Nærmer sig medaljer: Det er for ambitiøst

Rasmus Bertelsen overtog for nylig rollen som cheftræner i Randers. Han synes selv, det er gået godt hidtil.



Randers tog mandag aften et vigtigt point på hjemmebane, da holdet spillede 1-1 mod FC Nordsjælland. Det var holdets tredje kamp med Rasmus Bertelsen som cheftræner.

Siden han har overtaget fra Thomas Thomasberg, er det blevet til to uafgjorte og én sejr.

Bertelsen er selv fint tilfreds med starten på tilværelsen som cheftræner.

– Det har været fint. Jeg har været tilfreds med vores indsats i fem ud af de seks halvlege, jeg har haft som cheftræner. Første halvleg ude i Aarhus er jeg ikke stolt af.

– At vi tager point fra tre hold, der ligger over os i tabellen, det er godkendt, siger Randers-chefen.

Udover det uafgjorte resultat mod FCN har Randers slået FC København og spillet uafgjort mod AGF.

Med syv runder tilbage af sæsonen rækker det til en femteplads i tabellen med 37 point. Viborg på tredjepladsen har 40 point.

Både AGF, der ligger på fjerdepladsen, og Viborg tabte i den netop overståede spillerunde, hvorfor Randers med pointet mod FCN rykkede tættere på medaljer. Det er dog ikke en ambition for den 39-årige træner.

– Det er for ambitiøst at sige, vi går efter tredjepladsen. Selv om der ikke er så stor forskel på pointene, så er det to hold, vi skal forbi, siger han.

– Ambitionen er at blive nummer fire. Nummer fem og seks får ikke noget. Nummer fire har en god chance for at få en kamp om en Europa-plads.

Bertelsen kender Randers FC bedre end de fleste. Han har været assistenttræner i klubben siden 2017 – kun afbrudt af 16 kampe som midlertidig cheftræner i 2018, da holdet manglede en træner efter fyringen af Ricardo Moniz.

Før ansættelsen som assistenttræner havde Bertelsen en lang række andre forskellige roller i klubben.

23. marts 2023 blev han cheftræner for holdet for anden gang, denne gang på permanent basis.

Fordi han kender holdet så godt, er der heller ikke de store forandringer at se.

– Det er ikke nogen revolution, vi har gang i, men der er da nuancer, og vi arbejder hele tiden på træningsbanen for at forbedre os, siger Bertelsen.

– Måske kan man se noget med tiden, men jeg synes ikke, det er så voldsomt endnu.

Bertelsen selv er ikke den eneste, der synes, det har været positivt for klubben med den nye træner. Randers-keeper Patrik Carlgren er også glad og tilfreds med holdets nye cheftræner

– Han er en fantastisk træner, og han går meget op i detaljerne i fodbold. Han ved, hvad han gerne vil. Også på træningsbanen, siger han.

– Thomasberg gjorde det også godt og byggede et hold op, men nu er det Bertelsen, der er her, og det har virkelig været godt.

Randers skal i næste spillerunde en tur til Brøndby, hvor jagten på europæisk fodbold fortsætter.

/ritzau/





LIVE

TransferLIVE: Harry Kane i choktransfer?

Superliga-klub tæt på FCK’er

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Chelsea med voldsom melding: ‘Vi føler os svigtet’

FC København-farvel rykker nærmere

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Brasilien – Japan

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Hård dom over Kvistgaarden

Tyskland – Paraguay

Spændende melding

Usikker på Chido Obi-transfer

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Holland – Marokko

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Storroser 18-årig FCK-spiller

Tæt på kæmpetransfer