Ny Brøndby-stjerne blev kastet for løverne

Kevin Tshiembe husker cirka to en halv måned tilbage. Tilbage til sin første kamp i Brøndby-trøjen.

”Jeg blev kastet direkte for løverne, eller hvad man siger,” fortæller Brøndby-spilleren – og det er faktisk en mere end passende måde at formulere det på.

For efter en sommer, hvor den 24-årige Lyngby-stopper havde været et af det danske transfermarkeds varme navne, fik han ny arbejdsgiver i begyndelsen af den nye sæson. Tshiembe havde spillet et flot forår for nedrykkerne, og det fik de danske mestre fra Brøndby til at hente ham til Vestegnen. Han skrev under på kontrakten onsdag i august, og fire dage senere skulle han i kamp. Det var ikke mod en hvilken som helst modstander. Søndag ventede Superligaens største kamp, derbyet mod FC København – oven i købet på udebane i nationalarenaen på Østerbro.

”Jeg ved ikke, hvad jeg havde regnet med. Jeg skrev under onsdag, trænede med torsdag og fredag, lørdag tog Niels fat i mig og sagde, at jeg skulle starte inde. Jeg havde trænet med tre gange, så det kom lidt som en overraskelse, men jeg var selvfølgelig glad for, at han havde tillid til mig og ville lade mig spille. Det er jeg taknemmelig for, og det er jeg glad for,” siger Kevin Tshiembe om det, der gik forud for hans første derby.

”Det var selvfølgelig specielt. Og så i min debut. Man skulle lige have styr på nerverne. Jeg kunne godt mærke stemningen, da vi gik ind på stadion, men lige så snart kampen er i gang, tænker man ikke rigtig over atmosfæren. Man kan ikke rigtig høre hinanden, men larmen lukker man ude, og det føles mere bare som støj i baggrunden. Det var stort, det var fedt. Resultatet kunne vi selvfølgelig ikke bruge til noget, men det var en fed kamp at spille.”

FC København vandt 4-2 i det, der blev begyndelsen på en ni kampe lang sejrsstime. Siden er det gået mindre prangende. FCK har spillet 1-1 i de seneste to kampe mod Viborg og SønderjyskE, og på søndag skal Kevin Tshiembe og holdkammeraterne endnu engang op imod rivalerne.

”De er dykket en lille smule. Det er også noget, vi skal arbejde på. De er inde i en lidt dårlig periode, så det er nu, vi skal slå til.”

”Det bliver en stor kamp. Der er jo meget snak, det er der altid til et derby, og der bliver forventet meget af en. Vi skal bare ud og spille den som enhver anden kamp. Selvfølgelig kan sådan en kamp godt nogle gange have sit eget liv, selv om det egentlig bare er en normal Superliga-kamp. Det handler om at være tændt, men ikke for tændt. Det kan også resultere i gule kort, i røde kort, fordi man bare pumper sig selv for meget op. Det skal man også passe på med. Men vi skal bare ud at give den gas, og så skal vi bare ud at vinde.”

Og nu har Kevin Tshiembe prøvet det. Nu har han prøvet at spille den største kamp i dansk fodbold. Han ved, hvordan det føles at stå der på banen og blive testet på det niveau.

”Da jeg stod inde i Parken, tænkte jeg: 'Okay... Nu starter jeg inde i et derby. Nu har jeg taget fodbolden til et nyt niveau.' Og så handler det bare om at bygge på derfra. Blive ved med at tage et skridt opad.”

Dem har Kevin Tshiembe allerede taget mange af i sit liv og i sin karriere. Flere end man kunne forvente.

Congos Beckenbauer
Kevin Tshiembe er ikke den eneste i sin familie, der har spillet på højt plan i dansk fodbold. Den ene af hans to brødre, 29-årige Delphin Tshiembe, spillede 54 Superliga-kampe for AC Horsens og har været professionel i Skotland og Færøerne. Aktuelt er han hos Vendsyssel FF i 1. division.

Når han skal forklare, hvordan en familie fra Tingbjerg i København fostrede to Superliga-spillere, peger Kevin Tshiembe på sin fars fodboldinteresse.

”Min far spillede fodbold i Congo, og så var han også i Belgien at spille. Jeg har aldrig set ham spille, men han snakker tit om, hvor god han var, og han blev kaldt ”Beckenbauer” og sådan noget. Så siden vi var små, har han taget os med for at spille.”

