Millioner på vej til danske klubber – undtagen FCM

UEFA-millioner er på vej til Danmark. Samtlige klubber i landets fire bedste rækker får en bid af kagen – undtagen FC Midtjylland.



Der er noget at glæde sig over for klubberne i Danmarks fire bedste rækker – en check er på vej fra UEFA. 

Hvert år udbetaler UEFA solidaritetspenge til alle lande i forbundets regi, og beløbets størrelse afhænger blandt andet af, hvordan landene klarer sig i europæisk fodbold. I sidste sæson var FC Midtjylland lokomotivet for Danmark, da ulvene kvalificerede sig til Champions League og som det eneste danske hold deltog i et gruppespil.

Det betyder dog samtidig, at FC Midtjylland som det eneste hold ikke får en bid af millionerne fra UEFA.

Reglerne er sådan, at hvis en klub når hele vejen til et europæisk gruppespil, glider den ud af regnestykket om solidaritetspenge. FC Midtjylland tjente mange penge på deres Champions League-eventyr, og de tilgodeses derfor ikke, da det skønnes at være mere solidarisk at give pengene til de klubber, der ikke har haft den samme høje indtjening som FCM.

Af samme årsag har FC København de seneste mange år ikke fået udbetalt solidaritetspenge, men denne gang får løverne et beløb af UEFA.

Knap to millioner til Superliga-klubberne
Tipsbladet.dk har været i kontakt med Claus Thomsen, der er direktør i Divisionsforeningen, og han oplyser, at der er 33,5 millioner på vej til de danske klubber fra UEFA. Pengene fordeles således, at klubberne i Superligaen får 5/8 af beløbet, NordicBet Liga-klubberne får 2/8, mens klubberne i 2. og 3. division får 1/8.

Da FC Midtjylland glider ud af Superliga-regnskabet, vil det sige, at de resterende 11 klubber får udbetalt 1,9 millioner kroner hver, mens klubberne i NordicBet Ligaen får 700.000 kroner og klubberne i 2. og 3. division får 175.000 kroner.

Som udgangspunkt er alle pengene fra UEFA’s side øremærket klubberne i landets bedste række, men Divisionsforeningen søger hvert år om dispensation til også at give en skilling til divisionsklubberne, og den dispensation bliver uden problemer langet over disken.

Markant større beløb end i 2020
UEFA-millionerne falder som nævnt til udbetaling én gang om året, og de 33,5 millioner kroner for 2021 er markant højere end de seneste par år. I 2020 var beløbet 16,5 millioner, mens det i 2019 var 15,3 millioner. 

Den markante stigning skyldes, at Danmark i sidste sæson havde FC Midtjylland med i Champions League-gruppespillet, fortæller Claus Thomsen. I årene forinden nåede danske klubber ikke højere end et Europa League-gruppespil, og det giver ikke nær så mange solidaritetspenge i kassen som kvalifikation til den fornemste klubturnering af alle.

Det er i øvrigt værd at notere, at pengene udbetales efter klubbernes nuværende rang. Det betyder, at Silkeborg IF og Viborg FF honoreres som Superliga-klub, selv om de spillede 1. division i sidste sæson, mens det modsatte gør sig gældende for Superliga-nedrykkerne Lyngby Boldklub og AC Horsens. 





Henter Mads Junker




LIVE

TransferLIVE: VM-stjerne tilbudt til Tottenham

Mohamed Salah skriver under med denne klub

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

OB vil have tidligere Superliga-profil

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner



LIVE

Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Ked af hemmeligt FCK-skifte



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde

Afsløring: FC København afviser millionbud

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu

FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Anton Gaaei-handel meldes død

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

Transferkollaps: Napoli truer med retssag

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd