Optakt: AGF – Viborg FF

AGF fik en god og vigtig sejr ude over SønderjyskE, mens Viborg blev blæst ud af FC Nordsjælland – tilmed på hjemmebane.



Kampfakta:
Kampstart: Fredag klokken 20.15
Spillested: Ceres Park, Aarhus
Dommer: Peter Kjærsgaard
På tv: TV3 Sport 1
Twitter: #AGFSJE #sldk

Holdnyt:

AGF:
Glen Riddersholm og AGF-mandskabet fik en glimrende start på sæsonen med en sejr på 2-1 ude over sidste sæsons sølvvindere fra SønderjyskE. Det var faktisk første udesejr for Riddersholm som AGF-træner i Superligaen.

Nu skal resultatet følges op hjemme mod Viborg, hvor AGF trods alt har været bedre under Riddersholm med tre sejre i forårets Superliga.

AGF er til opgøret fortsat uden Morten ‘Duncan’ Rasmussen, der sidder ude med en skade – til gengæld vender Daniel A. Pedersen tilbage i truppen. Dog ligner det ikke en startplads i denne omgang – han mangler stadig kampform. Jens Stage er ogsp ude, mens Niklas Backman er klar.

Viborg FF:
Det var en skrækkelig start for Viborg i denne sæsons Superliga, hvor det hjemme mod FC Nordsjælland blev til et nederlag på 0-4. På alle parametre var Viborg dårlige, og det må give anledning til bekymring hos Johnny Mølby, der måske også foretager et par ændringer i startopstillingen, hvor Jeroen Veldmate står på spring til at spille.

Osama Akharraz er med sikkerhed ude af opgøret, mens Kristoffer Pallesen også misser opgøret, efter han måtte udgå senest. Og så kan Johnny Mølby også ærgre sig over, at Serge Deblé fortsat er ude.

Karantæne:
AGF: Ingen
Viborg FF: Ingen

Bud på startopstillinger:
AGF:

AGF (4-1-4-1): Jovanovic – Mikanovic, Juel Andersen, Backman, Christensen – Jønsson – Spelmann, Amini, Olsen, Petersen – Junker

Viborg FF:

Viborg FF (4-4-2): Friis – Thorsen, Rask, Veldmate, Reese – Kamper, Keller, Fochive, Bruhn – Park, Curth

Profilen:
Mustafa Amini fik godt nok svaret Randers FC-ledelsen med Michael Gravgaard igen, da han mod SønderjyskE først assisterede og senere scorede. Den teknisk stærke australier har alle kvaliteterne til at blive en profil i AGF, og at dømme ud fra første indtryk ligner det et match mellem AGF og Amini.

Vidste du, at…:
Sejren over SønderjyskE var første gang siden 2000, at AGF vandt en premierekamp på udebane. Tilmed var det AGF’s første udesejr i Superligaen siden marts 2014. Nu gælder det så hjemmebanen mod Viborg.

Dom:
Det bliver stensikkert ikke lige så ensidigt, som da FC Nordsjælland tog fra Viborg med en sejr på 4-0. Dertil står AGF og Viborg FF for godt på banen, og det kan meget vel blive en kamp med få mål. Viborg skuffede meget mod FCN, hvor der blev skabt få chancer, og hvor der var utrolig meget passivitet. Det forventer vi bliver bedre, men AGF er alligevel på hjemmebane og ender med en smal sejr på 1-0.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Storroser 18-årig FCK-spiller

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Transferbombe på vej



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Meldes tæt på storklub

Spår vild Rasmus Højlund-sæson



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år

Monstertransfer: Her er hans kongeløn



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

De vil have Gaaei – her er prisen

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Supercomputer: Her er VM-finalen

FC København jagter Romane Amane

FCK-profil med hattrick i målfest

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Markant ændring i Silkeborg



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Sydafrika – Canada

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’