Kevin Tshiembe kom til verden i 1997, et år efter familien var flyttet til Danmark. Tidligt begyndte han og storebrødrene, Delphin og Ludovic, at spille på et lille grønt areal ved siden af Tingbjerg Skole, og Kevin var kun lige fyldt fire år, da han blev meldt ind i Brønshøj Boldklub. Det blev en følelsesladet affære.

”Da jeg startede i Brønshøj, startede jeg med årgang '96, Min træner fandt ud af, at jeg var '97'er, men jeg havde trænet med '96'erne i et par dage. Så sagde hun: 'Du træner med det forkerte hold, du skal ned og træne med din årgang.' Jeg kan huske, jeg kiggede over på deres bane, og jeg syntes, de så dårlige ud – de lignede små børn,” mindes Kevin Tshiembe om sin vurdering af de jævnaldrende klubkammerater.

”Så gik jeg et par skridt derhenad, og så begyndte jeg at græde. Det var min mor, der var med mig den dag, og så kom hun hen sammen med træneren. Så sagde hun: 'Du får lov til at spille med årgang '96.' Lige siden spillede jeg med årgangen over mig.”

De upopulære Brøndby-handsker
Familien, fodbolden og Brønshøj Boldklub var nogle af grundstenene i Kevin Tshiembes opvækst. Han boede i Tingbjerg, der af den danske stat er vurderet som et såkaldt ghetto-område, men for dansk-congoleseren var det et godt sted at vokse op.

”Jeg har haft en rigtig god barndom i Tingbjerg. Der har selvfølgelig været, som man kunne læse i nyhederne, kriminalitet og skyderier, men det har aldrig været noget, som har påvirket mig direkte eller i negativ retning – selv om der har været venner, som man har spillet fodbold og hygget sig med, der tog den anden vej. Vi har været en gruppe, der altid har tænkt fodbold, og som ikke har været påvirket af, at der måske har været nogle ældre, som har trukket i os. Så synes man, at man er lidt sej og laver lidt ballade. Det har aldrig været mig.”

”Jeg har aldrig været der, når der har været skyderi. Men det er jo folk, man kender. Alle kender hinanden. Så på den måde har det været tæt på, men jeg har aldrig været i fare eller tæt på, at der kunne ske noget. Udover det synes jeg stadig, det har været en fed by at vokse op i.”

Med tiden forlod Kevin Tshiembe alligevel Tingbjerg, men det var fodboldkarrieren, han flyttede. Ambitionerne havde vokset sig større end Brønshøj Boldklub. En anden 97'er, der ligeledes havde spillet fast med årgang 1996, skiftede til Lyngby. Emre Mor hed han. Tshiembe valgte KB – fordi KB var en god klub, og fordi den var nem at komme hen til. Hans forældre arbejdede og kunne ikke køre ham til træning, så derfor skulle Kevin Tshiembe bruge en klub, han kunne nå med offentlig transport. Derfor var KB's anlæg på Frederiksberg perfekt. Han skulle bare tage bus 2A til Grøndal Station og derfra rejse to stop med S-togets linje F. Det var simpelt nok.

Straks værre var det at finde den rette påklædning som ny spiller i FC Københavns moderklub.

”Til min første træning kom jeg med Brøndby-handsker. Folk sagde: 'Hvad laver du?' Det er ikke, fordi jeg siger, jeg var inkarneret Brøndby-fan, men mine brødre holdt med Brøndby, så jeg holdt med Brøndby, og så havde jeg de handsker på. Så kom træneren, og jeg fik at vide, at jeg skulle tage handskerne af. De smed dem ud, desværre, og så fik jeg nogle andre handsker,” husker Kevin Tshiembe.

Han var central midtbane, da han kom til KB. Han var hurtig og skulle bare have bolden; så skete der noget. Da han i en kamp mod B1903 blev rykket i frem i angrebet ved stillingen 1-3 og var med til at vende kampen til en sejr, fik han ny permanent position helt fremme. Men et gennembrud blev det ikke til i FC Københavns ungdomsafdeling. Som U/17-spiller blev han sorteret fra.

”I starten da jeg røg af, blev jeg slået ud. Jeg tænkte: 'Fuck, hvad skal jeg gøre nu? Nu skal jeg spille i en eller anden 1. divisionsklub.' Jeg snakkede med dem, og de nævnte to klubber, de kunne hjælpe mig med at komme til. B.93 og AB blev nævnt. Så ville jeg helst til AB. Der begyndte jeg at genfinde glæden ved at spille, så jeg fik mod på mere.”

