Officielt: Kæmpe FCK-salg på plads

Venstre backen Victor Kristiansen er solgt til Premier League-klubben Leicester City, oplyser FC København.



Superligaklubben FC København har solgt stortalentet Victor Kristiansen til Leicester fra Premier League. Det skriver FCK på sin hjemmeside.

FC København forventer, at salget af den 20-årige venstre back vil have en positiv virkning på regnskabet på cirka 100 millioner kroner før skat.

Kristiansen har fået en kontrakt, der løber frem til sommeren 2028.

– Jeg har været her nærmest hele mit liv, så det er emotionelt for mig at tage herfra.

– De her muligheder kommer bare ikke så mange gange i ens liv eller karriere, og klubben og jeg var enige om, at det her var den rigtige vej at gå, selv om det er svært, siger forsvarsspilleren til FCK's hjemmeside.

FCK oplyste først, at enkelte betingelser fortsat manglede at blive opfyldt, før handlen var endelig, men de er sent fredag aften kommet på plads, oplyser FCK.

Kristiansen har en fast del af FCK's førstehold siden sommeren 2021. Han har været fast mand på venstre backen hos den forsvarende danske mester i både indeværende og sidste sæson.

Den 20-årige back tiltrak sig opmærksomhed i efterårets Champions League-gruppespil, hvor FCK blandt andet spillede 0-0 på hjemmebane mod Manchester City.

Kristiansen er et produkt fra superligaklubbens eget akademi.

Leicester er hårdt ramt af skader på backpositionerne. Kun to ud af klubbens fem backs er spilleklar, og klubben ligger på Premier Leagues 14.-plads med 17 point. Holdet er to point over nedrykningsstregen og uden sejr i de seneste fire ligakampe.

I den engelske Premier League-klub bliver Victor Kristiansen holdkammerat med danskerne Jannik Vestergaard og Daniel Iversen.

Kristiansen har endnu ikke fået debut på det danske A-landshold, men har spillet på alle ungdomshold fra U16 og op.

Han har spillet otte kampe på det danske U21-landshold og fik debut på i maj 2021. En af de otte kampe var ved U21-EM i 2021 mod Tyskland i kvartfinalen, som Danmark tabte.

Med salget af Kristiansen råder FC Københavns træner, Jacob Neestrup, over Christian Sørensen, Peter Ankersen, Kevin Diks, Elias Jelert og Nicolai Boilesen til de to backpositioner.

Christian Sørensen er den eneste venstrebenede, der er klar til at spille. Den tidligere landsholdsback Nicolai Boilesen, som også er venstrebenet og har spillet på positionen i både FC København og hollandske Ajax Amsterdam, er ude med en langtidsskade.

Desuden har Boilesen mest været brugt i midterforsvaret de senere år.

/ritzau/





LIVE

TransferLIVE: Neestrup og co. tæt på topangriber

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Kryptisk transfermelding

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Afsløring: Elfsborg tæt på Alexander Jensen

FC København-farvel rykker nærmere



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

– Ekstremt tilfredsstillende, siger Brøndby-træner

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Tæt på kæmpetransfer



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Hård dom over Kvistgaarden

Dækkene Ruller: Vi kårer Tourens favoritter i 2026

Storroser 18-årig FCK-spiller

Spændende melding

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Zorniger fremhæver transfervindue

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Brasilien – Japan

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Usikker på Chido Obi-transfer



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Skifter til Rangers

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet