Optakt: AGF – FC Midtjylland

AGF og FC Midtjylland får æren af at sætte den nye Superliga-sæson i gang. Hvem har mest styr på premiere-nerverne fredag aften i Aarhus?



Status:
AGF har fået styrket både offensiven og defensiven hen over sommeren. Jesper Lange er manden, der skal være med til højne målscoringen, der var så store problemer med i foråret, og Alexander Juel Andersen ligner den højre back, som AGF har ledt efter i flere transfervinduer.
Indtil videre er det ikke lykkes hente Danny Olsen allerede nu, men AGF ser alligevel solide ud på papiret. 

Generalprøven mod Randers endte med et klart 3-0-nederlag, hvilket har givet træner Peter Sørensen noget ekstra at spekulere over, inden fredagens premiere på NRGi Park.
Positivt er det dog, at der stort set ikke er nogen skader i truppen – bortset fra den langtidsskadede angriber Mate Vatsadze, der først vil kunne blive aktuel tidligst i september.

Både Jesper Lange og Alexander Juel Andersen fik fuld spilletid og ligner begge startere mod FC Midtjylland.

En af de ligninger træner Peter Sørensen skal have til at gå op er sammensætningen på midtbane og i angrebet. Vurderet ud fra generalprøven, kommer Casper Sloth til fordele boldene offensivt, men Kasper Poulsen skal rydde op bag ham. I front har der været eksperimenteret med flere konstellationer, men mod Randers var det Jesper Lange, der blev parret med Søren Larsen, der igen er fit oven på forårets skadesproblemer. 

FC Midtjylland er anderledes i knibe mandsskabsmæssigt. Midtbaneprofilen Mads Albæk er solgt, klubbens nye spiller, Hedinsson er skadet, hvilket også gælder profilen Rilwan Hassan. Her ud over er der grundet en meget anstrengt økonomi en række bærende spillere, der kan være væk, når transfervinduet smækker 2. september. Sylvester Igboun, Petter Andersson, Jesper Juelsgaard og Erik Sviatchenko kan alle være i spil til et salg. 

Af samme årsag har FCM sat en stopper for, at Danny Olsen får lov til at skifte til AGF med det samme. Dog lader det til, at træner Glen Riddersholm har de salgs-aktuelle spillere til rådighed til premieren mod AGF, og Petter Andersson ligner manden, der skal agere central figur på midtbanen og dermed lukke hullet efter Mads Albæk. 

I træningskampene har midtjyderne været ubesejret og det er værd at bemærke, at Morten ”Duncan” Rasmussen har scoret i alle fire kampe og dermed virker til være i forrygende form inden sæsonstarten. Danny Olsen, der altså skal til AGF senest til nytår, startede inde og scorede i generalprøven mod AC Horsens, der blev besejret 4-2 og ligner en spiller, der kan komme til at stå i en lidt speciel situation fredag på NRGi Park i Aarhus.

Form:
AGF: V-V-U-T (træningskampe forud for sæsonen):

FCM: U-V-U-V (træningskampe forud for sæsonen):

Dom:
AGF og FC Midtjylland spiller aldrig målløse kampe, der bliver oftest scoret flere mål og der findes stort set altid en vinder. Af de 33 Superliga-kampe de to hold har spillet mod hinanden er ingen kampe sluttet 0-0. Kun fem opgør er sluttet uafgjort, mens både AGF og FCM står med 14 sejre. Kun tre gange er der blevet scoret færre end to mål, og med to hold, der uden tvivl vil vise premiere-nerver, kan der igen være flere mål i vente fredag aften. Målt på træningskampene, lader det til, at FCM er skarpe i afslutninger med 10 mål i fire kampe, mens AGF altså fik en slem generalprøve med 3-0-lussingen i Randers. 

AGF skal have spillet de to nye spillere ind, mens FCM ”blot” skal have lukket hullet efter Mads Albæk. Umiddelbart ligner det en lille fordel til FCM, men premiere-kampe har det med at gå anderledes end ventet. 

Kampen bliver en nervøs omgang med chancer i begge ender. Begge hold scorer, men gæsterne fra FCM viser bedst skarphed og vinder med 2-1.

Bud på startopstillinger:
AGF (4-4-2):
Rasmussen – Juels Andersen, Pasanen, Kure, Kirkeskov – Petersen, Poulsen, Sloth, Akharraz – Larsen, Lange:

Skader: Vatsadze, Jønsson
Karantæne: Ingen

FC Midtjylland (4-3-3): Lössl – Bak Nielsen, Banggaard, Sviatchenko, Juelsgård – Izunna, Andersson, Olsen – Igboun, ”Duncan,” Sisto.

Skader: Hassan, Hedinsson, Rømer
Karantæne: Ingen

På tv: Fredag 19. juli klokken 18.30 på TV3 Sport1

Husk altid at holde øje med de mange spilforslag fra Tipsbladets spilekspert – klik her 





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Storroser 18-årig FCK-spiller

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Transferbombe på vej

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Meldes tæt på storklub

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Sydafrika – Canada

Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

De forbereder et bud på Roony Bardghji

FC København jagter Romane Amane

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

FCK-profil med hattrick i målfest

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Supercomputer: Her er VM-finalen

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Markant ændring i Silkeborg

Jordan – Argentina