. Han har været rigtig stærk i FCK-forsvaret og stabiliseret Jess Thorups defensiv.

Central forsvarer: Nicolai Boilesen, FC København
Har fundet ind i et rigtig godt makkerskab med Denis Vavro, og Nicolai Boilesen har stået stærkt i billedet for FCK. Ikke kun med godt forsvarspil, da han også er rigtig stærk til at føre bolden fra bagkæden og frem i banen.

Venstre back: Christian Sørensen, Viborg FF
Chanceskabende, målfarlig og lidt af en assistkonge. Viborgs måske bedste spiller får igen plads på Månedens Hold. Kan være udfordret defensivt, men hans offensive kvaliteter er en gave til oprykkernes hold.

Højre midtbane: Kasper Kusk, AaB
Han er genfødt, og selv om han kun har spillet én gang fra start, får han plads på Månedens Hold. Han var rigtig stærk, da han kom ind mod OB og både scorede og assisterede. Senest spillede han igen en glimrende kamp mod Brøndby, hvor det også blev til et flot oplæg.

Central midtbane: Pep Biel, FC København
Han måtte nøjes med en enkelt assist i de tre kampe i marts, der ikke var hans bedste i sæsonen. Men det siger mere noget om, hvor højt et niveau han har spillet på i denne sæson. Var rigtig stærk mod Randers, god mod FCK og leverede også en godkendt kamp mod FCN.

Central midtbane: Albert Grønbæk, AGF
Han kommer på Månedens Hold, selv om det har været en svær måned for AGF og David Nielsen. Han scorede mod FC Nordsjælland – et mål, der burde have været nok til at sikre AGF et point, og han spillede også en god kamp mod Brøndby IF, hvor han igen kom på tavlen, da det endte 1-1.

Venstre midtbane: Louka Prip, AaB
Målfarlig og aggressiv. Han har fundet sig godt til rette på AaB-holdet. Selv om han ligger mere centralt i banen normalt, får han plads i venstre side på dette hold. Scorede to gange mod BIF på straffespark senest, og han var også en trussel mod OB i ugen forinden.

Angriber: Milan Makaric, AaB
Har haft lidt svært ved at finde netmaskerne, men nu lader det til at være vendt for angriberen. Scorede mod OB i sejren på 3-2 ude over fynboerne, og siden fulgte en flot scoring hjemme mod Brøndby, som kronede en rigtig stærk præstation fra serberen.

Angriber: Stephen Odey, Randers FC
Havde nogle svære kampe i streg, men Stephen Odey har fundet formen og ikke mindst målet igen efter den svære periode. Han var rigtig stærk mod Silkeborg i sejren på 2-1, hvor han også scorede, og så kom han også på tavlen i 1-1-kampen mod SønderjyskE.





LIVE

VM-LIVE: Tuchel med mange ændringer

Langmodighed i Los Angeles

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Meldes tæt på storklub



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Graulund chokeret: Ingen havde set det komme

De forbereder et bud på Roony Bardghji



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Uafgjort kan forsone historiske VM-fjender

De vil have Gaaei – her er prisen

Transferbombe på vej

AGF-transfer ventes på plads inden 13. juli  



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Dansker skifter til tysk traditionsklub

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Colombia – Portugal

“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer 

Pokerspil i gang – de kæmper om Jens Stage

FCK-profil med hattrick i målfest

DR Congo – Uzbekistan



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Markant ændring i Silkeborg

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’

Jordan – Argentina