Olsson-chok og modgang: – Vores største styrke

Evnen til at håndtere modgang er noget af det, der har imponeret Sverrir Ingi Ingason mest siden skiftet fra PAOK til FC Midtjylland sidste sommer.



IKAST (Tipsbladet): Det har været et voldsomt begivenhedsrigt år for FC Midtjylland, selv efter klubbens sædvanlige standarder.

Truppen blev kraftigt ommøbleret i 2023 med indkøb for 200 millioner kroner, man glippede Conference Leagues gruppespil efter straffesparkskonkurrence, og i 2024 blev Kristoffer Olsson så meget alvorligt syg, mens Superliga-holdet har spillet skiftevis fremragende, jævnt og dårligt.

Torsdag aften er det hele på højkant i Parken, hvor en sejr gør FC Midtjylland til guldfavorit og sætter midtjyderne på kurs mod det Europa, man så gerne vil i i næste sæson, mens et nederlag meget vel kan gøre mandagens kamp i Farum til vind-eller-forsvind om tredjepladsen og en playoffkamp mod Randers FC eller Viborg FF om Danmarks sidste billet til Conference Leagues kvalifikation.

Så kampen torsdag aften er umådelig vigtig, og det skal FC Midtjylland-truppen kunne håndtere, fortæller viceanfører Sverrir Ingi Ingason i et interview med Tipsbladet.

– Jeg har været i det her game i mange år, og jeg har prøvet sådanne finaler mange gange og både været på den vindende og tabende side. Det er ikke en normal fodboldkamp, man bare kan spille som en normal ligakamp. Der er så meget på spil, så mange følelser, der løber gennem kroppen. For nogle af vores folk er det første gang, de prøver det. Og der skal vi erfarne spillere sprede positiv stemning og tro på tingene. Vi ved, der er så meget kvalitet i de her gutter, vi skal bare have det bedste ud af dem og bringe det i kampen, siger Sverrir Ingi Ingason.

– Det handler så meget om det mentale. Vi skal først og fremmest have folk til at slappe af og ikke være bange for at begå fejl. Vi skal ud og spille vores eget spil, for vi ved, hvad vi har af kvaliteter, når vi har den rette sindstilstand.

249675

Foto: Alamy

Midtstopperen ser ligesom sin cheftræner Thomas Thomasberg efterårsmånederne som mere stabile i forhold til FC Midtjyllands spil, der har været svingende i 2024.

Kristoffer Olsson mangler både menneskeligt men så sandelig også spillemæssigt som temposætter – og sænker – men holdets evne til trods alt at klare skærene efter mange op- og nedture er en kvalitet, mener Sverrir Ingi Ingason.

– Der har været mange markante og mærkelige begivenheder i denne sæson. Når man analyserer tingene, er det måske ikke så overraskende igen i betragtning af, at vi har en ret ung trup og en trup, hvor mange kun har været her i denne sæson og kommer fra vidt forskellige kulturer. Og der er det vigtige, at vi er vokset som hold, også gennem dårlige oplevelser og dårlige kampe og perioder. Vi har vist karakter ved at være i stand til at komme tilbage. Det er en af de største styrker i vores kollektiv, at vi evner at slå tilbage, siger Sverrir Ingi Ingason.

– Især efter Silkeborg-kampen, der måske var vores dårligste overhovedet i sæsonen, at vi derefter slår tilbage og vinder to kampe, som vi gør, og kommer helt ind i titelkampen igen, det er fremragende.

– Vi skal være endnu bedre og mere stabile i de kommende år. Den her sæson har ikke været ideel, men det er vigtigt, hvordan vi er vokset sammen gennem et hav af oplevelser sammen, både nogen, vi selv var herrer over, og nogle, hvor vi ikke var.

– Det sammenhold, vi har vist, det skal vi ud og vise i Parken og kæmpe for resultatet, siger islændingen.

FC Midtjylland slutter sæsonen af med kampe mod FC Nordsjælland og Silkeborg IF.

FCM står til endnu en aktiv sommer på transfermarkedet – læs mere om det her.





Brøndby tæt på denne keeper




LIVE

TransferLIVE: Dansk klub i millionsalg

Silkeborg-profil åbner for sommerskifte

Dialog med Brøndby – er dette prisen? 

De køber ham for 740 mio.

KÆMPE nedgang – så meget går AC ned i løn

Afsløring: Mohamed Sankoh tæt på Superliga-klub

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

Nu er Brøndby IF konkret på banen



LIVE

VM-LIVE: Fyring lurer – Jürgen Klopp meldes klar

Brøndby IF og Feyenoord er i dialog

Afsløring: Jens Jønsson skifter til AGF

‘Risikerer, at dit eftermæle smadres for altid!’

Her er Jonas Winds nye klub



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Afsløring: Chelsea-talent får tre år i Horsens

Brøndby med transferscoop?

Rasmus Nissen afslører: Derfor skifter jeg til FCM

Brøndby i dialog med Christopher Olivier



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Afsløring: FCM køber Nordin Bakker

Afsløring: Kolding køber stor profil

Afsløring: De køber det store talent Selim Baskaya

Kryptisk transfermelding

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Han er ny assistenttræner i Brøndby

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

FCK-stjerne ikke med på træningslejr

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

‘Han ryger 100 procent!’

Steinlein troppede op i særlig Gucci-sko



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Afsløring: Oliver Højer skifter til Lyngby

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Elfenbenskysten – Norge