Der er landet en ny sherif på Vestegnen.
Brøndby IF har ansat Steve Cooper som cheftræner, og denne lørdag debuterer han i det ultimative brag i dansk fodbold, når FC København kommer på besøg.
Ja, den 45-årige waliser bliver i sandhed kastet for løverne med det samme.
Det skal han nok kunne håndtere, lyder det fra Rob Tanner, der er journalist på The Athletic, hvor han har Leicester City som stofområde.
Steve Cooper var sidste år manager i Leicester i en kort periode, og her stod Tanner ofte over for Brøndbys nye træner med blok og kugleplen.
– Han har en filosofi om, hvordan han gerne vil have, at hans hold skal spille. Det kredser om et højt pres og masser af power. Han ville forvandle Leicester til et meget mere fit og dynamisk hold. Samtidig viste han i Nottingham Forest, at han også er fleksibel. Da de rykkede op, indså han hurtigt, at han var nødt til at være mere pragmatisk og defensiv efter at have tabt de første par kampe. Det virkede – han sikrede overlevelse i Premier League. Jeg vil tro, at netop denne fleksibilitet var én af grundene til, at Leicester ansatte ham.
– Han har en meget struktureret måde at spille på, men han viser også stor tillid til sine nøglespillere. Han er ikke en træner, der “over-coacher”. Der er plads til individuel udfoldelse, og han er ikke en manger, der forvandler spillere til robotter i det taktiske system. På den måde er han meget moderne, siger Rob Tanner til Tipsbladet.

Vild med Oasis – ikke så vild med dommerne
Én ting er fodboldtræneren Steve Cooper – noget andet er mennesket.
Rob Tanner beskriver waliseren som en omgængelig fyr, der som udgangspunkt møder folk med åbne arme.
– Han er meget loyal over for sin stab, som han bruger meget tid sammen med. Han kan også virkelig godt lide musik, og jeg husker, at han var meget begejstret, da Oasis blev gendannet. Jeg vil i det hele taget sige, at han er meget åben – også over for medierne. Man kunne sagtens stå og tale med ham i flere timer off the record om hans syn på fodbolden. Hans udgangspunkt er, at han stoler på folk – lige indtil man giver ham en grund til ikke at gøre det, forklarer journalisten.
På ét punkt stod Steve Cooper dog isoleret under sit korte ophold i Leicester.
Waliseren var ikke ligefrem på bølgelængde med dommerne i Premier League, og det var en kamp, han var klar til at kaste sig ind i med alt, hvad remmer og tøj kunne holde.
– Han var ret meget i kødet på dommerne. Han ville have, at Leicester skulle øge presset på dommerunionen og have en mere aggressiv fremtoning over for de ledende skikkelser. Det fik han ikke opbakning til i klubben. Leicester var på det tidspunkt i konflikt med EFL og Premier League om reglerne om Financial Fair Play og ønskede vist ikke også at være i strid med dommerne, fortæller Rob Tanner.
Nu er det Sandi Putros, Mads-Kristoffer Kristoffersen, Mikkel Redder og de øvrige dommere i Superligaen, der får fornøjelsen af Steve Cooper.
For første gang i sin trænerkarriere har han forladt Storbrittanien, og det er noget, der allerede har vakt opsigt.
– Ja, mange er nok en smule overraskede. Selv om han blev fyret i Leicester, led hans ry ikke nogen skade. Det var forventet, at klubben ville få det svært, og på et tidspunkt lå de faktisk over nedrykningsstregen. På en måde tror jeg, han vil mene, at han har noget “unfinished business” i Premier League, men engelske trænere får sjældent chancen på højeste niveau i England. De fleste klubber har udenlandske ejere, som ansætter udenlandske trænere. Derfor tror jeg, han har vurderet, at det vil være en god udfordring for ham at tage til Danmark, slutter Rob Tanner.
Steve Cooper har underskrevet en kontrakt frem til sommeren 2028 med Brøndby IF.
LIVE
LIVE: Urimeligt at FCK har hjemmebane hver gang
Bizar situation for Zorniger: Holder med FCK
NYHEDER
Stjerner gav klar besked til Eriksen
NYHEDER
De overvejer Christian Eriksen
Kæmpe Brøndby-bud – ‘han skifter snart’
NYHEDER
– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen
TOPNYHED
– Nørgaard vender ikke retur til Brøndby nu
TIPSBLADET SPECIAL Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’
Højlund-statistik bekymrer i Napoli
Tjente kassen i Brøndby – det er hans løn nu
NYHEDER
Bo Svensson åbner op om forbehold ved FCK-job
NYHEDER
Hård AGF-dom: Det nægter jeg simpelthen at tro på
NYHEDER
Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg
TIPSBLADET SPECIAL Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
TRANSFER
Manchester United med chokbud på Real-stjerne?
NYHEDER
Manchester United vil i dialog: Er han ny træner?
NYHEDER
Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’
MEDIE
FC København og AGF jagter Igor Drapinski
Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
MEDIE
Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage
TOPNYHED
Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig
NYHEDER
Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet
TOPNYHED
Thomas Frank scorer sommerjob
NYHEDER
Han afløser Mike Tullberg i pokalfinalen
NYHEDER
Hylder ‘CV’: ‘Han snød mig hver gang’
HELT VILDT
Fra B.93 til MLS – her er danskers millionløn
STORT INTERVIEW
Blev rørt på en rasteplads: Vanvittigt træt af det
INTERVIEW
Stor hyldest af Mike Tullberg
MEDIE
Berthel Askou topfavorit til Ligue 1-job
NYHEDER
Sker for første gang i 20 år for Real Betis
MEDIE
Problemer for Nartey og co: Lytter til bud på alle
TIPSBLADET SPECIAL ‘Det er de der skide tv-penge’
NYHEDER
Transferfri stjerne i København
NYHEDER