Nævnes som favorit i Brøndby: Han gør som Klopp

Tyske David Wagner er lige nu det navn, der spøger mest som ny cheftræner i Brøndby IF.



Brøndby IF har endnu ikke udpeget, hvem der skal afløse Niels Frederiksen som cheftræner, men der arbejdes på højtryk på Vestegnen for at finde den helt rette mand til posten.

Det har indtil videre været småt med spekulationer om trænernavne, men ét navn spøger på rygteplan – David Wagner.

Den 51-årige tysker er favorit hos bookmakeren Unibet, og Wagners agentbureau har over for Ekstra Bladet fastslået, at cheftræneren er interesseret i at stå i spidsen for Brøndby IF.

Og hvem er han så, denne David Wagner?

Tyskeren fik sin træneropdragelse under selveste Jürgen Klopps vinger i Borussia Dortmund, og han har stået i spidsen for Huddersfield i Premier League, Schalke 04 i Bundesligaen og den schweiziske storklub Young Boys. Det er de godt tre år i Huddersfield, de fleste kender David Wagner for.

Tipsbladet har talt med journalisten Stuart Rayner, der i mange år har fulgt Huddersfield tæt for Yorkshire Post, og han tegner et billede af en træner med en tydelig spillestil.

– Wagner har jo trænet under Jürgen Klopp, og han tror fuldt og fast på de samme principper om "gegenpressing", som Klopp gør. Som mange andre moderne trænere værner David Wagner om fodbold med en høj grad af intensitet. I Huddersfield fik det tilnavnet "the Terrier spirit" med henvisning til klubbens kælenavn "The Terriers", siger Rayner til Tipsbladet.

David Wagner rykkede op i Premier League med Huddersfield i 2017 og sikrede i den efterfølgende sæson klubben overlevelse i den bedste engelske række. I januar 2019 blev han fyret efter en elendig sæsonstart.

Den dag i dag har tyskeren en stor stjerne hos tilhængerne i den engelske klub.

– Tidligere på sæsonen vendte David Wagner for første gang siden fyringen tilbage til Huddersfield for at se en kamp, og han fik en helt fantastisk modtagelse af fansene. Det havde han også fortjent, synes jeg. Han formåede at tage en lille klub op i Premier League, og for det fortjener han respekt, lyder det fra journalisten, der tilføjer:

– Hans personlighed – og resultater naturligvis – gjorde, at han hurtigt fik fansene på sin side. I sin anden sæson i Premier League virkede det som om, at han brændte en smule ud, og jeg synes også, man kunne mærke det på ham. Det rokkede lidt ved hans karakter, som ellers er hans store styrke.

I Huddersfield var David Wagners foretrukne formation 4-2-3-1, mens han i Schalke 04 og Young Boys også forsøgte sig med 4-4-2 og 4-3-3. Under Niels Frederiksen spillede Brøndby IF ofte med en trebackkæde, men det skal man næppe regne med at se under David Wagner – hvis han altså bliver træneren, der skal løfte arven på Vestegnen.  





LIVE

VM-LIVE: Surt show

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

Afviste Premier League-klubber



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

FC København-farvel rykker nærmere

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Brasilien – Japan

Chelsea med voldsom melding: ‘Vi føler os svigtet’

Hård dom over Kvistgaarden

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Holland – Marokko

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Zorniger fremhæver transfervindue



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Spændende melding

Tyskland – Paraguay

Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser