Væk igen til vinter? Dreyer vil ikke udelukke det

Anders Dreyer er tilbage i FC Midtjylland efter en periode med en masse irriterende uvished. Men han er kun tilbage på Heden for en kort stund.



Konfettien efter FC Midtjyllands triumf i pokalfinalen på Kristi Himmelfartsdag havde dårligt lagt sig, før bekymringerne pressede sig på.

– Det var jo en fed dag, og man hyggede sig den aften og dagen efter, men allerede efter kampen begyndte man lidt at tænke på, hvornår FIFA ville melde noget ud omkring os spillere [i russiske klubber]. Det værste var jo fandeme at gå i den der uvished, hvor man ikke vidste, hvad eller hvornår de ville melde noget ud.

– Indtil FIFA fik meldt noget ud, var det nogle virkelig lange dage. Man kom jo hele tiden tættere på den 1. juli, husker Anders Dreyer.

Den 24-årige kantspiller taler selvfølgelig om den klubsituation, han stod i dengang.

I foråret spillede han således kun i FC Midtjylland på en særaftale, hvor han kunne få suspenderet sin aftale i Rubin Kazan, men særaftalen stod til at udløbe 1. juli, og så skulle han altså retur til den russiske klub.

Det var dog aldrig aktuelt for Dreyer. Han ville helt ud af Rubin Kazan-kontrakten, selvom han kunne være fortsat yderligere et år på særaftalen, og han fik sit ønske opfyldt i sidste uge, hvor han vendte tilbage til FC Midtjylland på en fireårig aftale. 

– Jeg indser egentlig ret hurtigt, at det er det, jeg vil, siger Anders Dreyer og tilføjer:

– FC Midtjylland var meget hurtige efter pokalfinalen til at begynde at snakke lidt, men man måtte holde lidt igen, for man vidste jo ikke helt, hvad der ville blive meldt ud fra FIFA. Men der var jeg helt sikkert klar på et tredje ophold i Midtjylland.

– Førsteprioriteten var så at komme helt ud af min Rubin Kazan-kontrakt. Der var klubben egentlig også villige til, at vi nok skulle få løst det. Det blev løst med Midtjylland, og det er jeg jo bare glad for. Så kunne jeg få afsluttet kapitlet i Rubin Kazan og sige tak for den her gang.

Man skal ikke kigge meget rundt på sociale medier for at finde folk, der kalder det uambitiøst at vende tilbage til Danmark. Er det uambitiøst i stedet for at fortsætte i udlandet?

– Det er jo fair nok, hvis folk synes. Jeg bestemmer ikke, hvad de tænker. Jeg kan kun styre, hvad jeg tænker, og jeg synes ikke, at det er uambitiøst overhovedet. Jeg skal forhåbentlig spille europæisk gruppespil og spille med om pokal og medaljer. Det, synes jeg, er sjovt. Jeg har vægtet titler, pokaler og Europa højere end måske at spille i bunden et eller andet sted. Det er jo federe at kigge på medaljerne derhjemme end at fejre, at man måske har overlevet et sted.

Uambitiøst eller ej, Anders Dreyer har før spillet sig til et stort skifte væk fra FC Midtjylland. Nu er planen, at han skal gøre det igen.

– Der er lagt den plan, at jeg skal ud en gang til. Der tror jeg, at når man kommer til at spille med om titler i Superligaen og forhåbentlig komme i et europæisk gruppespil, viser man sig frem på en anden måde. Det er sådan, det kan lykkes for mig at komme ud en gang til.

– Om det bliver til vinter, til sommer eller til næste sommer, det ved jeg ikke. Der skal også lige komme nogen, der vil købe mig, siger Anders Dreyer.

Så kunne man forestille sig, at det blev et skifte allerede om et halvt år eller et helt år?

– Ja, det kunne man godt. Jeg afviser i hvert fald intet og udelukker intet. Jeg så, hvor hurtigt det kunne gå sidste sommer, og man ved aldrig, om det sker igen til vinter eller til næste sommer, fortæller kantspilleren.

Lige nu er fokus imidlertid "fuldstændig på FC Midtjylland", understreger Dreyer, og her drømmer man selvsagt efter at hente guldet tilbage, efter at Brøndby IF og FC København har taget det i de forgangne sæsoner. 

– Jeg håber da på, at vi fortsætter med at spille så godt oppe foran, og nu er det jo to år siden, at Superliga-titlen har været på Heden. Det går vi lidt og mangler, lyder det fra Anders Dreyer.

– Personligt håber jeg også at fortsætte, hvor jeg slap og også at bygge på. Og så vil jeg gerne tage lidt mere ansvar. Nu begynder jeg at blive ældre, og der er nogle yngre, der spiller på holdet, så selvfølgelig skal jeg tage noget ansvar og hjælpe dem med at blive endnu bedre. Den rolle glæder jeg mig til at komme ind i og at få en lidt større stemme i omklædningsrummet og på banen. Det bliver fedt at se, om man kan holde til det og samtidig præstere. 

Er det en som Gustav Isaksen, du skal være med til at hjælpe?

– Ja da. Helt sikkert. Jeg har det også pissegodt med Isaksen uden for banen, og det hjælper inde på banen. Så er der også [Edward] Chilufya og Rapha [Onyedika] og de helt unge som Victor Lind. At være lidt en leder samtidig med at være lidt ung ser jeg frem til.

24-årige Anders Dreyer og holdkammeraterne indleder Superliga-sæsonen fredag aften mod Randers FC. 

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.





LIVE

VM-LIVE: Surt show

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

Afviste Premier League-klubber



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Kryptisk transfermelding



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

FC København-farvel rykker nærmere

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Brasilien – Japan

Chelsea med voldsom melding: ‘Vi føler os svigtet’

Hård dom over Kvistgaarden

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Holland – Marokko

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Storroser 18-årig FCK-spiller

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Zorniger fremhæver transfervindue



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt

Spændende melding

Tyskland – Paraguay

Flyamok – så meget udleder FIFA-boss’ rejser