Optakt: Brøndby IF – FC Midtjylland

FC Midtjylland skal på en svær udebanetur midt mellem to kæmpekampe i Champions League. Brøndby skal til gengæld forsvare sin førsteplads.



Kampfakta:
Kampstart: Lørdag klokken 18.00
Spillested: Brøndby Stadion, Brøndby
Dommer: Jørgen Daubjerg-Burchardt
På TV: Canal 9
Hashtag: #biffcm #sldk

Holdnyt:
Brøndby IF:
Der er ikke længere et hold med maksimumpoint i Superligaen. Brøndby havde ellers vundet de første fire kampe i denne sæson og lagt sig alene i front, men kom SønderjyskE i vejen i seneste runde.

Brøndby fører dog stadig Superligaen med et enkelt ned til AGF og to ned til Vejle Boldklub, selvsamme SønderjyskE og lørdagens modstander, FC Midtjylland. Det betyder også, at hvis alle resultater går holdet imod, kan Brøndby ryge helt ned på femtepladsen, når runden er forbi.

Cheftræner Niels Frederiksen har i ugens løb fået endnu en streng at spille på. Nyindkøbet Blas Riveros havde første arbejdsdag i Brøndby i mandags, og han kommer ifølge Frederiksen i fin form, både hvad angår det fysiske og friske kampe fra landskampspausen. Spørgsmålet er, om han får chancer allerede lørdag.

I seneste runde fik et andet nyindkøb, Andrija Pavlovic, debut for klubben. Han spillede godt en halv time af kampen mod SønderjyskE, efter han havde brugt den første lille måned i Brøndby på at komme i den rette form. Dog er Simon Hedlund ikke med til opgøret.

FC Midtjylland:
Normalt vil en kamp mod Brøndby Stadion høre til højdepunkterne i en FC Midtjylland-sæson, men i denne omgang er opgøret end ikke blandt de to mest interessante kampe, holdet skal spille inden for en uge.

Onsdag debuterede FCM i Champions League, da Atalanta lagde vejen forbi Herning og uddelte en lektion i aggressivt presspil og hurtigt angrebsspil. På tirsdag skal mestrene så en tur til Anfield, hvor Liverpool givetvis gerne står for lektion nummer to.

FC Midtjylland har haft for vane at spare nøglespillere i Superligaen i denne sæson, og det er da også oplagt, at cheftræner Brian Priske gør det mod Brøndby med tanke på holdets program. Derfor skal man nok forvente at se spilletid til folk som Manjrekar James, Nicolas Madsen og Bozhidar Kraev.

Læs også:Lindstrøm før FCM-brag: Som en kamp mellem Brøndby-FCK

Priske sagde før Atalanta-kampen, at alle mand var klar. Alligevel var Junior Brumado for anden gang i streg ikke i truppen, så enten var han bare sat helt af, eller så havde Priske ikke taget højde for reserveangriberen i sin udlægning.

Ellers burde alle spillere være til rådighed, hvis de vigtigste da ikke skal have et hvil.

Karantæne:
Brøndby IF: Ingen
FC Midtjylland: Ingen

Bud på startopstillinger:
Brøndby IF (3-5-2): Schwäbe – Rosted, Maxsø, Jung – Bruus, Frendrup, Lindstrøm, Radosevic, Riveros – Pavlovic, Uhre

FC Midtjylland (4-2-3-1): Hansen – Cools, Scholz, James, Paulinho – Madsen, Evander – Anderson, Kraev, Mabil – Kaba

Profilen:
Der er ikke tvivl om, at Blas Riveros er købt til startopstillingen, men han har kun fået fem træninger med holdet forud for lørdagskampen. Han taler desuden ikke engelsk, så måske er det en postgang for tidligt. Omvendt har Kevin Mensah været genstand for en kritik på det seneste, så vi tror på, at den nye mand får chancen.

Vidste du, at..:
Brian Priske har endnu til gode at tabe til Brøndby som cheftræner. Klubberne har mødt hinanden fire gange i hans regeringsperiode: de to første vandt FC Midtjylland, og de to hidtidige i 2020 endte uafgjort.

Dom:
Gennem det seneste år til halvandet har FC Midtjylland været Superligaens stærkeste hold, men to ting taler for en Brøndby-sejr: Holdet har fået en god start på denne sæson, og FCM har rigeligt at se til i Champions League med to store kampe lige før og lige efter Brøndby-opgøret.

Læs også:FCM-profil hylder Atalanta-målscorer: Derfor spiller de i toppen af Serie A

Buddet herfra er, at gæsterne sparer lige præcis nok spillere til, at balancen tipper i Brøndbbys favør. Værterne vinder dermed 2-1.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

Læs også:FCM-anfører: Når man taber 4-0, er man ikke imponeret over sig selv
Læs også:Superliga powerranking: Trykket stiger i Odense og København
Læs også:Zorniger tog ved lære i Brøndby: Måske er der noget, der holder dem tilbage




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

AGF meldes interesseret i Superliga-profil



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Vil sprænge banken for Marcus Rashford



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Dansk angriber sat til salg

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Jubler over store FC København-nyheder

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

FCM-transfer i fare

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

‘Et af de største danske resultater’

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

LIVE: AGF klarede presset!

OB vil have tidligere Superliga-profil