Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 20.00
Spillested: Telia Parken, København
Slutspil: Mesterskabsspil
Dommer: Jakob Kehlet
På TV: 3+
Hashtag: #fckfcm #sldk
Holdnyt:
FC København:
Ståle Solbakkens mandskab stod med en bitter smag i munden efter søndagens derby mod Brøndby IF, som endte 1-1. Løverne var på vej mod en 1-0-sejr, da Andreas Bjelland begik en stor brøler og forærede Mikael Uhre en udligning til 1-1, og selvfølgelig skal man ærgre sig, når man smider en sejr væk i de sidste minutter af kampen.
Faktum er dog også, at FCK set over 90 minutter sagtens kunne have tabt til arvefjenderne fra Vestegnen og på den baggrund skal være tilfredse med, at det trods alt blev til et point.
Det ene point rakte tilmed så langt, at FC Midtjylland halede ind på FC Midtjylland, der tabte til AGF på hjemmebane, og det er selvfølgelig positivt set med FCK-briller, men havde det ikke været for Bjellands brøler, kunne løverne have spist tre point i stedet for et enkelt.
På den måde blev det en meget blandet søndag for de forsvarende mestre.
Ståle Solbakken har trukket store veksler på de samme 11 spillere efter coronapausen, og det bliver helt sikkert ikke mod FC Midtjylland, at han roterer. Skadessituationen er da også intakt med Viktor Fischer, Dame N’Doye og Nicolai Boilesen ude, og så er Michael Santos tilmed ny mand på lazarettet. Angriberen er ude i fire til seks uger.
Til gengæld er Jonas Wind tilbage i truppen og kan spille sine første Superliga-minutter siden august. Også Robert Mudrazija er tilbage.
En enkelt udskiftning er Solbakken nødt til at lave i startopstillingen i forhold til Brøndby-kampen. Anfører Carlos Zeca har nemlig karantæne, og det er en ærgerlig mand for FCK at undvære.
FC Midtjylland:
Suveræne FC Midtjylland blev for anden gang i denne sæson dukket af AGF på hjemmebane, da århusianerne søndag aften vandt et brag af en fodboldkamp med 4-3. Dermed lukkede topholdet pludselig fire mål ind efter knap at have afgivet en chance til modstanderen i tre kampe.
Hver gang, FCM taber et lille skridt, vil der fra nu af blive talt om mulige gummiben, men Brian Priskes tropper kan sende et stærkt signal om det modsatte ved at besejre FC København søndag.
Læs også:Solbakken om norsk nedlukning: Det er trist
Omvendt kan et nederlag måske sende rystelser igennem FC Midtjylland-truppen.
Nederlaget mod AGF var en streg i regningen, men det er næppe ét, der har skabt de helt store bekymringer på Heden. FCM spillede udmærket og var på vej mod en sikker sejr, da AGF fyrede op for et opsigtsvækkende comeback med hattrickhelten Jon Dagur Thorsteinsson som frontfigur. FCM vil sandsynligvis placere nederlaget i kategorien for “det kan ske – ingen grund til panik”.
FC Midtjylland havde Frank Onyeka og Mikael Anderson i karantæne mod AGF, men de vender tilbage til topkampen søndag aften. Til gengæld må formstærke Jens-Lys Cajuste afsone en enkelt karantænedag mod FCK, mens Tim Sparv er skadet.
Evander er ude med den skade, han pådrog sig mod Brøndby IF.
Karantæner:
FC København: Carlos Zeca
FC Midtjylland: Jens-Lys Cajuste
Bud på startopstillinger:
FC København (4-4-2): Johnsson – Varela, Nelsson, Bjelland, Bengtsson – Biel, Falk, Stage, Thomsen – Daramy, Kaufmann
FC Midtjylland (4-2-3-1): Hansen – Andersson, Sviatchenko, Scholz, Paulinho – Onyeka, Madsen – Mabil, Dreyer, Anderson – Schwartz
Profilen:
Andreas Bjelland glæder sig formentlig ekstra meget til at komme i kamp igen, så han kan få vasket pletten fra Brøndby-kampen af sig. Det skal han gøre mod FC Midtjylland, og den tidligere landsholdsspiller har gode minder fra opgør mod ulvene i Telia Parken. I sidste sæson mødte de to klubber også hinanden i 30. spillerunde i nationalarenaen, og her tog FCK et stort skridt mod mesterskabet med en 3-0-sejr. Andreas Bjelland scorede målet til 1-0.
Vidste du, at..:
FC København skal opfinde en ny kreatør på midtbanen i fraværet af Carlos Zeca. Løvernes anfører er med afstand den spiller, der har haft flest afleveringer i denne sæson. Mod Brøndby IF rundede grækeren 2.000 pasninger, og han har ramt en medspiller i knap 90 procent af tilfældene.
Læs også:Rundens Hold i Superligaen – 29. spillerunde
Dom:
FCK og FCM har mødt hinanden to gange i denne sæson, og FC Midtjylland har været klart bedst begge gange. Man sidder også med en fornemmelse af, at de vil være det søndag aften i Parken, selv om holdet lige har tabt til AGF.
FC København kan ikke bruge uafgjort til ret meget, så de skal jagte en sejr, og det vil formentlig give noget plads til gæsternes hurtige offensivspillere. Det kan godt blive en underholdende topkamp, vi har i vente.
Vi gætter på en 2-1-sejr til FC Midtjylland, der dermed tager et kvantespring mod mesterskabet.
Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:
Læs også:Bo Henriksen lever med kritik: Jeg sover meget godt om natten
Læs også:Hareide er blevet opereret: Intet trænerjob før efteråret
Læs også:Randers opfylder ikke DBU’s stadionkrav: Kommunen låner dem tre millioner
LIVE
TransferLIVE: Jørgensen lejes ud
NYHEDER
FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
LIVE
Superliga-LIVE: Forlænger med profil
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
MEDIE
Monstrøs PL-transfer tæt på
EKSKLUSIVT
Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
MEDIE
Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
TRANSFER
I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub
AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
MEDIE
Anton Gaaei-handel meldes død
EKSKLUSIVT
Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd
LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC
TRANSFER
Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe
TOPNYHED
Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou
EKSKLUSIVT
Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel
TRANSFER
Ny FCK-stjerne er “klog, smuk og god til engelsk”
