Ny FCK-boss tager tøjlerne i Østrig

Indtil videre Ariël Jacobs primært haft den observerende rolle i FCK’s træninger. Men fra lørdag træder han i karakter som cheftræner.



Fredag er det en uge siden, at Ariël Jacobs blev præsenteret som ny cheftræner i FC København. Den belgiske træner kommer til klubben uden et tæt kendskab til spillere og stab, så i den første uges tid har han koncentreret sig om at observere FCK-træningen, der er blevet ledet af assistenttræener Johan Lange og fysisk træner Anders Storskov.

Indtil videre har Ariël Jacobs fået et godt indtryk af klubben og dens spillere.

– Jeg har to følelser. Det hele gik meget hurtigt, og som træner vil man gerne være med fra første træningssession, men det kunne ikke lade sig gøre, så det var et lille tilbageslag. Jeg har brug den første uge frem til træningslejren til at lære spillerne og deres ansigter at kende. Det har været første målsætning.

– Så har jeg også kigget på spillet, og jeg har set en gruppe, som er blevet større dag for dag på grund af spillere, der kommer hjem fra længere ferie. Spillerne har høj kvalitet og har en god træningsmentalitet. Det har efterladt et godt indtryk, siger Ariël Jacobs til tipsbladet.dk.

Lørdag drager FC København af sted på træningslejr i Østrig, og det er planen, at Ariël Jacobs fra da af vil træde endeligt ind i rollen som cheftræneren, der styrer og præger den daglige træning.

– Absolut. Vi har planlagt et møde i dag om indholdet af træningslejren og træningssessioner. Man kan sige, at mit egentlige arbejde som træner på banen begynder der, siger Ariël Jacobs.

Og hvilke ideer tager den belgiske mestertræner så med sig til København? Det findes der ikke et enkelt svar på.

– Det er svært at sige, for en træners vision bør i mine øjne være hans daglige arbejde. Jeg kan godt fortælle, om jeg er en offensiv eller defensiv træner, men alle trænere vil gerne stå for den bedste fodbold i forhold til holdets kvalitet. Alle trænere vil vinde og bruge unge spillere. Man skal finde en balance. Den vigtigste pointe som træner er altid, at man skal prøve at trække det maksimale ud af hver enkelt spiller og holdet, fastslår Ariël Jacobs, der dermed kommer ind på et tema, der allerede har været nævnt i forbindelse med hans ansættelse i FC København.

Det er således blevet fremlagt, at det er Ariël Jacobs, der skal tilpasse sig FC København og ikke omvendt.

– Det er en større og større trend i Europa, at der er klubber klubber, der har en god og klar kultur. Det er en god ting, for man føler, at der sker noget i klubben, lige fra ungdomsafdelingen til Superligaholdet. Alle har et personligt syn på fodbold, men nogle spillere har man kun i en sæson eller to, og derfor er det vigtigt, at man som ny træner ved, hvad der allerede fungerer i klubben. Det skal man udnytte så meget som muligt, men selvfølgelig vil jeg også komme med nogle personlige input. Det er derfor, man henter nye trænere ind fra nye lande. Det handler om at finde det rette miks, lyder det fra den nye FCK-træner.

Ariël Jacobs er kommet til FC København efter fire år som cheftræner i Anderlecht.





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Storroser 18-årig FCK-spiller

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Transferbombe på vej

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Meldes tæt på storklub

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Sydafrika – Canada

Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

De forbereder et bud på Roony Bardghji

FC København jagter Romane Amane

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

FCK-profil med hattrick i målfest

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Supercomputer: Her er VM-finalen

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Markant ændring i Silkeborg

Jordan – Argentina