Nedtur for Superliga-tophold: Pokalen trumfer sølv

I den kommende Superliga-sæson giver det mere mening at vinde pokalen end at blive nummer to på grund af en stor ændring i Champions League og Europa League.



I 2022 var det FC Midtjylland, der frem til de sidste dage i Superligaen pressede FC København i kampen om mesterskabet.

Og i 2023 var det FC Nordsjællands tur til at komme tæt på FCK på førstepladsen, indtil et 1-5-nederlag i Brøndby sendte guldet til Østerbro.

På trods af, at FC København har vundet to mesterskaber i træk, ser flere andre Superliga-klubber muligheden for at stå på tæer og udfordre FCK, i hvert fald i en sæson af gangen.

Men i den nye sæson er der på papiret lidt mindre grund til at kæmpe til allersidste blodsdråbe for at indhente et førerhold med et stort forspring før de sidste Superliga-runder, hvis man samtidig er nået langt i pokalturneringen.

Forklaringen
I seneste sæson kvalificerede tre Superliga-hold sig til Conference Leagues kvalifikation, hvilket AGF, FC Midtjylland og FC Nordsjælland tager hul på om nogle uger.

Men fra sommeren 2024 får den danske pokalvinder en opgradering af de helt store i Europa-sammenhæng, da man i stedet for den lille Conference League træder ind i kvalifikationen til Europa League i stedet. Nummer to og tre i ligaen ryger ligesom i år i Conference League.

At give klubberne i ligaer uden for Top 15 en ekstra chance for at komme i Europa League har klubberne og deres organisation ECA kæmpet for i et par år.

Men det er kommet som overraskelse for mange af dem, at det bliver pokalvinderen i stedet for en ligas nummer to, der får den ekstra billet.

196201

På et møde i foråret med klubberne og UEFA fik man blandt klubberne den forståelse, at den ekstra Europa League-billet skulle gå til sølvvinderen i stedet for pokalvinderen.

Det fandt man mest retfærdigt blandt klubberne i mange lande, da det oftere tilgodeser de klubber, der har investeret mange millioner i faciliteter, spillere og trænere for at forsøge at indhente en suveræn liga-etter, der kommer i den attraktive Champions League-kvalifikation.

Omvendt var der ikke den store appetit blandt klubberne på, at en pokalvinder skulle belønnes med Europa League-billetten frem for en liga-toer, da pokalturneringer er langt mere tilfældige, og de ekstra Europa League-billetter dermed ville uddelt via tilfældigheder og heldige lodtrækninger frem for, hvem der har været næstbedst i en liga efter en 10 måneder lang ligasæson med 30-40 spillerunder.

Men ifølge Tipsbladets oplysninger er det netop, hvad der sker fremover, og som minimum i den sæson, der begynder i de kommende uger, og som giver adgang til de nye, udvidede ligaspil, der indføres med otte spillerunder i Champions League og Europa League fra september 2024.

Kompromis?
Klubberne og ECA forsøgte ved flere lejligheder at protestere og få indført kompromis-ordninger ved møder i maj og juni, men UEFA og de nationale forbund har valgt at bevare den nuværende rangorden blandt Europa-pladser for europæiske ligaer uden for Top 15, hvor pokalvinderens Europa-billet er den næstbedste.

Blandt mange klubber er der en mistanke om, at de nationale forbund har holdt fast i prioriteringen af pokalturneringerne, fordi de mange steder arrangeres af fodboldforbundet i stedet for ligaforeningen, og de nationale fodboldforbund dermed har en økonomisk interesse i at fremme pokalturneringen så meget som overhovedet muligt.

På den anden side af bordet har der til gengæld været en fornemmelse af, at klubberne og ligaerne ville styrke sig selv på bekostning af forbundene og pokalturneringen, og at det sportsligt giver mere mening at fremhæve en pokalvinder som vinder af en turnering frem for en toer, der strengt taget ikke har vundet noget som helst.

Ifølge Tipsbladets oplysninger arbejdes der fra klubberne og ECA's side på at tage processen op på ny, så man måske allerede fra sommeren 2025 kan få aftalt at give de ekstra Europa League-kvalifikationspladser til liga-toere, mens pokalvindere så får den bedste Conference League-plads.

Pokalvinderen vinder
Om UEFA og de nationale forbund er med på den plan vil tiden vise.

Indtil da er det værd at tage godt bestik af pokalturneringen.

Her er der onsdag 5. juli lodtrækning til 1. runde, der spilles i begyndelsen af august med deltagelse af  klubber fra 1. Division til serierne, mens 2. runde med Superliga-hold spilles i første uge i september.

Der er kvartfinaler i december og semifinaler i april, før der spilles pokalfinale 9. maj 2024.





LIVE

VM-LIVE: Tuchel med mange ændringer

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Meldes tæt på storklub

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Graulund chokeret: Ingen havde set det komme

Transferbombe på vej

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

De vil have Gaaei – her er prisen



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Uafgjort kan forsone historiske VM-fjender

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

Kroatien – Ghana

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Markant ændring i Silkeborg

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Panama – England

FCK-profil med hattrick i målfest

Ståle i raserianfald: Han var ekstra “sur”

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Supercomputer: Her er VM-finalen

Algeriet – Østrig