Kevin Tshiembe ville spille i de bedste ungdomsrækker, så han tog selv kontakt til Lyngby Boldklub, der gerne ville have ham til prøvetræning. Det endte med, at han skiftede klub endnu en gang. I begyndelsen sad han på bænken, så kom han på holdet – som wingback.

”Det var faktisk først, da jeg blev andetårs-U/19, at jeg spillede fast i midterforsvaret. Så det var rent sent, at jeg blev midterforsvarer,” fortæller han.

Ved siden af fodbolden gik Kevin Tshiembe i gymnasiet. Han kan ikke lade være med at fnise lidt, når han fortæller om det, for han havde meget fravær og fik ikke lavet alle sine lektier. Han røg ud af ét gymnasium, holdt pause på nogle måneder, begyndte så på et andet, men de samme problemer opstod. Hans forældre ville gerne have, han skulle tage en uddannelse, men sønnen traf en beslutning.

”Jeg følte, at min skole gik ud over fodbolden – og omvendt. Jeg sagde: 'Hvis I nogensinde vil have, at jeg skal kunne hjælpe familien økonomisk, hjælpe familien nede i Congo, så bliver jeg nødt til at fokusere på fodbolden. Det er ad den vej, jeg kan hjælpe familien bedst.' Det var selvfølgelig hårdt for dem, men min bror snakkede også med dem, og det var med til at få dem til at forstå, at det ikke gik med begge dele. Skolen gik dårligt på grund af fodbolden, så jeg havde ikke tid til at lave lektier. Så blev jeg nødt til at sige mine forældre, at 'jeg kommer ikke til at få den gymnasielle uddannelse, som I gerne vil have – men til gengæld lover jeg at satse 100 procent på fodbolden.' Indtil videre er det gået godt,” siger Kevin Tshiembe beskedent.

Sandheden er dog også, at der gik et stykke tid, før karrieren for alvor tog fart.

Fra Frederiksværk til Krasnodar
Da Kevin Tshiembe fyldte 20 i foråret 2017, havde han kun spillet én kamp for Lyngbys førstehold – en pokalkamp mod Frederiksværk. Den sæson vandt Lyngby bronze i Superligaen, og erfarne spillere som Mathias Tauber og Thomas Sørensen gjorde det godt i midterforsvaret. Vejen til spilletid var lang.

”Jeg sad meget på bænken og spillede på reserveholdet. Mange sagde: 'Skulle du ikke prøve at tage et skridt ned for at tage to skridt op?' Jeg kendte mig godt nok til at vide, at hvis jeg tager et skridt ned, så kommer jeg ikke op igen. Jeg troede ikke, jeg på samme måde ville kunne sætte mig selv op til kampene. Jeg var stadig ung, alt kunne ske, men jeg tænkte, at min karriere ville være færdig. Så jeg tænkte, jeg var nødt til at blive der, hvor det stadig var Superliga eller 1. div. Og så bare blive ved med at kæmpe, og så skulle min chance nok komme.”

Det gjorde den også. Kevin Tshiembes anden kamp for førsteholdet var mod FK Krasnodar i Europa League-kvalifikationen. David Nielsen sendte ham på banen til de sidste ni minutter af et 3-1-nederlag på hjemmebane. Ude havde Lyngby tabt 2-1.

”Jeg havde præsteret rigtig godt i reserveholdskampene, så jeg tror, det var hans måde at vise mig tillid. Efter vi kom bagud 2-1, vidste vi godt, at vi ikke kunne nå det, og så skiftede han mig ind for at vise, at jeg havde gjort det godt.”

Men det blev hans eneste kamp den efterårssæson. Da han endelig havde fået en fod indenfor kridtstregerne, kunne bentøjet ikke holde til det.

”Jeg havde hele tiden småskader, muskelskader. Jeg havde aldrig spillet flere kampe i træk. Så spillede jeg to-tre kampe, og så fik jeg krampe efter 70-80 minutter. 'Det kan ikke fortsætte sådan her,' tænkte jeg. 'Så bliver jeg bare breddespiller, pludselig udløber kontrakten, og så er jeg nødt til at finde et nyt sted.' Jeg var nødt til at tage skeen i den anden hånd, finde en personlig træner, hvor vi satte os ned og arbejdede os på at vænne min krop til at kunne træne den mængde træning, vi får – og ekstra, så jeg var klar til kampene.”

Kevin Tshiembe er også ærlig nok til at indrømme, at han i de første seniorår ikke havde niveauet til at starte hver gang.

