Larsen blev EfB’s yngste debutant i Brøndby: Fuck, det stadion er stort

Mads Larsen er vant til at have Blue Water Arena som hjemmebane, og der kan immervæk være 17.000 tilskuere på stadionet i Esbjerg. Men dels er der aldrig så mange, dels er der plads til 11.000 flere på Brøndby Stadion.

Så da unge midtbanemand og resten af Esbjerg-holdet i søndags ankom til fodboldarenaen på den københavnske vestegn, var det noget, der gjorde indtryk. 

– Da jeg gik ind på banen, som man gør nogle timer inden kampen, kiggede jeg bare op og tænkte: Fuck, det stadion er stort. Det er det største stadion, jeg har spillet på, siger den 16-årige Esbjerg-spiller til tipsbladet.dk.

Med ét minut tilbage kom Mads Larsen på banen, mens Esbjerg kæmpede for at forsvare den 1-0-føring, som Yury Yakovenko havde sikret sit hold. Det var en hektisk periode på en svær udebane, men det var altså de omstændigheder, den unge Superliga-debutant blev budt.

– Man kunne bare se at fansene begynde at ankomme under opvarmning, og der var god stemning under hele kampen. Det var vildt. Da jeg sad på bænken, kunne man bare høre de fans. Det var en helt vildt fed stemning. Jeg kan sgu ikke sammenligne med noget andet. Det er nok det vildeste at komme ind at spille der, siger han.

– Da jeg har taget min spilletrøje på og skal på banen, header Markus Halsti en bold på vores egen overligger. Der tænkte jeg lige: Det brænder på nu. 

16 år og 333 dage gammel var Mads Larsen helt præcis, da han kom ind mod Brøndby. Dermed blev han den 14. yngste debutant i Superliga-historien og altså den yngste for sin egen klub. 

Hvis er man lidt ældre end unge Larsen og har lyst til at føle sig decideret gammel, kan man dvæle et øjeblik ved, at han er født 20. september 2001. Her har vi altså en Superliga-spiller, som er født ind i den verden, der ændrede sig ni dage før hans fødsel.

Men Brøndby-kampen var faktisk præcis ni måneder senere end hans allerførste optræden for EfB's førstehold. Den fandt sted i 1. division i hjemmekampen mod Brabrand IF i november 2017, dengang var han 16 år og 61 dage gammel, og dermed blev han tidernes yngste Esbjerg-debutant. Det var, trods alt, større end at spille foran 13.000 i Brøndby.

– Jeg tror, det største må være, da jeg fik førsteholdsdebut. Det var bare det med at komme op fra ungdommen så tidligt og debutere på Blue Water Arena. Den første gang er noget specielt. Det følte jeg i hvert fald lige der. Jeg har været med deroppe i lang tid nu, siger han.

Et vildt år
Mads Larsen siger stadig "deroppe" om Esbjergs førstehold, som om han selv er et andet sted, men det er han ikke. Han fik sin første fuldtidskontrakt i forsommeren, og han træner med førsteholdet hver gang. Så smutter han lige et par timer fra sin 2.g på handelsgymnasiet i byen.

Ved denne tid sidste år var Mads Larsen stadig U17-spiller, for sådan begyndte han sæsonen 2017/18. Han nåede dårligt nok at blive rykket op på U19-holdet, før han jævnligt trænede med A-truppen og fra det nye år gjorde det fast.

– Det har sgu været et vildt år, det har det, siger han med et lille grin.

– Da jeg i pausen (af debuten mod Brabrand, red.) sad i omklædningsrummet, og vi førte 3-0, kom Ted van Leeuwen (daværende sportsdirektør, red.) hen til mig og sagde, at jeg nok skulle holde mig i gang, for der var mulighed for at komme i kamp. Derfra er det bare gået hurtigt.

Rekorddebutanten Larsen kommer fra den lille by Andrup lidt uden for Esbjerg, så selv om man måske dårligt kan sige, at han har drømt om det, siden han var barn, eftersom han ikke ligefrem er voksen endnu, er det noget særligt at spille Superliga for sin lokale klub.

– Lige siden var lille, har jeg været Barcelona-fan, så et eller andet sted har jeg jo drømt om at spille for dem. Men da jeg blev 10-11 år, måske lidt før, drømte jeg om EfB. Jeg har også været på stadion og set dem spille. Min far har arbejdet der som fysioterapeut, så jeg var meget i klubben og så en masse kampe, fortæller han.

Og hvad drømmer man så om, når nu man har indfriet det, der er de flestes drøm; at blive Superliga-spiller?

– Lige nu håber jeg selvfølgelig jeg kan få noget mere spilletid på førsteholdet, og at jeg kan komme til at starte inde i nogle kampe. Jeg er stadig meget yngre end de andre, så min chance skal nok komme på et tidspunkt. Der er ikke noget, der haster lige nu.