Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 14.00
Spillested: Aalborg Portland Park, Aalborg
Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt
På TV: Eurosport 2
Hashtag: #aabrfc #sldk
Holdnyt:
AaB:
Konklusionen må være, at AaB har prioriteret kontinuitet i januar måned. Eneste tilføjelse til truppen er Robert Kakeeto, hvis lejeaftale med Jammerbugt FC er udløbet, mens to marginalspillere har forladt klubben. Til gengæld er træneren stadig forholdsvis ny, da Jacob Friis i december blev gjort til permanent cheftræner i klubben.
Han har ført AaB frem til fem sejre, én uafgjort og ét nederlag i opstarten. Særligt Tom van Weert har set skarp ud med fem scoringer undervejs.
Der er da også al mulig grund til at glæde sig over medvind forud for foråret. AaB er nemlig i allerhøjeste grad en del af den tætte kamp om en plads i top 6, og selv om nordjyderne overvintrer på femtepladsen, kan de ikke vide sig sikre på at komme i mesterskabsspillet. Der er kun ét point ned til AC Horsens på ottendepladsen.
Cheftræner Friis må dog se bort fra den karantæneramte duo Jores Okore og Oliver Abildgaard i premieren. Derudover skal det blive spændende at se, hvem der starter på backerne. Nordjyske vurderede for en uge siden, at Patrick Kristensen havde vundet kampen om højre back, men han var ukampdygtig til generalprøven mod Vejle, hvor Kristoffer Pallesen spillede. I venstre side har Philipp Ochs lignet førstevalget.
Randers FC:
Hvis sportsdirektør Søren Pedersen gik ind til januars transfervinduet med målet at skære nogle af de yderste mandater i truppen fra, må man betegne hans arbejde som bestået. Joel Allansson, Jannik Skov Hansen, Frederik Due, Marcus Mølvadgaard (udlejet) og Andreas Bruhn har alle forladt klubben, der kun har fået Björn Kopplin ind den anden vej.
Den nuværende situation i Randers er bemærkelsesværdigt rolig i forhold til, hvordan det så ud for et år siden. Dengang rasede stormen efter fyringen af Ricardo Moniz, Michael Gravgaards opsigelse og en faretruende nedrykning. Nu er der både styr på træneren, sportsdirektøren og placeringen i Superligaen.
Eneste aberdabei er, at anfører Nicolai Poulsen ikke længere er anfører, fordi han ikke ville forlænge kontrakten, men er tæt på at skifte til en anden dansk klub, angiveligt AGF.
Randers ligger nummer seks, a point med AaB på femtepladsen. Derfor siger det sig selv, at søndagens opgør kan vise sig at blive vigtigt, når pladserne i mesterskabsspillet skal fordeles. Kronjyderne kan i den forbindelse glæde sig over, at de ikke har nogen karantæner at forholde sig til, modsat AaB, og også skader er de forskånet for.
Karantæne:
AaB: Jores Okore og Oliver Abildgaard
Randers FC: Ingen
Bud på startopstillinger:
AaB (4-4-2): Rinne – Kristensen, Pedersen, Blåbjerg, Ochs – Kusk, Würtz, Christensen, Thellufsen – Andersen, van Weert
Randers FC (4-4-2): Carlgren – Thomsen, Bager, Marxen, Conboy – Kallesøe, Poulsen, Rømer, Lobjanidze – Stokke, Egho
Profilen:
Det så bedre og bedre ud for Lucas Andersen, som efteråret skred frem, og efter Jacob Friis overtog cheftrænerrollen, var han også en af de offensive kræfter, der blomstrede op. AaB arbejder på at sikre Aalborg-drengen Andersen på en permanent kontrakt, og hvis han udviklingskurve følger samme retning som i slutningen af 2018, får holdet megen glæde af ham.
Vidste du, at..:
Randers FC har vundet de tre seneste udekampe i Superligaen, hvilket er intet mindre end klubrekord. Alle tre sejre er kommet på baggrund af clean sheets, så nu er opskriften på succes i Aalborg da klar.
Dom:
AaB og Randers ligger side om side i tabellen, og det siger alt om, hvor tætte på hinanden deres niveau har været i denne sæson. Begge mandskaber sluttede også efteråret af med plusser i bogen og point på kontoen.
Herfra lyder buddet dog, at to ting bliver afgørende: hjemmebanefordelen og individualisterne. AaB’s bedste spillere har et højere topniveau end Randers’, her tænker vi især på Kasper Kusk og Lucas Andersen, og det skubber fordelen over til bolsjestriberne. 2-1 ender kampen.
Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:
LIVE
VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
MEDIE
Transferbombe på vej
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
EKSKLUSIVT
Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
MEDIE
Topklub forsøger at overtale Skov Olsen
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
Supercomputer: Her er VM-finalen
OPTAKT
Sydafrika – Canada
NYHEDER
Dansk klub henter Jonathan Hutters
TOPNYHED
FCK-profil med hattrick i målfest
HELT VILDT
Graulund chokeret: Ingen havde set det komme
EKSKLUSIVT
‘Vi har et spændende transfervindue foran os’
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu
MEDIE
På vej til storklub?
EKSKLUSIVT
Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane
AVIS
