Optakt: FCK – AGF

FC Københavns fik smæk mod Standard Liege i Europa League torsdag – kan AGF mon også tæmme løverne?



Status:
Sidst AGF besøgte Parken i starten af en Superliga-sæson vandt aarhusianerne overraskende 1-0 på et mål af Peter Graulund. Det var tilbage i sæsonen 2009/10. Sejren hjalp AGF frem mod Superligaens førsteplads, men siden gik det grueligt galt. Det endte med nedrykning, mens FC KØbenhavn som bekendt vandt guldet og skabte fundamentet til den historiske Champions League-sæson.

Nu mødes de to hold atter i Parken, og selv om AGF har præsteret imponerende med fire sejre i træk og ligger nummer to i ligaen, kan det ikke være nogen hemmelighed, at det stadig vil være en overraskelse, hvis det bliver til endnu en sejr til Aarhusianerne.

FC København kommer godt nok med en Europa League-kamp i benene fra torsdag i Belgien, hvor det blev til smæk mod Standard Liege. Men på trods af de 90 minutter i Europa League-kampen, har FCK ganske enkelt cruiset sig igennem Superligaen med otte sejre i træk og bare en enkelt uagjort gennem Superligaens 10 første spillerunde. Det siger alt og Københavnerne er trods den massive udskiftning gennem sommerpausen stadig det klart bedste hold i Danmark.

Med allerede et forspring på 10 point efter 10 runder, synes guldkampen ikke som nogen kamp. FCK styrer sikkert mod endnu en trium. Modstandernes chance vil gennem hele sæsonen dog være, at FCK føler sig så overlegne, at der fra tid til anden bliver slækket på koncentrationen. Ståle Solbakken formåede at undgå den slags i sidste sæson, men det er endnu for tidligt at sige, om Roland Nilsson mestrer det samme.

AGF kommer til Parken med masser af selvtillid og spillere, der kan score mål. Graulund, Larsen og Berg ligger alle godt med på topscorerlisten og vil uden tvivl kæmpe bravt for at overrumble FCK-forsvaret. Det er længe siden man har set så velorganiseret et AGF-hold, hvilket er træner Peter Sørensens værk. Offensivt har modstanderne haft svært ved at holde AGF’erne væk, da der er mange strenge at spille på ved målsøgende kanter i Stephan Petersen og Søren Berg, mens makkerparret Graulund og Larsen begge har det der skal til og på hver deres måde tiltrækker sig opmærksomhed fra forsvaret. Det kan også skabe plads til Martin Jørgensen og Kasper Povlsen på midten. Godt nok har ingen af de to midtbanespillere endnu nettet, men begge byder på solide afslutninger.

Profil:
Martin Jørgensen er svær at komme udenom i en kamp, hvor omstillingsspillet kan blive AGF’ernes største chancen for at udfordre mesterholdet. Hans eminente blik for spillet og præcise afleveringer har sæsonen igennem været chanceskabende igen og igen.

Dommen:
Selv om flere sikkert gerne ser FCK opleve et nederlag i sæsonen, bliver det heller ikke denne gang. FCK’erne fortsætter mod endnu en Superliga-rekord, da man nærmer sig FC Midtjyllands 29 kampe på hjemmebane som ubesejret. FCK kan med en sejr eller uafgjort nå 28 kampe i træk uden nederlag. Senest FCK måtte forlade Parken som taber ligger tilbage til 24. april 2010, da Patrice Bernier og Nicki Bille sørgede for FCN-sejr på 2-0. Og inden da var seneste nederlag hjemme den lørdag, da Peter Graulunds venstrehug passerede Jesper Christansen i FCK-målet efter 33 minutter tilbage i august 2009.
PÅ søndag går det anderledes, og AGF må rejse hjem med et 3-1-nederlag.

Bud påstartopstillinger:
FCK (4-4-2)

Wiland – Jacobsen, Sigurdsson, Ottesen, Bengtsson – Bolanos, Claudemir, Grindheim, Absalonsen – N’Doye, Santin.
Skader: Vingaard, Frederiksen, Jørgensen
Karantæne: Ingen

AGF (4-4-2)
Rasmussen – Lucena, Sorin, Håland, Eckersley – Berg, Povlsen, Jørgensen, Petersen – Larsen, Graulund
Skader: Howard
Karantæne: Ingen





Bekræfter: Denis Vavro smidt ud af truppen




LIVE

Superliga-LIVE: Peter Sand på vej ind i dansk klub

Brøndby-stjerne imponeret af 18-årig løbekonge

Han bliver i FCM, siger Mike Tullberg

FC København-stjerne afviser storklub

Mads Junker: Derfor stoppede jeg på TV 2

Viborg FF – AGF

Brøndby-spiller skal til lægetjek fredag



LIVE

TransferLIVE: Colombiansk stjerne til Barcelona?

Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub

Dufter af Europa: Dem møder FCK og FCM

Ham må I ikke sælge, FC Midtjylland!

Afslører: Skifter til Danmark efter denne kamp

Lukas Leragers mareridt: Sådan er planen



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Vildt! På vej til Danmark – så dyr er Diant Ramaj

Afsløring: B.93 henter Kristian Pedersen

Nørgaard fremhæver Brøndby-stjerne: ‘En maskine’

Laudrup i svime: ‘Han kan blive en kultfigur’

FC København vil hente tidligere stjerne

Farzam om AGF-emne: Der er forhandlinger

Dansker gik viralt i Norge: ‘Meget uheldig timing’

TV 2-eksperter: De vinder Superligaen

Tre storklubber jagter Bruno Fernandes

Jubler over muligt Brøndby-exit: ‘Stort!’

Klar tale fra Thomas Nørgaard: Der er for mange

Manchester United forbereder ‘chokbud’

Tøfting: Glem det, AGF!

Afsløring: Diant Ramaj skifter til FCK i weekenden

Superliga-skifte? Flere klubber forhører sig

‘Så skal vi heller ikke snakke ham mere op’

Køb ham, FCK!



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Toulouse-bud på Jørgensen – har plan B

Peter Sand på vej ind i AaB-bestyrelse