Peter Løvenkrands blev arbejdsløs den 30. juni, da hans kontrakt med Birmingham City udløb. Dermed kan den lynhurtige offensivspiller erhverves kvit og frit af interesserede klubber. Der er dog næppe nogen tvivl om, at Løvenkrands først og fremmest skal sælge sig selv på tidligere tiders meritter, når han skal til forhandlingsbordet med en ny klub – det seneste ophold i Birmingham levede i hvert fald ikke op til forventningerne.
Den 34-årige dansker kom til Birmingham i 2012, men formåede aldrig for alvor at tilspille sig en fast plads på holdet, og derfor var det ganske ventet, at han ikke fik kontrakten forlænget.
– Det var en skuffende tid i Birmingham. Jeg føler ikke, at jeg fik chancen. Hvorfor ved jeg ikke. Jeg fik aldrig en forklaring af manageren, men sådan er fodbold også engang imellem. Jeg føler stadig, at jeg kan være med, og jeg føler mig stadig fit, så jeg ser optimistisk på fremtiden. De gange, jeg fik chancen i Birmingham, synes jeg, det gik godt, og jeg fik da også lavet nogle mål, siger Peter Løvenkrands til tipsbladet.dk.
Indtil videre har den tidligere Newcastle- Schalke 04- og Glasgow Rangers-spiller ikke modtaget noget konkret tilbud, men han holder øjne og ører åbne.
– Jeg kigger fremad og har sat min agent på sagen. Der har været et par løse henvendelser fra nogle engelske klubber indtil videre, men ikke noget konkret. Jeg tager det også meget stille og roligt. Vinduet er lige åbnet, så der er masser af tid. Jeg vil selvfølgelig gerne starte tidligt i en ny klub, men sådan går det bare ikke altid – da jeg kom til Newcastle, var der spillet tre-fire kampe af sæsonen, fastslår danskeren.
Peter Løvenkrands har ikke spillet i dansk fodbold siden 2000, hvor han forlod AB til fordel for Glasgow Rangers, og efter 14 år i udlandet vil han ikke afvise, at det kan blive aktuelt at vende hjem.
– Jeg vil ikke udelukke Danmark. Det kunne faktisk være meget interessant at komme tilbage til Danmark. Jeg er åben for det meste, siger Peter Løvenkrands.
En mulighed for Peter Løvenkrands er imidlertid også at stoppe karrieren. Med sine 34 år er han ikke længere blandt sit fags yngste, og et par interessante muligheder udenfor banen er allerede dukket op.
– Jeg har fået et par henvendelser angående nogle assistenttræner-jobs. Det kunne også være meget spændende. Jeg har taget min B-træner-licens, og jeg begynder snart på A-licensen. At blive træner tiltaler mig rigtig meget, men førsteprioriteten er at fortsætte som spiller. Jeg føler mig langt fra færdig, slutter Peter Løvenkrands.
34-årige Peter Løvenkrands står noteret for 22 landskampe for Danmark.
LIVE
TransferLIVE: Bo Svensson tier
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen: Godt nok modigt af Speakman
AVIS
Michael Carrick med klart signal til Chido Obi
NYHEDER
AGF-direktør: ‘Vi har indberettet det til UEFA’
AVIS
Thomas Kristensen solgt i kæmpehandel
TOPNYHED
Har hjemve: Tidligere FCK-talent rejst til Danmark
TOPNYHED
Bo Svensson: ‘Robert kan ikke forvente de rammer’
LIVE
Superliga-LIVE: ‘Husk lige AGF, ikke?’
Chelsea fortsætter storindkøb
EKSPERT
‘Så skal vi heller ikke snakke ham mere op’
EKSKLUSIVT
Bekræfter: I dialog med Superliga-klubber
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby i dialog om svensk stortalent
Her kan du se FC København mod Debrecen
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSPERT
‘AGF har niveau til Conference League – ikke mere’
INTERVIEW
Cornelius tæt på FCK-udløb: ‘Jeg er afklaret’
MEDIE
Højbjerg vækker vrede i Marseille
MEDIE
Brøndby-transfer meldes ‘usandsynlig’
TOPNYHED
Nu ser det fantastisk ud for ham i Barcelona
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Træls melding om ny Superliga-transfer
TRANSFER
Brøndby-boss bekræfter: Der er dialog
TOPNYHED
Aston Villa-angriber kan være på vej til Danmark
NYHEDER
Stig Tøfting revser AGF
TRANSFER
Tidligere kæmpetalent på vej til Danmark
TOPNYHED
Forfærdelig dag: AGF-mareridt venter i næste runde
Graulund ‘sindssygt overrasket’ af Superliga-klub
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Nordsjælland sælger ungt talent
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: Det her bli’r I nødt til at forstå!
EKSKLUSIVT
Fremtidig Superliga-træner?
NYHEDER
‘CV’ har ét krav til nye transfers
TIPSBLADETS DOM
Det var pivringe, AGF – tæsket i Baku
TIPSBLADET SPECIAL
VAR-drama i BIF-kamp: ‘Er du fuldstændig idiot?’
MEDIE