”Der var for mange fejl, som ikke burde ske. Hvis man spiller en dårlig kamp som midterforsvarer, skal det være, fordi ens afleveringer ikke sidder ordentligt eller dit-dat. Det skal aldrig være på den defensive del. Men det var der, jeg var for ukoncentreret, jeg tog for let på mange situationer. Jeg kostede et par mål. Mit topniveau var højt, og mit bundniveau var rigtig lavt. Men jo ældre og mere moden, jeg blev, desto mere indså, at det nytter ikke noget bare at spille. Man bliver nødt til at lære spillet, se ens egne kampe, se hvad man gør i de enkelte situationer og på den måde bare blive endnu mere moden. Det har gjort, at jeg har fået barberet de fleste af sådan nogle fejl væk. Selvfølgelig kan det ske i ny og næ, men det er slet ikke på samme måde. Jeg er blevet bedre til at holde et stabilt niveau, når jeg ikke hele tiden skal spille sindssyge kampe, og så er jeg helt forfærdelig i næste kamp.”

Brøndby-skiftet kom for sent
Først i 2020/21 fik Kevin Tshiembe sit endelige gennembrud. Lyngby rykkede ned, men under Carit Falch gik tingene op i en højere enhed for stopperen. Han havde en træner, der troede på ham, han var fit, og han havde skåret ned på antallet af fejl.

Sommerferien gik, den nye sæson begyndte, og Tshiembe var stadig i Lyngby. Men efter to kampe i 1. division – to kampe som Lyngby vandt, påpeger stopperen – kom Brøndby på banen. Pludselig spillede Kevin Tshiembe for de danske mestre, og han var fra dag ét fast mand. Derfor glæder han sig også over den start, han har fået på sin fireårige kontrakt.

”Jeg synes, den har været god. Selvfølgelig har vi ikke vundet så mange kampe, som vi gerne ville. Der har været mange uafgjorte kampe. Men jeg synes, jeg er gået ind og har gjort det godt. Det tror jeg i hvert fald, siden jeg ikke er blevet sat af holdet. Så var der selvfølgelig kampen i Lyon... Det er nok noget af det værste, jeg har prøvet.”

Åh, Lyon. Niels Frederiksen roterede forud for Europa League-kampen i Frankrig, og Kevin Tshiembe startede for hidtil eneste gang i sin Brøndby-karriere på bænken. Da han blev sendt på banen med lidt mindre end en halv time tilbage, stod der stadig 0-0. Kampen endte 3-0 til hjemmeholdet, og den indskiftede forsvarer havde været involveret i alle tre modstanderscoringer.

”Jeg følte mig klar. Men det, der er med sådan en kamp; det kan godt være, at når selve spillet kører, så kan man godt følge med, men i de små aktioner er det bare på et helt andet niveau. Det går meget hurtigere. Det var en svær kamp at komme ind i, når man ikke var med i flowet og havde mærket kampen af.”

”Jeg lærte, at man skal være 100 procent hver gang. Man skal ikke undervurdere én situation. Jeg ved i hvert fald, at jeg aldrig nogensinde vil gennemgå det igen. Det giver bare et andet mindset. Uanset om man kommer ind som indskifter eller starter inde, så handler det bare om at være fuldt fokuseret i hvert situation. Ikke undervurdere én situation. Der er en grund til, at de spillere er, hvor de er.”

Så der er stadig noget at lære for Kevin Tshiembe, som livet og karrieren allerede har givet så mange lektioner. Men efter at være vokset op i en ghetto, efter at være blevet kasseret i FC København, efter at have droppet gymnasiet, efter at have kæmpet med skader og manglende niveau i de første seniorår i Lyngby, er han som 24-årig fast mand for de danske mestre.

”Det er selvfølgelig rigtig fedt. Det eneste, der ærgrer mig, er, at jeg ikke tog mig sammen tidligere. Det her skifte ville jeg hellere have lavet som 21-22-årig, og det kunne sagtens være sket, hvis jeg havde taget mig sammen. Jeg har altid fået at vide, at jeg har talent, men jeg har aldrig gjort noget ekstra for at udfolde det talent. Det var først noget, jeg begyndte på sent. Personlig træning, se mine kampe igen – de små detaljer som gør, at man rykker sig. Det ville jeg ønske, at jeg havde gjort noget tidligere. Men selvfølgelig er jeg glad og stolt over, at jeg er kommet hertil. Og så handler det bare om at holde det samme mindset og fokus. Bare fortsætte.”

Der er flere skridt opad at tage. Og søndag bliver Kevin Tshiembe endnu engang kastet for løverne mod Løverne.

Fotos: Getty Images