Orri kaldt ‘kuleskør’ af SL-boss: Har meget energi

I næste uge går turen tilbage til Haderslev for Orri Oskarsson, der lærte meget af sin tid under Thomas Nørgaard i Sønderjyske.



FREDERIKSBERG (Tipsbladet): Allerede inden sæsonstarten meldte han ud, at han går efter at blive Superliga-topscorer, og efter to spillerunder forløber tingene planmæssigt for Orri Oskarsson på den front. 

FC Københavns islandske frontmand er kommet på tavlen mod både Lyngby og AGF, men det er ikke noget, der decideret overrasker Orri Oskarsson selv. 

– Jeg havde meget selvtillid allerede fra begyndelsen af preseason. Jeg havde også forventet af mig selv, at jeg kunne bidrage med mål og gode præstationer allerede i de første to kampe. Men jeg tager det ikke for givet at score i de to første kampe. Det er selvfølgelig godt, men der venter stadig masser af arbejde, siger Orri Oskarsson. 

En af de store rivaler til topscorertitlen er Conrad Harder, og de to angribere har allerede SMS'et om dysten. Orri Oskarsson har dog ikke hørt fra FC Nordsjælland-profilen siden weekenden. 

– Nej, nej, det har jeg ikke, men jeg tænker, at det kommer til at køre løbende igennem sæsonen, lyder det med et smil fra Orri Oskarsson. 

Tilbage til Haderslev
Der venter lige nogle kampe inden da, men i næste weekend skal Orri Oskarsson tilbage til Haderslev, hvor den islandske skarpretter i foråret 2023 tørnede ud for Sønderjyske som lejesvend. 

– Jeg glæder mig til at skulle tilbage til Haderslev igen og se mange mennesker, som jeg kender godt og er tæt på. De hjalp mig rigtig meget, så det bliver fedt at se alle spillerne og trænerne, og selvom vi også havde en træningskamp mod dem, så bliver det godt at vende tilbage til Sydbank Park, lyder det fra Orri Oskarsson. 

Din træner i Sønderjyske, Thomas Nørgaard, storroste dig, da han var gæst i 'Offside', men han sagde også, at du er 'kuleskør oppe i hovedet på nogle punkter'. Hvad mener han med det, tror du?

– Hehe, det ved jeg ikke. Alle har deres egne holdninger. Jeg tror måske bare det er fordi, at jeg har meget energi og jeg giver meget til holdet, selvom jeg er ung. Jeg prøver bare at give alt, hvad jeg kan og træne så godt, som jeg kan, og så ender det altid med, at jeg spiller meget godt, lyder det fra Orri Oskarsson med et glimt i øjet. 

I et interview med Bold i foråret påpegede Thomas Nørgaard også, at man nogle gange kunne tage fejl af Orri Oskarssons attitude, fordi islændingen kunne 'virke lidt lad' og altid mødte op med 'morgenhår'. Sønderjyske-cheftræneren er dog ikke den eneste, der har påtalt Oskarssons hår. 

– Der var et par gange i den sæson, hvor jeg ikke blev klippet så ofte, og så endte det med, at håret bagved røg lidt op. ‘Luke’ og ‘Pete’ (Lerager og Ankersen, red.) var også meget efter mig i sidste sæson. Det er meget sjovt. Det er noget, jeg har lært fra dem, at jeg skal blive klippet meget oftere, lyder det fra Orri Oskarsson med et stort smil. 

Orri Oskarsson nåede at score fem mål i 14 kampe for Sønderjyske, og FC København-stjernen er ikke i tvivl om, at han fik meget ud af at spille under Thomas Nørgaard i Haderslev. 

– Jeg fik bare en spilforståelse i forhold til at spille under pres i hver kamp, og at spille hver kamp. Der var pres på i hver kamp. Selvom det var NordicBet Ligaen, så lærer man meget som en 18-årig spiller. Det var en kæmpe læringsproces, i forhold til hvordan man skal opføre sig i forhold til medier og på banen. Det er altid vigtigt, lyder det afslutningsvist fra Orri Oskarsson. 

Orri Oskarsson kan i aften komme i kamp igen, når FC København møder Bruno's Magpies i Parken klokken 19.00. 





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Storroser 18-årig FCK-spiller

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Her er 16.-delsfinalerne til VM



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Meldes tæt på storklub

Transferbombe på vej

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

De vil have Gaaei – her er prisen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

De forbereder et bud på Roony Bardghji

FC København jagter Romane Amane

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Sydafrika – Canada

Markant ændring i Silkeborg



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Supercomputer: Her er VM-finalen

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane